Plesner på top-100 liste

Det britiske tidsskrift Global Competition Review har netop optaget Plesner på deres top-100 liste for 2008 over verdens førende advokatfirmaer inden for konkurrenceret.

Børsen omtaler offentliggørelsen af top-100 listen den 12. februar 2008 og fremhæver ved den lejlighed særligt Plesners indtog på den prestigefyldte liste.

Ifølge Børsen har en række faktorer bidraget til optagelsen af Plesner: Tilknytningen af tidligere Præsident for De europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans, Bo Vesterdorf som senior konsulent, en række omfattende sager på trafikområdet og rådgivningen af de syv lokalbanker, der er involveret i en sag om overtrædelse af konkurrencereglerne.