Blockchain og smart contracts - praktisk anvendelse og juridiske udfordringer

Plesner inviterer til seminar om den praktiske anvendelse af blockchain og smart contracts, samt juridiske udfordringer forbundet hermed tirsdag den 30. januar 2018.

Blockchain og smart contracts er blandt de mest hypede IT-teknologier de seneste år og spås en meget betydelig rolle inden for alt lige fra automatisering af betalings- og værdipapirafvikling over supply chain management til afregning af betaling for IP-rettigheder og registrering af kunstværkers ophav. Alligevel er der stadig betydelig usikkerhed omkring, hvordan teknologien anvendes effektivt i stor skala og visse af dens kerneelementer har indbyggede konflikter i forhold til eksisterende lovgivning.

Vi inviterer derfor til seminar om "Blockchain og smart contracts - praktisk anvendelse og juridiske udfordringer".

Program

På seminaret vil vi gennemgå eksempler på den praktiske anvendelse af blockchain og smart contracts, ligesom vi vil beskrive nogle af de juridiske udfordringer teknologien rummer, herunder:

  • Hvordan arbejder Danmarks største bank med blockchain og smart contracts
  • Hvilke tendenser er der for brug af blockchain og smart contracts uden for den finansielle sektor?
  • Kan aftaler overhovedet indgås over blockchain?
  • Lovvalg for en grænseløs teknologi
  • Decentralised Autonomous Organisations
  • Hvem har ansvaret for, hvad der ligger på en blockchain?

Oplægsholdere

  • Head of Financial Market Infrastructures Kasper Sylvest Olsen, Danske Bank
  • Senior Chief Legal Advisor Mogens Kruse, Danske Bank
  • Partner Nicky Overgaard Pedersen, PA Consulting Group
  • Managing Consultant Jan Peter Madsen, PA Consulting Group
  • Advokat, partner Rasmus Mandøe Jensen, Plesner

Seneste nyt om Bank og Finans

Bank og Finans