Med det nye enhedspatent bliver det muligt at få et enkelt patent, der dækker alle EU-lande med undtagelse af Spanien, Polen, Tjekkiet og Kroatien, der ikke deltager i ordningen. Enhedspatentet blev indført med to EU-forordninger, én vedrørende selve patentet ("enhedspatentforordningen", nr. 1257/2012) og én vedrørende sprogordningen for patentet ("sprogforordningen", nr. 1260/2012).

Enhedspatent - eller "europæisk patent med ensartet retsvirkning" som det egentlig hedder - har enhedskarakter. Det betyder navnlig:

  • At det som hovedregel kun findes i én autoritativ sprogversion for alle lande, hvor det er gældende
  • At det kun er undergivet ét sæt regler for alle lande, hvor det er gældende
  • At det kun kan overføres og kendes ugyldigt under ét med virkning for alle disse lande

Fordelen ved et enhedspatent er, at der opnås ensartet retsbeskyttelse i alle de deltagende lande, uden at patentet skal oversættes til alle EU's sprog. Ligeledes skal der kun betales fornyelsesgebyrer ét sted.

Ulempen ved et enhedspatent er omvendt, at patentet altid kan blive erklæret ugyldigt med virkning for hele EU af den nye fælles patentdomstols afdelinger, og at det ikke kan tages ud af ordningen, sådan som det er tilfældet med de traditionelle, europæiske patenter.

Ansøgning og administration

Enhedspatenter skal - ligesom det i dag er tilfældet med europæiske patenter - administreres af Den Europæiske Patentmyndighed i München ("European Patent Office", eller "EPO"). EPO har i den forbindelse den 15. december 2015 vedtaget et særligt regelsæt om enhedspatentet, "Rules relating to Unitary Patent Protection" ("UPP-regelsættet").

Den Europæiske Patentkonvention ("EPK") gælder fuldt ud for enhedspatenter, herunder også patenterbarhedskravene i EPK, artikel 52-57, og muligheden for at begære central indsigelse ved EPO, jf. EPK, artikel 99-105, således at patentet kan kendes ugyldigt eller begrænses med virkning for alle EPK-stater, hvor det er gældende.

Ansøgningsprocessen for et enhedspatent svarer til den, der gælder for europæiske patenter i dag. Enhedspatentet begynder nemlig sit liv som en almindelig, europæisk patentansøgning ved EPO. Senest en måned efter, at det europæiske patent er meddelt, skal ansøgeren anmode om, at patentet skal have enhedsvirkning, hvorefter dette registreres i et såkaldt enhedspatentregister. Enhedspatentet kan imidlertid ikke opnås for alle EPK-stater, kun for de EU-stater, der deltager i ordningen, jf. nedenfor.

Enhedspatenter kan meddeles for alle de lande, der deltager i ordningen. Man kan således ikke få enhedspatent for eksempelvis kun Danmark og Tyskland. Dette kan læses af den 7. betragtning til enhedspatentforordningen samt UPP-regelsættets artikel 5, stk. 2. Dog gælder der en væsentlig undtagelse i forhold til lande, hvor UPC-aftalen ikke er i kraft.

For de EPK-lande, der ikke deltager i ordningen, kan patentet blive udstedt som et traditionelt, europæisk patent samtidig med, at det udstedes som enhedspatent i de lande, der deltager i ordningen, jf. udtrykkeligt 20. betragtning til enhedspatentets præambel, der forudsætter denne mulighed.

EPO har udarbejdet en vejledning, Unitary Patent Guide, vedrørende enhedspatentet, den kan findes her.

Gebyrer

I modsætning til de traditionelle, europæiske patenter skal der kun betales fornyelsesgebyrer til EPO. Der skal ikke samtidig betales fornyelsesgebyrer til myndighederne i de medlemsstater, hvor patentet skal være gældende.

Reglerne og størrelsen af gebyrer i forbindelse med enhedspatentet er fastsat i et andet særligt regelsæt, udstedt af EPO, "Rules relating to Fees for Unitary Patent Protection (RFeesUPP)" UPP-gebyrregelsættet.

Størrelsen af gebyrerne er fastsat således, at det skal kunne betale sig at søge enhedspatent frem for et traditionelt, europæisk patent. Et traditionelt, europæisk patent sættes i gennemsnit i kraft i fem lande. Fornyelsesgebyrerne for et enhedspatent er fastsat, så de svarer til, hvad det ville koste at sætte et traditionelt, europæisk patent i kraft i fire lande.

