MobilePays velkendte betalingslyd registreret som lydvaremærke

Patent- og Varemærkestyrelsen har godkendt MobilePays digitale betalingslyd som det første danske MP3-lydvaremærke. Registrering af digitale lydfiler som varemærker er blevet muligt, efter at den nye varemærkelov trådte i kraft 1. januar 2019. Plesner har bistået MobilePay med registreringen af varemærket.

MobilePay sendte i 2018 en ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen vedr. en MP3-lydvaremærkeregistrering af "MobilePay send"-lyden. Brugerne af MobilePay hører lyden, når de gennemfører en transaktion i MobilePay appen.

Ansøgningen er nu imødekommet af Patent- og Varemærkestyrelsen, og MobilePay har dermed fået accept af at have en unik lyd for elektroniske betalingssystemer, som kun må benyttes af MobilePay.

I 2018 blev MobilePays betalingslyd afspillet over 250 mio. gange ved transaktioner, hvor der blev overført mere end 80 mia. kroner. Der er en uhjulpen kendskabsgrad på over 80% blandt mobilbetalende danskere til "MobilePay send"-lyden.

Ny varemærkelov - nye muligheder

Med den nye varemærkelov, som trådte i kraft fra årsskiftet, er der ikke længere krav om en grafisk gengivelse med noder for at kunne få registreret et lydvaremærke. Gengivelsen af et lydmærke kan nu bestå af en lydfil i form af en MP3-fil eller MP4-fil. Opdateringen af varemærkeloven gør det dermed nemmere at for at få registeret et lydvaremærke.

Hør MobilePays lydvaremærke

Seneste nyt om IP-ret

IP-ret