Persondataforordningen - hvad kan private virksomheder forvente?

Plesner inviterer til heldagsseminar om den nye persondataforordning. Deltagerne får et overblik over, hvad forordningen indebærer for den private sektor, og hvordan private virksomheder og organisationer kan gå til opgaven med at efterleve de nye regler.

Persondataforordningen er nu vedtaget, og det er muligt for private virksomheder og organisationer at forholde sig til de nye krav, der i 2018 vil gælde for deres behandling af personoplysninger. Forordningen indeholder en lang række nyskabelser og skærpede krav, men omfatter også mange velkendte principper og bestemmelser, der videreføres fra persondataloven.

Samlet set vil forordningen i de kommende år give anledning til en række spørgsmål og udfordringer. Med henblik på at give så klart et svar, som det er muligt på nuværende tidspunkt, samt et realistisk billede af, hvordan persondataretten vil udvikle sig i lyset af forordningens indhold, inviterer Plesner til heldagsseminar i Persondataretligt Forum - i København den 30. maj og Århus den 6. juni 2016.

På seminaret vil Plesners hold af persondataretseksperter give en generel introduktion til persondataretten og forordningens indhold samt hvad det indebærer for private virksomheder og organisationer.

Målgruppe

Seminaret retter sig mod medarbejdere, der i dag eller fremover skal beskæftige sig med persondataret i den private sektor. Forordningens regler vil omfatte alle typer af virksomheder, der derfor vil skulle have et vist niveau af kendskab til de nye regler.

Medarbejdere fra virksomheder, der hidtil ikke har dedikeret særlige ressourcer til at sikre fuld efterlevelse af persondataretten, vil have særlig fordel af at deltage.

Seminaret vil give en generel introduktion til persondataretten, så også personer uden erfaring med området vil have fordel af at deltage. Personer uden juridisk baggrund, der skal arbejde med området, vil også have udbytte af seminaret.

Tilmelding

Ja tak, jeg vil gerne tilmelde mig heldagsseminaret

Seneste nyt om Persondata

Persondata