Novozymes og Chr. Hansen fusionerer og skaber en førende global leverandør af bioløsninger

Novozymes A/S har i dag meddelt, at man indgået en aftale om at fusionere med Chr. Hansen Holding A/S og dermed skabe en førende global leverandør af bioløsninger.

Transaktionen, som er underlagt visse betingelser, herunder antitrust-undersøgelser og myndigheds- og generalforsamlingsgodkendelser, vil blive gennemført som en lovpligtig fusion med Novozymes som det fortsættende selskab.  
 
De fusionerede selskaber vil få en årlig omsætning på ca. 3,5 mia. euro, forventede årlige salgssynergier på 200 mio. euro med en effekt på driftsresultatet på 80-90 mio. euro inden for fire år fra gennemførelsen af fusionen og omkostningsbesparelser på 80-90 mio. euro inden for tre år. Bestyrelserne i begge selskaber støtter op om transaktionen, og Novo Holdings, den største aktionær i både Novozymes og Chr. Hansen, har afgivet uigenkaldelige forpligtelser til støtte for den foreslåede fusion.
 
Plesner fungerede som hovedadvokat for Novozymes. Thomas Holst Laursen stod i spidsen for Plesners team, som bl.a. bestod af Micha Fritzen, Janus Jepsen, Simon Mejer, Gitte Holtsø, Maja Dahl-Jessen, Lars Bunch, Søren Thyssen Valerius, Rasmus Mandøe Jensen, Lynge Daugaard Jensen, Kristina Kristensen, Peter Barsøe Østergaard, Mathilde Stigaard, Lars Toft, Henrik Laursen, Camilla Cuculiza, Tina Brøgger Sørensen and Marcus Franzpötter.

Andre rådgivere for Novozymes omfattede Gordon Dyal & Co. som finansiel hovedrådgiver, Danske Bank and Nordea som yderligere finansielle rådgivere; Linklaters (i forhold til myndighedsgodkendelser) og Davis Polk & Wardwell som juridisk rådgiver om amerikanske juridiske forhold; FGS Global og Point Communications som kommunikationsrådgivere og Oxera i forhold til økonomiske og finansielle aspekter i forbindelse med anmeldelser til myndighederne.

Seneste nyt om M&A

Mergers and Acquisitions