Kort resume af sagen

Kristine Sundtoft holding ApS (KSH) og Nordea indgik medio 2007 en kundekontrakt om finansielle instrumenter. KSH var ejet af Kristine Sundtoft, og Kristine Sundtoft stillede en selvskyldnerkaution for de forretninger, som KSH indgik med Nordea.

Efter aftalens indgåelse indgik KSH en række valutahandler, hvoraf flere af disse blev indgået af Kristine Sundtofts far på vegne af KSH, alle blev dog skriftligt bekræftet af Kristine Sundtoft.

Kristine Sundtoft modtog både op til aftalens indgåelse og i forbindelse med de efterfølgende handler rådgivning fra Nordea.

Undervejs i aftaleforløbet trådte bekendtgørelse om investerbeskyttelse ved værdipapirhandel i kraft og erstattede herved det tidligere grundlag for Nordeas rådgivningsforpligtelser i form af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

I 2008 indgik KSH en række valutahandler, hvoraf navnlig to resulterede i store tab.

I sagen nedlagde KSH påstand om, at Nordea skulle betale over DKK 6 millioner i erstatning, som følge af en KSH's tab på valutahandler. Nordea nedlagde heroverfor påstand om frifindelse.

KSH gjorde grundlæggende gældende, at Nordea ikke i tilstrækkelig grad havde opfyldt sin rådgivningsforpligtelse, herunder at banken ikke havde ydet en rådgivning, som levede op til reglerne i bekendtgørelse om investerbeskyttelse ved værdipapirhandel. Endvidere gjorde KSH gældende, at Kristine Sundtofts far ikke havde haft fuldmagt til at handle på vegne af KSH.

Nordea gjorde grundlæggende gældende, at KSH havde modtaget en grundig rådgivning, som levede op til de gældende krav, og at samtlige handler blev indgået inden for rammerne af det mellem parterne aftalte. Ligeledes blev det gjort gældende, at en eventuel manglende bemyndigelse for Kristine Sundtofts far til at indgå handler på vegne af KSH, omstændighederne taget i betragtning, var en sag mellem Kristine Sundtoft og hendes far. Derudover var der flere bevismæssige spørgsmål i sagen.

Dommen

Sø- og Handelsretten fandt det bevist, at Nordea havde ydet en grundig rådgivning om principperne for valutaspekulation og de hermed forbudne risici, og at reglerne i både bekendtgørelse om investerbeskyttelse ved værdipapirhandel og bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder var overholdt. Nordea havde således ikke pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med bankens investeringsrådgivning af KSH.

Ligeledes fandt retten det godtgjort, at Kristine Sundtofts far var bemyndiget til at indgå handler med Nordea på vegne af KSH, og at KSH således var fuldt bundet af samtlige af de investeringsmæssige dispositioner foretaget af Kristine Sundtofts far.