Højesteret har afsagt dom i "beneficial owner"-sagskomplekset

Højesteret har i dag afsagt dom i de to første pilotsager i det såkaldte "beneficial owner"-sagskompleks. Højesteret fastslår, at NetApp skulle have indeholdt kildeskat ved udbetaling af et udbytte, der blev udloddet i 2005, og at selskabet hæfter for skatten, mens der ikke var grundlag for indeholdelse, for så vidt angår en anden udbytteudlodning i 2006.
Samtidig har Højesteret fastslået, at TDC var forpligtet til at indeholde kildeskat i forbindelse med en påtænkt udbytteudlodning. Sagerne er dermed i overvejende grad blevet vundet af Skatteministeriet. I Landsskatteretten havde selskaberne fået medhold i, at de ikke skulle indeholde kildeskat, ligesom NetApp ved Østre Landsret fik medhold i, at der ikke var grundlag for at indeholde kildeskat vedrørende sagens første udbytte, mens det andet udbytte var kildeskattepligtigt. Højesterets dom fører således til det stik modsatte resultat.
Plesner har ført pilotsagen for NetApp i Landsskatteretten og ved Østre Landsret og Højesteret.

"Beneficial owner"-sagerne handler om, hvorvidt danske selskaber skulle have indeholdt kildeskat i forbindelse med rente- eller udbytteudbetalinger, der typisk er sket til moderselskaber hjemmehørende i andre EU-lande. Skatteministeriet gør i sagskomplekset gældende, at moderselskaberne ikke er "retmæssige ejere" - "beneficial owners" - af de modtagne udbytter eller renter, men at de retmæssige ejere er hjemmehørende i lande uden for EU og uden dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorfor de danske datterselskaber burde have indeholdt kildeskat i forbindelse med udbetalingen. Da dette ikke er sket, er det Skatteministeriets opfattelse, at de danske selskaber har handlet "forsømmeligt" og hæfter for betalingen af skatten.

Over årene har skattemyndighederne rejst godt 150 krav, der beløber sig til flere milliarder kroner. 

I de sager, som Højesteret nu har afsagt dom i, har skattemyndighederne rejst krav om betaling af betydelige beløb i forbindelse med udbytteudlodninger foretaget af to danske selskaber, herunder det selskab i NetApp-koncernen, som Plesner repræsenterer. NetApp er en amerikansk koncern, der blev stiftet i 1992, og som fra sit hovedkvarter i Silicon Valley udvikler, producerer og sælger hardware og software til netværkssystemer. Koncernen indgår i S&P 500 og har selskaber i mere end 40 lande.

NetApp fik i 2012 medhold i sagen ved landets øverste administrative klageinstans, Landsskatteretten, hvorefter Skatteministeriet indbragte sagen for Østre Landsret. Østre Landsret gav i 2021 i al væsentlighed NetApp medhold i sagen, men Skatteministeriet ankede sagen til Højesteret.

Både ved landsretterne og for Højesteret verserer der en række beneficial owner-sager. I 2016 forelagde landsretterne en lang række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen i 6 udvalgte sager, herunder NetApps og TDC's sag. Spørgsmålene vedrørte fortolkningen af rente-/royaltydirektivet og moder-/datterselskabsdirektivet og implementeringen af disse direktiver i dansk ret samt fortolkningen af bestemmelsen om kapitalens fri bevægelighed i EU-traktaten. EU-Domstolens generaladvokat fastslog i sagerne (støttet af Kommissionen), at selskaberne skulle have medhold, men den 26. februar 2019 afsagde EU-Domstolen domme i sagerne - efter de fleste iagttageres opfattelse - i skattemyndighedernes favør. 

Østre Landsret frifandt i 2021 på trods heraf NetApp for Skatteministeriets krav vedrørende kildeskat i forbindelse med den udbytteudlodning, som selskabet foretog tilbage i 2005, hvorimod Østre Landsret fandt, at der var indeholdelsespligt vedrørende en udbytteudlodning foretaget i 2006. Derimod fandt Østre Landsret ved samme lejlighed, at TDC var forpligtet til at indeholde kildeskat i de påtænkte udbytteudlodninger.

Højesteret har i dagens dom ændret Østre Landsrets dom i NetApp-sagen og har fastslået, at NetApp var forpligtet til at indeholde kildeskat i forbindelse med den udbytteudlodning, som selskabet foretog tilbage i 2005 til moderselskabet, NetApp Holdings Ltd., Cypern, hvorimod Højesteret fandt, at der ikke var indeholdelsespligt vedrørende udbytteudlodningen foretaget i 2006. Højesteret fandt videre, at NetApp handlede forsømmeligt ved ikke at foretage indeholdelsen vedrørende det første udbytte, hvorfor selskabet hæfter over for skattemyndighederne for kravet. Samtidig har Højesteret fastslået, at skattemyndighederne har hjemmel til at opkræve morarenter - herunder rentes rente - af kildeskattekravene også efter Landsskatterettens afgørelse i 2012, selv om NetApp ikke efter dette tidspunkt havde mulighed for at afværge renterne ved indbetaling af kravet. Morarenterne udgør ca. det dobbelte af selve kildeskattekravet. Højesteret antyder dog, at resultatet er utilfredsstillende, og opfordrer - ganske usædvanligt - lovgiver til at kigge nærmere herpå.

Østre Landsrets dom vedrørende TDC blev stadfæstet af Højesteret. 

I en umiddelbar kommentar til dommen udtaler en af de procederende advokater, Lasse Esbjerg Christensen, Plesner:

"Efter et meget langt forløb på 12 år, hvor vi fik medhold i Landsskatteretten og overvejende medhold i Østre Landsret, siger det vist sig selv, at dommen ikke er det, vi havde forventet, selv om Højesteret har givet NetApp medhold i, at skattemyndighedernes oprindelige afgørelse ikke var korrekt. Men nu må vi have nærlæst præmisserne, og se, om vi kan forklare vores klient, hvorfor Højesterets dommere er nået til det resultat, som de er. For så vidt angår selve kildeskatten, er der dog sat et endeligt punktum nu."

Læs Plesners nærmere beskrivelse af beneficial owner-komplekset.

Læs Højesterets dom.

Plesners team i dette sagskompleks består af advokaterne Lasse Esbjerg Christensen, Søren Lehmann Nielsen, Anders Endicott Pedersen, Hans Severin Hansen og Mathias Kjærsgaard Larsen.

Seneste nyt om Skatter og Afgifter

Skatter og Afgifter