Plesner er vært for international konkurrence for jurastuderende

Plesner investerer i fremtidens generationer af internationale procesadvokater og afholder en "Pre-Moot" konkurrence den 3.-4. april 2017 som forberedelse til den årlige "Vis Moot" konkurrence - verdens største og mest prestigefulde konkurrence for jurastuderende.

Hvert år strømmer tusindvis af jurastuderende, advokater, voldgiftsdommere og andre praktikere fra hele verden til den smukke by Wien for at deltage i Willem C. Vis International Commercial Arbitration Moot ("Vis Moot"). Konkurrencen afholdes for 24. gang, og i år skal de studerende føre en fiktiv voldgiftssag vedrørende levering af jetmotorer til privatfly under den internationale købelov (CISG).

Til denne årlige begivenhed dyster studerende fra mere end 300 universiteter verden over imod hinanden som advokater for parterne i en fiktiv kommerciel voldgiftssag. Konkurrencens højdepunkt er den mundtlige procedure, som finder sted i Wien i ugen op til påske. Vis Moot konkurrencen spiller en vigtig rolle i forhold til udviklingen af morgendagens internationale procesadvokater og voldgiftsdommere, og den er samtidig med til at styrke forbindelserne mellem praktikere på området for international konfliktløsning.

Plesner ønsker at deltage aktivt i denne udvikling og at investere i de fremtidige generationer. Derfor vil Plesner afholde en såkaldt "Pre-Moot" for jurastuderende, som deltager i Vis Moot. Arrangementet vil foregå den 3.-4. april 2017 på Plesners kontor i København. De studerende vil her få lejlighed til at forfine deres argumenter og procedure, modtage feedback og networke med erfarne praktikere, inden kursen sættes mod Wien.

Læs mere

Seneste insights

Flere insights