Sarah Schæffer

advokat (L), partner, LL.M.

Sarah er partner i vores Dispute Resolution team med særligt fokus på civile og erhvervsstrafferetlige tvister inden for organisations- og ledelsesansvar.

Sarah har en central rolle i Plesners team inden for erhvervsstrafferet og undersøgelser og arbejder løbende med styrkelsen af disse forretningsområder i Plesner. Sarah bistår klienter som repræsentant i forbindelse med myndighedssager, herunder i forbindelse med ransagninger og politimæssige efterforskninger, ligesom hun yder forsvarerbistand i straffesager ved domstolene. Sarah har endvidere erfaring med tilrettelæggelse og gennemførelse af en række større advokatundersøgelser og interne undersøgelser inden for forskellige retsområder. 

Sarah beskæftiger sig parallelt med civile erstatningssager om bl.a. organisations- og ledelsesansvar, professionsansvar og produkt- og erhvervsansvar. I den forbindelse har Sarah tilegnet sig en indgående erfaring med håndtering af større sagskomplekser, hvilket sikrer vores klienter en tryg og effektiv projektstyring. 

Highlights 

  • Thomas Borgen - Forsvarerbistand under den strafferetlige efterforskning af hvidvaskforhold i Danske Banks tidligere estiske filial samt advokatbistand i forbindelse med en række civile aktionærsøgsmål om påstået ledelsesansvar for overtrædelse af de børsretlige oplysningsforpligtelser og uforsvarlig bankdrift
  • Morten Messerschmidt - Forsvarerbistand i straffesag om påstået svig med EU-midler og dokumentfalsk
  • Dagbladet Børsen – Rådgiver i forbindelse med advokatundersøgelse omkring Dagbladet Børsens modtagelse af mediestøtte i forbindelse med COVID 19-pandemien
  • Forsvarerbistand til finansielle virksomhed – i sager relateret til overtrædelser af straffeloven og særlovgivningen, herunder hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed, m.fl.
  • Forsvarerbistand i skatte- og afgiftssager
  • Generel rådgivning - bestikkelse og antikorruption, kriseberedskab (f.eks. ransagningsprocedurer), sanktionssager, international strafferet, m.fl. 

 

Seneste nyt om Dispute Resolution

Dispute Resolution