Nye retningslinjer til U.S. Foreign Corrupt Practices Act og ændringer i retningslinjerne til UK Bribery Act

Den 14. november 2012 fremlagde U.S. Department of Justice ("DOJ") og Securities and Exchange Commission ("SEC") nye retningslinjer til den amerikanske Foreign Corrupt Practices Act ("FCPA"). De nye retningslinjer erstatter de tidligere ret­ningslinjer (Lay Person's Guide) og indeholder en række for­tolkningsbidrag, herunder vedrørende brug af facilitation payments i USA.

Den 9. oktober 2012 fremlagde the United Kingdom's Serious Fraud Office ("SFO") en revideret udgave af de officielle ret­ningslinjer til UK Bribery Act ("UKBA").

Nye retningslinjer til U.S. Foreign Corrupt Practices Act 

Den 14. november 2012 fremlagde U.S. Department of Justice ("DOJ") og Securities and Exchange Commission ("SEC") nye retningslinjer til den amerikanske Foreign Corrupt Practices Act ("FCPA"). De nye retningslinjer erstatter de tidligere ret­ningslinjer (Lay Person's Guide) og indeholder en række for­tolkningsbidrag, herunder vedrørende brug af facilitation payments i USA.

De nye retningslinjer samler administrative udtalelser, relevante lovregler, retspraksis, tidligere udgivelser og dispositioner fra myndighederne, traktater, og "best-practices" på alle områder med relevans for FCPA, og ret­ningslinjerne udgør således en vigtig guide for danske virksomheder, der driver forretning i USA eller driver for­retninger med amerikanske virksomheder.

Retningslinjerne behandler blandt andet følgende områ­der:

"Facilitation payments" (smørelse): Modsat af hvad der gælder i langt de fleste lande, er smørelse i mange tilfælde tilladt i USA. De nye retningslinjer beskriver mere indgående, hvilke forhold der anses som forbudte, og hvilke der som udgangspunkt er tilladte.

"Accounting provisions": Der er tilføjet et afsnit i retnings­linjerne, der beskriver kravene til regnskabsførelse for virk­somheder generelt, men især for koncernforbundne virk­somheder.

"Consolidated Companies": For koncernforbundne virk­somheder har DOJ og SEC endvidere gennem 6 hypotetiske scenarier forsøgt at beskrive de regler, der gør sig gæl­dende for koncernforbundne selskaber, og det ansvar, de hver især kan ifalde. Det fremgår derfor nu helt tydeligt, at et moderselskab kan ifalde ansvar for visse handlinger foretaget af et datterselskab, afhængigt af hvilken kontrol moderselskabet har over datterselskabet. Det er endvidere beskre­vet, i hvilket omfang man ved køb, salg, fusion m.v. over­tager ansvaret for eventuelle tidligere overtrædelser af reglerne.

De nye retningslinjer til FCPA kan findes her.

Ændringer i retningslinjerne til UK Bribery Act

Den 9. oktober 2012 fremlagde the United Kingdom's Serious Fraud Office ("SFO") en revideret udgave af de officielle ret­ningslinjer til UK Bribery Act ("UKBA").

De nye reviderede retningslinjer vil have stor betydning for fortolkning af UKBA, især henset til den på nuværende tidspunkt meget sparsomme retspraksis på området.

Følgende områder er blevet opdateret i de nye reviderede retningslinjer:

"Self-reporting": SFO har tidligere indikeret, at de i tilfælde, hvor en virksomhed selv oplyser myndighederne om over­trædelser begået inden for virksomheden, ville forlige sagen udenretligt. I de reviderede retningslinjer understre­ges det, at det forhold, at en virksomhed selv indberetter sine lovovertrædelser, alene vil være en af flere faktorer i forbindelse med en vurdering af, om SFO vil indgå forlig, eller om de vil anlægge en straffesag mod virksomheden.

"Facilitation payments" (smørelse): I de nye retningslinjer fast­slås det, at der ikke er en undtagelse i UKBA, der tillader smørelse. Brugen af smørelse vil dog alene blive retsfor­fulgt, såfremt beviserne og offentlighedens interesse taler herfor.

"Hospitality": I de nye retningslinjer er det endvidere blevet slået fast, at udgifter afholdt i forbindelse med forret­ningsmiddage eller lignende er acceptable, så længe at der ikke reelt er tale om bestikkelse.

De reviderede retningslinjer til UKBA kan findes her.

Retningslinjerne til UKBA i deres helhed kan findes her.

Konsekvenserne forbundet med overtrædelse af de engelske og amerikanske anti-korruptionsregler er signifi­kante. Udover bødestraf for og erstatningskrav mod de involverede virksomheder, udelukkelse fra offentlige kon­trakter og samarbejde med private virksomheder, kan de involverede personer og virksomhedernes ansvarlige le­delse risikere fængselsstraf. Plesner anbefaler derfor, at virksomheder med forretningsmæssige relationer til England og USA og/eller engelske og amerikanske virksom­heder gennemgår og forholder sig til myndighedernes retningslinjer, og benytter dem som et værktøj til risiko­minimering.   

Plesner bistår gerne med vores erfaring med rådgivning inden for Legal Risk Compliance-området.