Sarbanes-Oxley Act

På baggrund af Enron-skandalen og de øvrige nylige økonomiske skandaler i USA underskrev George Bush den 30. juli 2002 en ny forbundslov, den såkaldte Sarbanes-Oxley Act, med det formål at beskytte investorer ved at øge præcisionen og pålideligheden af oplysninger offentliggjort i henhold til værdipapirhandelslove og øvrige forhold.

Blandt de emner, som Sarbanes-Oxley Act regulerer, er honorering af bestyrelse og direktion, revisionsforhold, oplysningsforpligtelser og god selskabsledelse i øvrigt (corporate governance). Loven sætter fokus på enkeltpersoner med ansvar for disse områder i børsnoterede selskaber, dvs. administrerende direktører, økonomidirektører, medlemmer af revisionskomitéer, advokater og revisorer.

Sarbanes-Oxley Act forventes i USA at få betydelig indflydelse på disse områder, men har endvidere allerede haft afsmittende effekt på tilsvarende reguleringstiltag i EU (se artiklen om Modernisering af EU-selskabsretten her på Nyhedssiden).

I loven fastsættes bl.a.:

  • at administrerende direktører og økonomidirektører er forpligtede til at tilbagebetale bonus og andet incitaments- eller egenkapitalbaseret vederlag samt gevinst ved salg af værdipapirer i selskabet, som direktøren har modtaget i 12 måneder forud for offentliggørelse af en regnskabserklæring, der har måttet omgøres som følge af væsentlig forsømmelse,

  • at bestyrelsesmedlemmer og direktører ikke må handle værdipapirer i selskabet, som de har modtaget som vederlag, i perioder, hvor handel er forbudt i henhold til selskabets medarbejderpensionsordninger ("blackout periods"),

  • at udstedelse eller udvidelse, herunder forlængelse, af eksisterende lån eller kreditter til bestyrelsesmedlemmer og direktører er forbudt,

  • øgede krav til selskabers oplysninger, bl.a. om offentliggørelse i års- og kvartalsrapporter af alle forhold, der ikke er balanceført, men som kan få væsentlig indflydelse på selskabets finansielle stilling,

  • at administrerende direktører og økonomidirektører skriftligt skal bekræfte periodiske regnskabsmeddelelser, herunder at meddelelserne i alt væsentligt giver et retvisende billede af udstederens finansielle stilling og resultat, og at der er etableret effektive interne kontrolprocedurer til at sikre direktørernes kendskab til selskabets væsentlige forhold,

  • at det amerikanske børstilsyn (Securities and Exchange Commission ("SEC")) kan afskære personer, midlertidigt eller for bestandigt, fra hverv som bestyrelsesmedlemmer og direktører, hvis de er uegnede til sådanne hverv (SEC kunne tidligere kun anlægge sag herom ved domstolene, og kun for så vidt angik personer, der var klart uegnede),

  • at SEC skal fastsætte normer for advokater, der praktiserer og giver møde for SEC, herunder at advokater skal underrette selskabets primære juridiske rådgiver eller administrerende direktør, og, i anden instans, revisionskomitéen, hvis advokaten bliver opmærksom på væsentlige overtrædelser af børslovgivningen eller tilsvarende regler,

  • at selskaber skal have en revisionskomité, bestående af uafhængige bestyrelsesmedlemmer, der skal udpege, fastsætte løn for og kontrollere selskabets revisorer, samt

  • at revisorer skal være uafhængige, maksimalt kan vælges 5 år i træk og ikke må yde anden form for bistand til selskaber, hvor de er valgt som revisorer, end egentlig revision.

Loven trådte i kraft ved underskriften den 30. juli 2002. Visse af lovens bestemmelser har umiddelbar virkning, men størstedelen kræver gennemførelsesforanstaltninger af SEC og de amerikanske børser, hvilket i vidt omfang allerede har fundet sted. NYSE og NASDAQ har således gennemført skærpelser i deres respektive regler for notering, som bl.a. omfatter krav om:

  • et flertal af uafhængige medlemmer af bestyrelsen,

  • generalforsamlingsgodkendelse af alle vederlagsordninger baseret på egenkapitalen, og godkendelse fra et flertal af uafhængige bestyrelsesmedlemmer af incitamentsprogrammer for ledelsen (sidstnævnte kun krævet af NASDAQ), og

  • etablering af et moralkodeks i udstederselskaberne.

Endvidere kan nævnes, at senest 1 år efter lovens ikrafttræden skal SEC eller de amerikanske børser have fastsat regler om den interessekonflikt, der opstår, når værdipapirrådgivere offentliggør anbefalinger vedrørende bestemte aktier, og samtidig foretager investeringsvirksomhed.

Selskaber hjemmehørende udenfor USA vil i vidt omfang blive berørt af Sarbanes-Oxley Act, der finder anvendelse på alle udstedere, uanset oprindelsesland, som er noteret på en amerikansk børs, er registreret eller i øvrigt er forpligtet til at foretage anmeldelser til SEC, eller har indgivet og ikke tilbagetrukket en registreringserklæring til SEC.

Af advokat Gitte Lansner