Skattemyndighederne har i sagerne overordnet gjort gældende, at de pågældende moderselskaber er såkaldte "gennemstrømningsselskaber", fordi de modtagne beløb er videreført til koncernselskaber i skattelylande. Moderselskaberne er derfor ikke "beneficial owner" ("retmæssig ejer") af de modtagne udbytter eller renter - der foreligger et misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og EU's moder-/datterselskabsdirektiv eller rente-/royaltydirektivet - og de danske datterselskaber burde derfor have indeholdt kildeskat i forbindelse med udbetalingen. Da dette ikke er sket, hæfter de danske selskaber efter skattemyndighedernes opfattelse for betalingen af skatten.
Der er tale om et omfattende sagskompleks, og de involverede værdier er meget betydelige.
Ud over de spørgsmål, som i pilotsagerne blev forelagt for EU-Domstolen (jf. nærmere nedenfor) - og som navnlig vedrører fortolkningen af moder-/datterselskabsdirektivet og rente-/royaltydirektivet, herunder disses forhold til det "generelle EU-retlige princip om forbud mod misbrug", og implementeringen af disse direktiver i dansk ret, samt retten til fri etablering i EU-traktaten - rejser "beneficial owner"-sagerne en række yderligere spørgsmål.
Disse spørgsmål vedrører navnlig fortolkningen af de respektive dobbeltbeskatningsoverenskomster, betydningen af, at skattemyndighederne har ændret praksis, samt spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne har handlet forsømmeligt.
Herudover blev det efter EU-Domstolens domme et centralt, forfatningsretligt, spørgsmål i sagerne, om de danske domstole overhovedet kan og skal følge det "generelle EU-retlige princip om forbud mod misbrug".
Også spørgsmål om forrentning af kildeskattekravene har fyldt meget i sagerne, jf. nærmere nedenfor.
De to første sager, der blev afgjort af domstolene, var de såkaldte ISS-sager - en udbytteskattesag og en renteskattesag.
Plesner førte begge disse sager for ISS A/S, og ISS fik i 2012 i begge sager medhold i, at der ikke var indeholdelsespligt.
Skatteministeriet ankede ikke sagerne, og resultatet er derfor endeligt.
De øvrige "beneficial owner"-sager er ved at finde deres afslutning ved den instans, som den enkelte sag er nået til (Landsskatteretten eller domstolene).
I seks udvalgte pilotsager, hvoraf Plesner har ført de tre, forelagde landsretterne i 2016 en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.
Generaladvokat Kokott ville i sine forslag til afgørelser give virksomhederne medhold på langt de fleste punkter, men EU-Domstolen fulgte ikke generaladvokaten i sine domme af 26. februar 2019.
Pilotsagerne blev efter EU-Domstolens domme genoptaget ved landsretterne, og den 3. maj 2021 afsagde Østre Landsret dom i de to første sager om udbyttekildeskat (NetApp- og TDC-sagerne). TDC tabte sin sag, mens Østre Landsret gav Plesners klient, NetApp, medhold i al væsentlighed.
Østre Landsret fandt det således godtgjort, at den væsentligste udlodning skete som led i koncernens planlagte hjemtagning af udbytte til koncernens moderselskab i USA (hvilket kunne være sket skattefrit ved en direkte udbytteudlodning), at dette rent faktisk skete (hvorfor det amerikanske moderselskab måtte anses som den "retmæssige ejer" af udbyttet), og at der derfor - i overensstemmelse med NetApps anbringender - ikke forelå noget misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne eller af moder-/datterselskabsdirektivet. Den omstændighed, at udbyttet havde passeret et mellemliggende holdingselskab i en stat, med hvilken Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, fandtes dermed at være uden betydning i sagen.
Dommen blev anket af Skatteministeriet til Højesteret, ligesom TDC ankede sin dom.
Den 25. november 2021 afsagde Østre Landsret så dom i de to næste pilotsager (vedrørende rentekildeskat) - nemlig den af Plesner førte Takeda/Nycomed-sag samt NTC's rentesag.
Ikke overraskende fastholdt Østre Landsret sin fortolkning, således som den var kommet til udtryk i NetApp-/og TDC-sagerne, vedrørende en række af sagens principielle spørgsmål. Østre Landsret gav således Skatteministeriet medhold i begge sager. I Takeda-sagen var Østre Landsret enig med Takeda i, at der ikke var sket gennemstrømning af renter til et land, med hvilket Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eftersom midlerne stoppede i et andet EU-land, Luxembourg. Til gengæld fulgte landsretten Skatteministeriets anbringende om, at det pågældende luxembourgske selskab, et S.C.A., SICAR-selskab, måtte sidestilles med et såkaldt 1929-holdingselskab, der ikke er omfattet af den dansk-luxembourgske overenskomst.
