Lovregulering af ESG-området (EU's Green Deal) 

Der er fra både EU og dansk side et enormt fokus på, at virksomheder skal tage mere ansvar og bidrage til den grønne omstilling. Omstillingen går dog for langsomt, hvorfor ambitiøse og høje krav påbudt ved lov anses for nødvendige. For at forpligte virksomhederne og skabe gennemsigtighed for omverdenen, er der fra EU-Kommissionen udstedt en række nye direktiver og forordninger - EU's "Green Deal".

EU-Kommissionen vedtog i juni 2020 taksonomiforordningen for bæredygtige investeringer, der med sit klassifikationssystem definerer, hvornår en investering kan karakteriseres som klima- og miljømæssig bæredygtig. Helt konkret betyder det, at der via taksonomiforordningen er skabt et værktøj, der giver investorer mulighed for at vurdere, om en investering eller et finansielt produkt er "grøn". 

I marts 2021 vedtog EU-Kommissionen disclosureforordningen, der for alvor har sat skub i anvendelsen af taksonomiforordningens klassifikationssystem, når det skal vurderes, hvornår en investering/økonomisk aktivitet kan anses for at være rigtig ”grøn”.

Disclosureforordningen indeholder regler om finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgiveres oplysningspligt i forhold til integrering af tiltag vedrørende miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) med hensyn til et finansielt produkt. Omfattet af forordningen er bl.a. forsikringsselskaber, investeringsselskaber, pensionsselskaber, kreditinstitutter og visse investeringsfonde. Forordningens formål er at skabe gennemsigtighed i relation til finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgiveres bæredygtighedsrisici, hensyn til negative bæredygtighedsvirkninger samt deres formidling af bæredygtighedsrelaterede oplysninger i forhold til det finansielle produkt. 

Bæredygtighedsrisici kan være en miljømæssig, social eller ledelsesmæssig begivenhed eller omstændighed, der, hvis den måtte opstå, kan have faktisk eller potentiel væsentlig negativ indvirkning på værdien af investeringen. I praksis betyder det, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal udarbejde bæredygtighedsprincipper og -politikker, due-diligence-politikker om negative konsekvenser af investeringer, bæredygtighedsrisici i virksomhedens lønpolitikker m.m. Alt dette skal offentliggøres på virksomhedens hjemmeside. 

EU's taksonomi for bæredygtige investeringer vil således for alvor "skille fårene fra bukkene" i ejendomsbranchen, ligesom den vil få store konsekvenser for fremtidige investeringer i ejendoms- og byggebranchen. 

Fra EU's side foreligger der forslag til direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering for alle virksomheder med over 250 medarbejder. Hensigten er, at virksomhederne i deres ledelsesberetning skal rapportere på en række konkrete bæredygtighedsstandarder vedrørende miljø, sociale forhold og god selskabsledelse (ESRS). Det kan eksempelvis være virksomhedernes konkrete tiltag for reducering af miljøbelastende udledning, modvirkning/reducering af klimaforandringer, bæredygtige tiltag som anvendelse og genanvendelse af materialer og bygninger ved renovering og nybyg, beskyttelse af vand- og havressourcer, cirkulær økonomi, bekæmpelse af forurening, medarbejdervilkår, diversitet og lønforskel mellem køn.

På sigt forventes det, at EU-Kommissionen vedtager direktiv om bæredygtig due diligence, der vil pålægge virksomhederne at undersøge egen virksomhed, samarbejdspartnere, værdikæde m.m., ift. miljøhensyn, menneskerettigheder og ansvarlig selskabsledelse i virksomhedens drift og ledelse.

EU-kravene har til formål at understøtte en hurtigere bæredygtig omstilling og dreje kapital i retning af bæredygtige investeringer. Kravene sikrer en transparens for omverdenen, men vil formentlig også i høj grad fungere som en øjenåbner for de rapporterende virksomheder - for hvor grønne og bæredygtige er de egentlig, når alt kommer til alt. 

Bæredygtighedstiltag og rapporteringskravene vil medføre en betydelig arbejdsbyrde, da rapporteringen ikke kun omfatter eksisterende forhold, men også stiller krav om en beskrivelse af virksomhedens fortsatte udvikling mod øget bæredygtighed. Netop derfor er det også særlig vigtigt, at virksomhederne får styr på deres ESG-politikker og principper, og at bæredygtighedstiltag og rapporteringskrav bliver forankret i virksomhedens strategi og på højeste ledelsesniveau. Ressourcer og tid til området skal prioriteres. 

ESG og bæredygtighed i ejendomsbranchen

Det er Plesners oplevelse, at ejendomsbranchens aktører i stigende grad bliver mødt med forespørgsler på virksomhedens nuværende bæredygtighedsniveau samt krav om at fremlægge konkrete redegørelser for fremtidige strategier og tiltag vedrørende implementering af ESG- og bæredygtighedsinitiativer både fra investorer, finansielle institutioner og offentlige myndigheder. Dette gælder både i forbindelse med nybyggeri, anlægsarbejder, asset management af ejendomsporteføljer og investeringer i fast ejendom. Vi kan konstatere, at efterspørgslen på grønne og bæredygtige investeringer er stor, og de aktører, hvis produkt ikke lever op til denne efterspørgsel, taber. 

