Kirk Kapital investerer i Cookie Information

Plesner har rådgivet Kirk Kapital A/S i forbindelse med købet af en stor minoritetspost i Cookie Information A/S, der er den førende udbyder af cookiesamtykkeløsninger i Norden. 

Plesner har rådgivet Kirk Kapital A/S i forbindelse med købet af en 40 %-minoritetspost i Cookie Information A/S fra Karsten Rendemann.

Cookie Information A/S blev etableret i 2011, og har frem til nu været ejet af CEO Karsten Rendemann (90 %) og COO Jonas Voldbjerg Andersen (10 %). Karsten Rendemann og Jonas Voldbjerg Andersen fortsætter som aktionærer ved siden af Kirk Kapital og i deres eksisterende stillinger i selskabet.

Cookie Information A/S er en dansk SaaS-virksomhed, der tilbyder en B2B cookiesamtykkeløsning og specialiserer sig i at udvikle samtykkeløsninger til websites og mobile apps. Cookie Information A/S assisterer offentlige og private kunder med at overholde lokale og globale databeskyttelsesregler, blandt andet ePrivacy-direktivet og GDPR.

Cookie Information A/S har mere end 3.000 kunder, servicerer over 250.000 hjemmesider i 130 lande og blev sidste år kåret som gazellevirksomhed. Cookie Information A/S er også officiel Google Consent Mode partner.

Købet af en 40 %-minoritetspost i Cookie Information A/S blev gennemført 31. marts 2022 og markerer Kirk Kapital A/S' første investering i 2022.

Plesners M&A team bestod af Henrik Rossing Lønberg, Martin Anton Svarrer, Mads Tolbøll Milbregt og Anders Bengtsen.

Læs Kirk Kapitals pressemeddelelse 

Seneste nyt om M&A

Mergers and Acquisitions