Sø- og Handelsretten havde som første instans nægtet at nedlægge et midlertidigt forbud, selvom retten fandt, at Oticon havde løftet bevisbyrden for, at rettighederne både var gyldige og krænkede.
 
Nedlæggelse af midlertidigt forbud blev nægtet under henvisning til, at betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 3 ikke var opfyldt, idet det ikke fandtes sandsynliggjort, at Oticons mulighed for at opnå sin ret ville forspildes, hvis Oticon skulle afvente tvistens retlige afgørelse ved en almindelig retssag, samt at nedlæggelse af midlertidigt forbud ville være disproportionalt, jf. § 414, stk. 2.
 
Det var en overraskende kendelse, da det var første gang, at et midlertidigt forbud var nægtet af disse grunde i en patentsag.
 
Sø- og Handelsrettens afgørelse blev omgjort
 Østre Landsret omgjorde Sø- og Handelsrettens afgørelse på dette punkt og gav således Oticon fuldt medhold i sin kendelse af 14. august 2015.
 
Østre Landsrets kendelse understreger, at forbudsinstituttet kan og ofte vil være den primære sikring i sager om bl.a. patenter og brugsmodeller, og at retsplejelovens § 413, nr. 3 skal anvendes og fortolkes i dette lys. Samtidig fremhæves det i præmisserne, at retsplejelovens § 414, stk. 2, er en undtagelsesmæssig bestemmelse, og der var ifølge landsretten ikke grundlag for at nægte et midlertidigt forbud under henvisning hertil i den konkrete sag.
 
Forbuddene og påbuddene er betingede af en sikkerhedsstillelse på 5 mio. kr. Oticon blev tilkendt i alt 4 mio. kr. i sagsomkostninger for de to instanser.
 
Advokat, partner Peter-Ulrik Plesner og advokat, partner Mikkel Vittrup førte sagen for Oticon.