Også denne dom blev anket til Højesteret.
Den 9. januar 2023 afsagde Højesteret så dom i NetApp-/og TDC-sagerne. TDC-sagen blev stadfæstet, mens Højesteret vendte Østre Landsrets dom i NetApp-sagen på hovedet. Højesteret fandt således, at der forelå et misbrug vedrørende den væsentligste af de to udlodninger, mens der ikke forelå et misbrug vedrørende den anden udlodning. Vedrørende det ene udbytte tillagde Højesteret det afgørende vægt, at det mellemliggende holdingselskab, der var hjemmehørende i en stat, med hvilken Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, ikke var afskåret fra at disponere over midlerne, inden de fem måneder senere blev videreudloddet til den ultimative ejer i USA. For så vidt angik det andet udbytte havde det pågældende mellemholdingselskab imidlertid ingen dispositionsret, eftersom beløbet først blev faktisk modtaget efter, at selskabet havde videreudloddet midlerne (ved optagelse af et lån) til USA, hvorfor Højesteret gav Plesners klient, NetApp, medhold i, at der ikke var kildeskat, for så vidt angår dette udbytte.
Den 4. maj 2023 afsagde Højesteret så dom i de to rentesager, Takeda og NTC. Højesteret gav Skatteministeriet fuldt medhold i sagerne. I NTC-sagen var Højesteret generelt enig i Østre Landsrets bedømmelse, mens Højesteret i Takeda-sagen valgte den løsning, at retten ikke fandt det godtgjort, at den endelige modtager af renterne - et S.C.A., SICAR-selskab i Luxembourg - var den "retmæssige ejer" af renterne. Højesteret fik dermed ikke lejlighed til at tage stilling til det for Østre Landsret afgørende spørgsmål om, hvorvidt et S.C.A., SICAR-selskab må sidestilles med et såkaldt 1929-holdingselskab, der ikke er omfattet af den dansk-luxembourgske overenskomst.
Endelig har Højesteret den 30. juni 2023 afsagt dom i en udbyttesag ført af Plesner - den såkaldte Heavy Transport-sag - hvor Højesteret også har givet Skatteministeriet fuldt medhold.
Der verserer fortsat en række sager for Landsskatteretten og domstolene.
Da sagerne har verseret i så mange år, er spørgsmålet om forrentning af kildeskattekravene i de udbyttesager, der har verseret ved domstolene (og som jo er indbragt af Skatteministeriet, da selskaberne har fået medhold i Landsskatteretten), blevet et næsten lige så vigtigt tema i sagerne. Sagen er således den, at de - hævdede - indeholdelsespligtige selskaber ikke har haft mulighed for at indbetale kildeskatten med henblik på at undgå rentetilskrivninger. Efter at sagerne nu er tabt ved domstolene, er der således - med den forståelse af rentereglerne, som Højesteret har fastslået i NetApp-sagen (der bl.a. indebærer, at der endda skal opkræves renters rente) - påløbet (uundgåelige) renter på ca. det dobbelte af selve kildeskattekravet.
NetApp gjorde under Højesterets behandling af sagen bl.a. gældende, at det var i strid med retten til en retfærdig rettergang efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU's Charter om fundamentale rettigheder at opkræve så betydelige renter, der alene kan undgås ved at opgive sagen om kildeskatten.
Højesteret gav ikke NetApp medhold heri, men kom dog - ganske usædvanligt - med en opfordring til Folketinget om at tage stilling til, om de "meget høje renter" var ønskelige.
Heavy Transport anmodede i sin sag Højesteret om at forelægge spørgsmålet om reglernes forenelighed med EU's Charter for EU-Domstolen, men det afviste Højesteret.
Ud over de nævnte pilotsager fører Plesner også en række andre "beneficial owner"-sager.
International Tax Review har i maj 2020 tildelt Plesner to "Input Case Awards" for førelsen af pilotsagerne for EU-Domstolen.
For en udførlig gennemgang af skattemyndighedernes praksisændring og betydningen heraf, se Hans Severin Hansens artikel "Det store hykleri - om "beneficial owner" sagerne" i Tidsskrift for Skatter og Afgifter. Artiklen findes også på engelsk.
For en nærmere gennemgang af de danske "beneficial owner"-sager, se Plesners oversigtsartikel "Danish "Beneficial Owner" Cases - A Status Report" i Bulletin for International Taxation.
Se også Førelse af skatte- og afgiftssager for EU-Domstolen.
