Webinar: Forsikrings- og pensionsselskabers brug af cloud

Finanstilsynet har meldt ud, at de danske regler om outsourcing vil blive håndhævet i overensstemmelse med EIOPAs retningslinjer for outsourcing til cloudleverandører fra 1. januar 2021. Plesner afholder derfor et webinar torsdag den 6. maj 2021, hvor vi sætter fokus på særlige opmærksomhedspunkter i retningslinjerne.

Bemærk: Arrangementet er afholdt. Se oversigt over vores aktuelle seminarer .

I januar 2020 udsendte EIOPA (European Insurance and Occupational Pensions Authority) deres endelige retningslinjer for cloudoutsourcing, som finder anvendelse på gruppe 1-forsikringsselskaber, der hidtil  har været (og fortsat er) reguleret af lov om finansiel virksomhed og reglerne i artikel 274 i Solvens II-forordningen. 

Det følger af Finanstilsynets hjemmeside, at "de danske regler om outsourcing vil blive håndhævet i overensstemmelse med EIOPAs retningslinjer vedrørende outsourcing til cloudleverandører fra de træder i kraft 1. januar 2021".

Du kan læse mere om den nye lovgivning i denne Plesner Insight:
"Nye regler gælder for gruppe 1-forsikringsselskabers cloudoutsourcing pr. 1. januar 2021"

Som følge at Finanstilsynets udmelding, har forsikrings- og pensionsselskaber fået travlt med at sikre compliance med retningslinjerne, herunder opdatere politikker, processer og kontrakter. På dette webinar vil vi sætte fokus på særlige opmærksomhedspunkter, når jeres organisation skal implementere de nye retningslinjer. Samtidig ser vi på webinaret på, hvordan arbejdet med outsourcing bedst kan organiseres i praksis. Derfor præsenterer vi den opdaterede IT-løsning RISMAoutsourcing, som vil gøre det muligt at sikre en struktureret tilgang og overholdelse af outsourcingreglerne baseret på retningslinjerne fra EIOPA, lov om finansiel virksomhed samt Solvens II-forordningen.

RISMAoutsourcing er udviklet i et tæt samarbejde mellem RISMA og Plesner. Kernen i RISMAoutsourcing er et adaptivt spørgeskema, der kan hjælpe finansielle virksomheder med at vurdere nye outsourcingarrangementer, sikre compliance med outsourcingreglerne samt hjælpe med at implementere de nødvendige kontroller til monitorering af oursourcingarrangementer.

Læs mere om RISMAoutsourcing

Seneste nyt om Teknologi & Outsourcing

Teknologi og Outsourcing