Skattemyndighederne gør gældende, at de pågældende moderselskaber er såkaldte "gennemstrømningsselskaber", fordi de modtagne beløb er videreført til koncernselskaber i skattelylande. Moderselskaberne er derfor ikke "beneficial owner" ("retmæssig ejer") af de modtagne udbytter eller renter - der foreligger et misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og EU's moder-/datterselskabsdirektiv eller rente-/royaltydirektivet - og de danske datterselskaber burde derfor have indeholdt kildeskat i forbindelse med udbetalingen. Da dette ikke er sket, hæfter de danske selskaber efter skattemyndighedernes opfattelse for betalingen af skatten.
Der er tale om et omfattende sagskompleks, og de involverede værdier er meget betydelige.
De to første sager, der blev afgjort af domstolene, var de såkaldte ISS-sager - en udbytteskattesag og en renteskattesag.
Plesner førte begge disse sager for ISS A/S, og ISS fik i begge sager medhold i, at der ikke var indeholdelsespligt.
Skatteministeriet ankede ikke sagerne, og resultatet er derfor endeligt.
De øvrige "beneficial owner"-sager verserer enten for Landsskatteretten eller for domstolene, herunder Højesteret.
I seks af domstolssagerne, hvoraf Plesner fører de tre, forelagde landsretterne i 2016 en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.
Generaladvokat Kokott ville i sine forslag til afgørelser give virksomhederne medhold på langt de fleste punkter, men EU-Domstolen fulgte ikke generaladvokaten i sine domme af 26. februar 2019.
Pilotsagerne blev efter EU-Domstolens domme genoptaget ved landsretterne, og i begyndelsen af 2021 blev de to første sager om udbyttekildeskat (NetApp- og TDC-sagerne) hovedforhandlet i Østre Landsret.
Den 3. maj 2021 afsagde Østre Landsret sin dom i de to sager. TDC tabte sin sag, mens Østre Landsret gav Plesners klient, NetApp, medhold i al væsentlighed.
Østre Landsret fandt det således godtgjort, at den væsentligste udlodning skete som led i koncernens planlagte hjemtagning af udbytte til koncernens moderselskab i USA (hvilket kunne være sket skattefrit ved en direkte udbytteudlodning), at dette rent faktisk skete (hvorfor det amerikanske moderselskab måtte anses som den "retmæssige ejer" af udbyttet), og at der derfor - i overensstemmelse med NetApps anbringender - ikke forelå noget misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne eller af moder-/datterselskabsdirektivet. Den omstændighed, at udbyttet havde passeret et mellemliggende holdingselskab i en stat, med hvilken Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, fandtes dermed at være uden betydning i sagen.
Dommen er anket af Skatteministeriet til Højesteret (ligesom TDC har anket sin dom). Sagerne hovedforhandles i Højesteret i december 2022.
Den 25. november 2021 afsagde Østre Landsret så dom i de to næste pilotsager (vedrørende rentekildeskat) - nemlig den af Plesner førte Takeda/Nycomed-sag samt NTC's rentesag.
Ikke overraskende fastholdt Østre Landsret sin fortolkning, således som den var kommet til udtryk i NetApp-/og TDC-sagerne, vedrørende en række af sagens principielle spørgsmål. Østre Landsret gav således Skatteministeriet medhold i begge sager. I Takeda-sagen var Østre Landsret enig med Takeda i, at der ikke var sket gennemstrømning af renter til et land, med hvilket Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eftersom midlerne stoppede i et andet EU-land, Luxembourg. Til gengæld fulgte landsretten Skatteministeriets anbringende om, at det pågældende luxembourgske selskab, et S.C.A., SICAR-selskab, måtte sidestilles med et såkaldt 1929-holdingselskab, der ikke er omfattet af den dansk-luxembourgske overenskomst.
Dommen er anket til Højesteret.
International Tax Review har i maj 2020 tildelt Plesner to "Input Case Awards" for førelsen af pilotsagerne for EU-Domstolen.
Ud over de nævnte pilotsager fører Plesner også en række andre "beneficial owner"-sager.
Ud over de spørgsmål, som er forelagt for EU-Domstolen - og som navnlig vedrører fortolkningen af moder-/datterselskabsdirektivet og rente-/royaltydirektivet, herunder disses forhold til det "generelle EU-retlige princip om forbud mod misbrug", og implementeringen af disse direktiver i dansk ret, samt retten til fri etablering i EU-traktaten - rejser "beneficial owner"-sagerne en række yderligere spørgsmål.
Disse spørgsmål vedrører navnlig fortolkningen af de respektive dobbeltbeskatningsoverenskomster, betydningen af, at skattemyndighederne har ændret praksis, samt spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne har handlet forsømmeligt.
Herudover er det efter EU-Domstolens domme blevet et centralt, forfatningsretligt, spørgsmål i sagerne, om de danske domstole overhovedet kan og skal følge det "generelle EU-retlige princip om forbud mod misbrug".
For en udførlig gennemgang af skattemyndighedernes praksisændring og betydningen heraf, se Hans Severin Hansens artikel "Det store hykleri - om "beneficial owner" sagerne" i Tidsskrift for Skatter og Afgifter. Artiklen findes også på engelsk.
For en nærmere gennemgang af de danske "beneficial owner"-sager, se Plesners oversigtsartikel "Danish "Beneficial Owner" Cases - A Status Report" i Bulletin for International Taxation.
Se også Førelse af skatte- og afgiftssager for EU-Domstolen.
