DONG-børsnotering europæisk "Deal of the Year"

Plesner modtager International Financial Law Review's (IFLR) pris "Equity - Deal of the Year in Europe" for Plesners involvering og rådgivning angående børsnoteringen af DONG Energy.

Under stor bevågenhed blev DONG Energy den 9. juni 2016 optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen.

DONG Energy er en globalt førende virksomhed inden for havvind, og børsnoteringen af koncernen er nu blevet anerkendt på europæisk niveau. Ved IFLRs "Europe Awards 2017"-prisoverrækkelse den 20. april blev DONG-børsnoteringen udnævnt som årets handel i Europa i kategorien: Equity.

I forbindelse med børsnoteringen var Plesner rådgiver for den danske stat, som er majoritetsaktionær i DONG Energy. Efter børsnoteringen har den danske stat en aktiepost på 50,1 %.

Seneste nyt om M&A og Capital Markets

Capital Markets