Første dom vedrørende EU's statut om spærring i forhold til USA's sekundære sanktioner

Den 21. december 2021 afsagde EU-Domstolen sin første dom nogensinde vedrørende EU’s statut om spærring i forhold til USA's sekundære sanktioner i sag C-124/20, hvor EU-Domstolen fastslog, at naturalopfyldelse er et tilgængeligt retsmiddel i situationer, hvor EU’s statut om spærring overtrædes, og fremsatte vigtige betragtninger i forhold til europæiske virksomheder, som overvejer at opsige deres kontrakter med iranske handelspartnere.

Da USA trådte tilbage fra atomaftalen med Iran i 2018, genindførte USA sekundære sanktioner mod Iran, idet man forbød ikke-amerikanske statsborgere at handle med personer og enheder i Iran i henhold til ”Iran Freedom and Counter-Proliferation Act of 2012”. Det satte igen gang i den internationale debat vedrørende sekundære sanktioner med eksterritoriale virkninger. Som reaktion på dette opdaterede EU bilaget til Rådets forordning nr. 2271/96 om beskyttelse mod virkningerne af den eksterritoriale anvendelse af lovgivning vedtaget af et tredjeland (”statutten om spærring” og ligeledes omtalt som "Blocking Statute"), således at den inkluderede ”Iran Freedom and Counter-Proliferation Act of 2012”. 

Som følge deraf og i henhold til artikel 5 i statutten om spærring må ingen fysiske eller juridiske personer, som har bopæl eller er registreret i EU, efterleve USA's sekundære sanktioner som anført i ”Iran Freedom and Counter-Proliferation Act of 2012” uden Kommissionens bemyndigelse.

Det skaber naturligvis et ubehageligt dilemma for EU-virksomheder, som handler med iranske handelspartnere underlagt USA's sekundære sanktioner, og som således står med valget imellem at overtræde USA's sekundære sanktioner eller EU’s statut om spærring. 

Med denne nye sag har EU-Domstolen afsagt en dom, der beskriver, hvordan statutten om spærring påvirker EU-virksomheders opsigelse af kontrakter med det formål at overholde USA’s sekundære sanktioner.  

Sagens omstændigheder

Bank Melli Iran ("BMI") er en iransk bank, der ejes af den iranske stat og har en tysk filial. BMI blev opført på listen over udtrykkeligt udpegede nationale statsborgere og personer, hvis aktiviteter blokeres (”the Specially Designated Nationals and Blocked Persons List” eller ”SDN-listen”), efter genindførelsen af USAs sekundære sanktioner overfor Iran. Mindre end to uger efter at USA's genindførte sekundære sanktioner trådte i kraft, opsagde Deutsche Telekom AG ("Telekom AG"), et tysk telekommunikationsselskab (med et amerikansk datterselskab), som leverede telekommunikationstjenester til BMI, med omgående virkning sin kontrakt med BMI uden yderligere varsel eller begrundelse. BMI mente, at dette udgjorde en overtrædelse af artikel 5 i statutten om spærring og anlagde sag ved de tyske domstole for at få opsigelsen erklæret ugyldig.

Under sagens behandling ved Hanseatisches Oberlandesgericht Hamburg i Tyskland (den regionale appeldomstol i Hamburg) forelagde retten præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen og anmodede om en fortolkning af artikel 5 i statutten om spærring.

De vigtigste bemærkninger fra EU-Domstolen kan opsummeres således:

  • Virksomheder registreret i EU kan overtræde statutten om spærring, hvis de frivilligt efterlever USA's sekundære sanktioner mod Iran ved i utide at opsige kontrakter med sanktionerede enheder. 
  • Den opsigende part skal som udgangspunkt ikke bevise, at beslutningen om at opsige en kontrakt efterlever statutten om spærring. I forbindelse med civile retssager, hvor alle oplysninger, som er tilgængelige for retten, ved en umiddelbar betragtning indikerer, at den opsigende part har opsagt kontrakten for at overholde USA's sekundære sanktioner, skal den opsigende part imidlertid være i stand til at bevise, at opsigelsen skyldtes andre årsager i overensstemmelse med statutten om spærring.
  • Sanktioner for overtrædelse af artikel 5 i statutten om spærring skal fastsættes af de nationale domstole på grundlag af national lovgivning. I den relevante sag var konsekvensen af overtrædelsen af statutten om spærring i henhold til tysk lovgivning, at opsigelsen blev annulleret. Naturalopfyldelse er således et tilgængeligt retsmiddel for parter, der ønsker at indlede sagsanlæg i henhold til statutten om spærring, hvis det er fastsat i national lovgivning. Det betyder, at nationale domstole kan genindføre kontraktforhold, hvis det findes, at opsigelsen af en kontrakt udgjorde en overtrædelse af statutten om spærring. 
  • Uanset ovenstående skal domstole tage hensyn til princippet om frihed til at oprette og drive egen virksomhed i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder samt risikoen for uforholdsmæssige økonomiske tab, når det overvejes, hvorvidt opsigelsen af en kontrakt i strid med statutten om spærring skal være ugyldig i henhold til national lovgivning. 

Dommen vil næppe berolige europæiske virksomheder, som handler med enheder, der er underlagt USA's sekundære sanktioner, idet dommen kun forekommer at underbygge, at overholdelse af USA's sekundære sanktioner kan medføre sanktioner i henhold til EU lovgivning. 

Kommissionen udtalte i sin meddelelse af 19. januar 2021, at den vil arbejde på yderligere at forbedre statutten om spærring; forhåbentlig under hensyntagen til dette dilemma.  

Læs dommen 

Seneste nyt om Eksportkontrol og Handelssanktioner

Eksportkontrol og Handelssanktioner