Den Europæiske Patentdomstol (UPC) ventes at begynde omkring 1. januar 2023

Ifølge UPC forberedelseskomiteens hjemmeside mangler der underskrifter fra yderligere to af de deltagende medlemsstater på "Protocol on Provisional Application" for, at UPC kan sættes i gang. Komiteen vil senere offentliggøre en tidslinje. Lederen af UPC forberedelseskomiteen har dog udtalt til JUVE Patent, at han forventer, at UPC kan træde i funktion sidst i 2022 eller i begyndelsen af 2023.

Der skal imidlertid forinden findes en løsning på, hvor den afdeling af domstolen, som skulle have ligget i London, skal ligge. Den afdeling skal høre sager om kemi, hvilket omfatter det meget centrale område for lægemiddelpatenter.

Flere lande har ønsket at huse denne afdeling, og det er uafklaret, om den skal ligge i Milano (der havde tredjeflest patentansøgninger (efter England er ude af UPC), da aftalen blev vedtaget), om sagerne skal fordeles mellem Frankrig og Tyskland, der i forvejen har de to andre sæder af domstolens centrale afdeling, eller om den skal ligge i et tredje UPC-medlemsland.

UPC - den fælles patentdomstol

Plesner.com/upc