Konkurrenceret - ny vejledning om erstatning til indirekte købere

EU-Kommissionen har den 1. juli 2019 vedtaget nye retningslinjer for beregning af, hvilken andel af en overpris som følge af et kartel eller en anden konkurrenceretsovertrædelse, der er blevet overvæltet til en indirekte køber. Retningslinjerne er ét blandt flere tiltag, som har til formål at gøre det lettere at opnå erstatning for konkurrenceretsovertrædelser.

Det er ikke kun en direkte køber, der umiddelbart betaler en overpris som følge af et kartel eller en anden konkurrenceretsovertrædelse, der kan kræve erstatning for overprisen.

Ifølge erstatningsdirektivet, som i dansk ret er implementeret ved konkurrenceerstatningsloven, kan også en indirekte køber kræve erstatning fra karteldeltagerne (eller andre konkurrenceretsovertrædere), hvis den direkte køber har overvæltet overprisen til den indirekte køber i det næste omsætningsled ved at forhøje sine priser. Det kan illustreres således:

Indirekte køber

Kommissionen har nu vedtaget et sæt retningslinjer med praktisk vejledning i beregning af, hvilken andel af en overpris, der er blevet overvæltet til en indirekte køber. Retningslinjerne kan tjene som støtte for indirekte købere, der overvejer at kræve erstatning for en konkurrenceretsovertrædelse.

Retningslinjerne er ét blandt flere tiltag fra Kommissionen, som skal øge den private håndhævelse af konkurrencereglerne ved at gøre det lettere at opnå erstatning for konkurrenceretsovertrædelser. De supplerer blandt andet Kommissionens meddelelse om tabsopgørelse i konkurrenceretsrelaterede erstatningssøgsmål og den tilhørende praktiske vejledning. 

Læs Kommissionens retningslinjer om beregning af overvæltning af tab til indirekte købere

Læs Kommissionens meddelelse om tabsopgørelse i konkurrenceretsrelaterede erstatningssøgsmål

Læs Kommissionens praktiske vejledning om tabsopgørelse i konkurrenceretsrelaterede erstatningssøgsmål

Læs erstatningsdirektivet

Læs konkurrenceerstatningsloven

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret