Plesner forener kompetencer inden for infrastruktur

Lav konjunkturfølsomhed, lang tidshorisont og stabilt afkast gør det attraktivt at investere i infrastruktur. Plesner oplever en øget efterspørgsel efter rådgivning inden for dette område, og derfor har vi samlet de nødvendige kompetencer i ét team - dedikeret til og fokuseret på infrastrukturprojekter.

Forskellige kompetencer skaber den rette synergi

Vores team består af partnere og advokater med omfattende erfaring og ekspertise inden for alle juridiske fagområder relateret til infrastrukturprojekter. Ved at samle kompetencerne og dermed skabe synergi mellem disse, imødekommer vi den stigende efterspørgsel efter vores rådgivning fra nationale og internationale virksomheder, organisationer og myndigheder.

Niklas Korsgaard Christensen, juniorpartner forklarer:

"Ved at forene vores kompetencer, skaber vi et forum, hvor vi i højere grad kan drage nytte af hinandens ekspertise. Det gælder både juridisk ekspertise men også viden om de særlige forhold, som opstår ved et infrastrukturprojekt. I vores rådgivning inddrager vi derudover kommerciel indsigt og markedsforståelse, og samlet bringer det vores rådgivning - og klientens investering - op på højeste niveau."

Rådgivning ud fra en helhedsbetragtning

Et infrastrukturprojekt er både juridisk, økonomisk og teknisk kompliceret, og derfor arbejder Plesners team ud fra en helhedsbetragtning, som inddrager alle faser af et givent projekt. Teamet yder full-service rådgivning i alle projektets faser og inkluderer alle aktuelle og potentielle risici og faktorer i arbejdet. Dermed er klienten sikret, at projektet kommer sikkert videre fra den første idé til de senere faser.

Du kan læse mere om Plesners forretningsområde: Infrastruktur her. For yderligere spørgsmål, kontakt venligst partner Peter Wengler-Jørgensen, partner Peter Fogh eller juniorpartner Niklas Korsgaard Christensen.