Jens Jordahn valgt som Præsident for Det Europæiske Selskab for Byggeret

Den 27. september 2008 blev Jens Jordahn på et bestyrelsesmøde i Athen for The European Society for Construction Law (ESCL) valgt som præsident for 2008/2009.

Jens Jordahn var i 1993-94 også præsident for ESCL, hvor Det Danske Selskab for Byggeret (DDSB) var værter for den årlige konference.

DDSB bliver nu igen værter for ESCL's årlige konference i 2009, som bliver afholdt den 28. august 2009 i København. Noter venligst allerede dagen nu. Det bliver formentligt et EU-retligt spørgsmål, der skal belyses.

Samme dag fejres 25-året for DDSB's stiftelse ved en middag om aftenen for konferencedeltagerne og DDSB's medlemmer. DDSB blev stiftet den 29. august 1984.

Medlemmer af ESCL er for øjeblikket Belgien, Danmark, England, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Portugal, Schweiz, Slovakiet, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, og Østrig.