Vores team inden for entreprise og almene boliger har travlt. Derfor søger vi to advokatfuldmægtige med tiltrædelse 1. september 2023 eller tidligere.
Hverdagen hos os er fyldt med spændende opgaver, tæt samarbejde, højt humør og et godt sammenhold. Så hvis du har interesse for entreprise og almene boliger, har du nu mulighed for at få en plads på holdet.
Om stillingen
Du vil blive en del af et team med omfattende erfaring inden for alle aspekter af entreprise, alment byggeri, infrastruktur og teknik med særlig vægt på kontrakter og konfliktløsning i byggerier og voldgift, herunder for almene boligorganisationer. Du vil få rig mulighed for at udvikle dine juridiske kompetencer samtidig med din kommercielle og økonomiske forståelse i stillingen.
Fuldmægtige, advokater, partnere og studerende arbejder tæt sammen både i teamet og på tværs i huset, og du vil få mulighed for at arbejde med både tvister, rådgivning og projektudvikling.
På grund af sagernes størrelse og kompleksitet arbejder vi altid i teams, og vores tætte samarbejde på tværs af alle faggrupper er med til at sikre din udvikling i en humørfyldt og inspirerende atmosfære.
Vi lægger stor vægt på at sikre, at du udvikler dig i takt med opgaverne, og dine opgaver vil derfor afspejle dine juridiske kompetencer, og kompleksiteten i opgaverne vil øges i takt med, at dine kompetencer udvikles og du får mere erfaring.
Om dig
Vi forventer, at du har interesse for entreprise og/eller almene boliger. Derudover er det vigtigt, at du har et godt fagligt niveau og motiveres af at skabe de bedste løsninger sammen med kolleger med tilsvarende høj faglighed. Bliver du nyuddannet cand.jur., er det en fordel at have studentererfaring fra et advokatkontor eller evt. fra byggeri.
Som person er du løsningsorienteret, har gode samarbejdsevner og trives med det ansvar, som følger af at være en del af et ambitiøst team. Du forstår at kommunikere præcist og modtagerorienteret såvel skriftligt som mundtligt på både dansk og engelsk.
Vi tilbyder
Hos Plesner tilbyder vi et spændende job i et inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø. Vi har en uhøjtidelig omgangstone og et godt sammenhold samtidig med, at vi sætter en ære i vores høje faglighed.
Ansøgning og yderligere information
Send din ansøgning hurtigst muligt sammen med relevante bilag. Vi behandler ansøgningerne løbende, indtil den rette er ansat.
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat, manager Nikolaj Bo Nielsen på telefon 36 94 15 88. Vi glæder os til at høre fra dig.