Som noget nyt indføres med enhedspatentforordningens artikel 8 muligheden for, at indehaveren af et enhedspatent kan indlevere en erklæring til EPO om, at han er villig til at tillade enhver at udnytte opfindelsen som licenstager mod et passende vederlag. Patenthaveren kan hermed opnå en reduktion af fornyelsesgebyrerne med 15 %, jf. UPP-gebyrregelsættets regel 3. Erklæringen skal give alle ret til at udnytte opfindelsen og kan således ikke gøres eksklusiv. Ligeledes er det muligt at tilbagekalde erklæringen.

Sprogordning

En væsentlig forskel fra traditionelle, europæiske patenter er, at enhedspatenter ikke skal oversættes til sproget i alle de lande, hvor patentet skal være gældende. Det skal blot være publiceret på engelsk, tysk eller fransk og med patentkravene gengivet på alle de tre nævnte sprog.

I en overgangsperiode på maksimalt 12 år skal der dog indleveres fuldstændige oversættelser af patentskriftet på engelsk (hvis behandlingssproget ved EPO er tysk eller fransk) eller på et hvilket som helst andet officielt EU-sprog (hvis behandlingssproget er engelsk).

Det er muligt at indgive sin patentansøgning til EPO på andre sprog end engelsk, tysk eller fransk, men i så fald skal ansøgningen oversættes til et af disse sprog.

I den forbindelse er der indført en godtgørelsesordning, der gør det muligt at få godtgjort oversættelsesudgifterne (maks. € 500), hvis man senere vælger, at ansøgningen skal føre til udstedelse af et enhedspatent.

I tilfælde af retssager vedrørende patentkrænkelser kan den sagsøgte kræve en fuldstændig oversættelse af enhedspatentet til sproget i det land, hvor den formodede krænkelse har fundet sted, eller i det land, hvor den sagsøgte er boende.

Kun ét sæt lovregler anvendes

Når der tales om, at et enhedspatent har "ensartet retsvirkning" betyder dette, at der kun gælder ét sæt regler for patentbeskyttelsens indhold. For det traditionelle, europæiske patent gælder der dansk patentlovgivning, for så vidt angår patentbeskyttelse i Danmark, tysk patentlovning for så vidt angår patentbeskyttelse i Tyskland osv.

Lovreglerne er på mange punkter ens, da den europæiske patentlovgivning i vidt omfang er blevet harmoniseret via konventioner og EU-regler, men retspraksis kan stadig være forskellig. I fremtiden vil denne forskel dog også minimeres, da de fleste sager vedrørende både traditionelle, europæiske patenter og enhedspatenter skal anlægges ved UPC.

Dog kan traditionelle, europæiske patenter i en overgangsperiode tages ud af ordningen. For disse patenter kan der derfor fortsat opstå situationer, hvor patentet kendes ugyldigt i ét land, men opretholdes i et andet.
Læs mere om overgangsperioden og fravalgsordningen

For enhedspatentet anvendes der altid det samme sæt regler, uanset hvor en patentkrænkelse har fundet sted. Dette vil som udgangspunkt være det deltagende land, hvor patentansøgeren havde sin bopæl eller sit hovedforretningssted på indleveringsdagen for patentansøgningen, jf. enhedspatentforordningens artikel 7, stk. 1.

Det er derfor vigtigt, at det overvejes nøje, hvilken person eller hvilken enhed der indleverer ansøgningen. Er der tale om en person eller virksomhed, der ikke ligger i et deltagende land, eksempelvis fordi virksomheden har hovedforretningssted i Spanien, Norge eller Rusland, gælder tysk ret.

For spørgsmålene om patentkrænkelse og ugyldighed og lignende vil det ikke være så afgørende, hvilket lands lovgivning der vælges. Disse spørgsmål vil for enhedspatentets vedkommende næsten altid skulle afgøres af UPC, der vil anvende reglerne i UPC-aftalen for så vidt angår krænkelse og EPK for så vidt angår ugyldighed, uanset hvilket lands lovgivning enhedspatentet i øvrigt er undergivet.

Derimod kan det blive afgørende vedrørende spørgsmål om overdragelse, pantsætning og lignende, hvilket lands lovgivning der anvendes.

Overdragelse og licens

I modsætning til det traditionelle, europæiske patent kan enhedspatentet ligeledes kun overføres under ét med virkning for alle de lande, hvor det er gældende. Ejeren kan altså ikke sælge eksempelvis den tyske del og beholde enhedspatentet for så vidt angår de øvrige lande. Omvendt er det muligt at gøre enhedspatentet genstand for en licensaftale med virkning for enkelte medlemsstater. Ligeledes kan nationale myndigheder meddele tvangslicens til udnyttelse af enhedspatentet i et bestemt land, jf. udtrykkeligt enhedspatentforordningens artikel 3, stk. 2, samt den 7. og 10. betragtning i forordningens præambel.