Bæredygtighed tilskriver nytænkning og omstillingsparathed, og bæredygtigheden tænkes ind allerede ved grundkøb, hvis der er tale om projektudvikling. Visse danske pensionskasser har blandt andet forpligtet sig i overensstemmelse med globale biodiversitetsmål ”Nature Positive by 2030", hvorfor et jordstykkes biodiversitet kan sætte en stopper for et byudviklingsprojekt, hvor attraktivt projektet end måtte være. 

I relation til køb af stående aktiver vil det forventeligt blive afgørende - navnlig for prisen - hvorvidt aktivet allerede anses for bæredygtigt, eller hvorvidt der kan optimeres så tilstrækkeligt, at aktivet vil kunne blive bæredygtigt i en taksonomiforordnings-kontekst, både i relation til drift og løbende vedligehold. 

Bæredygtighed i bygge- og anlægsbranchen 

Der har de seneste år været et øget fokus på at gøre byggeriet mere bæredygtigt, og EU-initiativer om øget bæredygtighed i investeringer (taksonomi), EU's Green Deal og de nye klimakrav i bygningsreglementet har sat skub i byggebranchen og udviklingen mod et mere bæredygtigt byggeri. 

I maj 2020 lancerede Boligministeriet den frivillige bæredygtighedsklasse, hvis formål er at definere et ensartet grundlag for opførelse af bæredygtige byggerier. Den frivillige bæredygtighedsklasse er siden 2020 blevet testet og drøftet med byggebranchens aktører med det formål at få klarlagt, hvordan fremtidens bæredygtige byggeri skal reguleres i bygningsreglementet. 

Den frivillige bæredygtighedsklasse går videre end den nye opdatering af bygningsreglementet 2018 (BR 18), der pr. 1. januar 2023 får et opdateret kapitel 11 om energiforbrug og klimapåvirkning, se straks nedenfor.

Den frivillige bæredygtighedsklasse indeholder ni konkrete krav med fokus på anvendelse af byggematerialer, byggepladsens ressourceanvendelse, potentialet for genbrug og genanvendelse, vedligeholdelse, drift samt bortskaffelse af byggematerialer – og således et livscyklusperspektiv i alle faser af byggeriet.

En række bæredygtighedstiltag indføres i den opdaterede udgave af BR 18, der træder i kraft pr. 1. januar 2023. Formålet er at skabe et mere bæredygtigt byggeri og ligeledes nedsætte CO2-udledningen fra byggeriet. Under BR 18 er indført krav om beregning af byggeriets klimapåvirkning i form af en livscyklusvurdering (LCA) og en fastsat grænseværdi for klimapåvirkning af nybyggeri over 1000 m2. Som følge af opdateringen af BR 18 skal ethvert byggeri, der ansøger om byggetilladelse til efter 1. januar 2023, opfylde kravet om at udføre en LCA.

Kravet om livscyklusberegning (LCA-beregning) for nybyggeri - som kendes fra DGNB-certificeringer - har til formål at synliggøre bygningens klimapåvirkning "fra vugge til grav". Beregningen følger en fast standard og opgøres i kilogram CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år over en 50-årig periode.

Fra 2023 skal alt nybyggeri (med visse undtagelser) på mere end 1.000 m2 ligeledes overholde CO2-grænseværdien) på 12 kg CO2- ækvivalenter pr. m2 pr. år. Allerede fra 2025 vil der blive indført tilsvarende grænseværdier for alt nybyggeri uanset størrelse. Beregningen skal foreligge ved færdigmelding af byggeriet og skal påvise et niveau under grænseværdien.

For at følge med udviklingen har Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og Danske Arkitektvirksomheder (DANSE ARK) i oktober 2022 offentliggjort et nyt bæredygtighedstillæg til ydelsesbeskrivelserne (YBL og YBB). Tillægget skal ses som et nyt værktøj for byggeriets parter, der skaber en fælles forståelsesramme for de ydelser, der kan indgå i et bæredygtigt byggeri, og som parterne kan aftale sig frem til.

Tillægget fastlægger en række standardydelser, der følger kravene i BR 23 til bæredygtighed.  Derudover oplister bæredygtighedstillægget en række enkeltydelser, som bygherren kan tilvælge alt efter, hvor bæredygtigt og ”grønt” et byggeri der ønskes. 

ESG og bæredygtighed i ejendoms- og byggebranchen er fortsat i hastig udvikling. Det er Plesners oplevelse, at der fortsat vil være et stigende fokus på området med dertilhørende yderligere tiltag og  lovgivningsmæssige krav, som ejendoms- og byggebranchens aktører bør være opmærksomme på. Det er Plesners vurdering, at ejendoms- og byggebranchens aktører vil opleve, at særligt investorer og finansielle institutioner vil have et øget fokus på branchens håndtering af ESG og bæredygtighedstiltag, og som en konsekvens heraf vil anmode om flere oplysninger fra deres potentielle og kommende samarbejdspartnere og kunder.

Vil du at læse mere om ESG og bæredygtighed i byggeriet har advokat Cathrine Rømer Christensen skrevet artiklen "Hvordan sikrer vi et positivt bidrag til den bæredygtige udvikling?" (bemærk kræver abonnement på Børsen)