Forhold til eksisterende nationale patenter, brugsmodeller m.v.

Enhedspatentet træder ikke i stedet for nationale patenter, europæiske patenter eller brugsmodeller. Disse enerettigheder kan stadig opnås som et alternativ til enhedspatentet. Nationale, danske patenter og brugsmodeller vil i modsætning til traditionelle, europæiske patenter og enhedspatenter omfatte Grønland og Færøerne.

Det er kun muligt at opnå enhedspatent på baggrund af europæiske patenter, der meddeles ved ordningens ikrafttræden. Eksisterende europæiske patenter, der allerede er udstedt, kan ikke konverteres til enhedspatenter.

Da enhedspatentet principielt blot er et europæisk patent, der har fået ensartet retsvirkning, gælder der ikke andre regler med hensyn til dobbeltpatentering, end der gælder for traditionelle, europæiske patenter.

Spørgsmål om dobbeltpatentering er med EPK artikel 139, stk. 3, overladt til national ret. Ligesom en opfinder i dag kan få et europæisk patent samt et dansk patent på den samme opfindelse, vil han i fremtiden kunne få et enhedspatent og et dansk patent på den samme opfindelse. Derimod kan man ikke få et europæisk patent og et enhedspatent på den samme opfindelse, jf. det udtrykkelige forbud i enhedspatentforordningens artikel 4, stk. 2, og hertil § 77, stk. 5, i den danske patentlov.

Supplerende beskyttelsescertifikater i relation til enhedspatentet

For traditionelle, europæiske patenter og nationale patenter gælder det, at de kan danne grundlag for udstedelse af supplerende beskyttelsescertifikater for henholdsvis lægemidler og plantebeskyttelsesmidler, jf. de særlige EU-forordninger herom (henholdsvis nr. 469/2009 og 1610/1996).

Disse certifikater kan forlænge patentets beskyttelsestid med op til 5 år (plus eventuelt yderligere 6 måneder for lægemidler godkendt til brug til børn).

For enhedspatenter er der endnu ikke vedtaget EU-regler, der giver mulighed for at opnå et særligt "enhedscertifikat", der gælder i alle lande, hvor enhedspatentet også gælder. I skrivende stund er der på EU-niveau iværksat undersøgelser med henblik på at finde ud af, hvordan en sådan ordning kan udarbejdes.

Det er uklart, hvordan supplerende beskyttelses certifikater forholder sig til det nye enhedspatent. Det er muligt, at et enhedspatent ligesom europæiske patenter kan benyttes som grundpatent for at få udstedt nationale certifikater. Eksempelvis kan man bruge det samme enhedspatent til at få udstedt et certifikat hos Patent- og Varemærkestyrelsen, der gælder i Danmark, og til at få udstedt et certifikat, der gælder for Tyskland osv. Spørgsmålet er imidlertid uafklaret og forbundet med megen usikkerhed.

Kompliceret overgangsfase

Langt de fleste sager vedrørende enhedspatenter skal pådømmes ved UPC, der har fået enekompetence til at påkende de vigtigste spørgsmål vedrørende enhedspatentet.

Enhedspatenter kan ikke tages ud af ordningen, og det er derfor gjort til et krav, at enhedspatenter kun kan gælde i lande, hvor UPC-aftalen var i kraft på tidspunktet for meddelelsen af enhedspatentet, jf. enhedspatentforordningens artikel 18, stk. 2, afsnit 2. Dette er grunden til, at enhedspatentet ikke gælder i Polen, der ganske vist deltager i enhedspatentforordningen, men som ikke har tilsluttet sig UPC-aftalen.

Langt fra alle 24 lande forventes at deltage i den nye patentordning fra start, og derfor vil et enhedspatent fra starten kun kunne opnås for en del af disse lande. Enhedspatentet gælder, sådan som artikel 18, stk. 2, afsnit 2, er formuleret, kun lande, der på tidspunktet for dets meddelelse er tilsluttet ordningen. Det kommer altså ikke til at gælde for lande, der senere måtte tilslutte sig ordningen.

Dette betyder, at der i en lang overgangsperiode vil være et noget kompliceret billede, hvor enhedspatenter gælder i nogle EU-lande, men ikke i andre.

UPC - den fælles patentdomstol

Plesner.com/upc