Revision af lov om erhvervsdrivende fonde (Erhvervsfondsudvalgets rapport)

Den 18. december 2012 offentliggjorde Erhvervsfondsudvalget sin rapport med forslag til ændring af lov om erhvervsdrivende fonde (lovbekendtgørelse nr. 560 af 19. maj 2010 om er­hvervsdrivende fonde herefter "Erhvervsfondsloven"). Advokat Christian Th. Kjølbye fra Plesner har deltaget i Erhvervsfondsudvalgets arbejde som sagkyndigt medlem udpeget af erhvervs- og vækstministeren.

De vigtigste ændringsforslag er følgende:

• Der indføres nye anbefalinger for god fondsledelse, der blandt andet indeholder bestemmelser om besty­relsesmedlemmers uafhængighed 
• 1/3 af bestyrelsesmedlemmerne skal være uafhængige af stifter  
• Bestyrelsen i et stifterselskab kan ikke udgøre flertallet af fondsbestyrelsens medlemmer  
• Der indføres forbud imod, at et datterselskab udpeger medlemmer til fondens bestyrelse  
• En direktør i et datterselskab kan ikke være formand eller næstformand for fondens bestyrelse  
• Fonden skal årligt redegøre for størrelsen af vederla­get til bestyrelse og direktion  
• Fonden skal årligt redegøre for sin uddelingspolitik  
• Der indføres regler, der styrker revisors stilling og rapporteringsforpligtelser overfor fondsmyndigheden
• En række forhold tilpasses i væsentligt omfang til selskabsloven (strømlining, smidiggørelse og for­enkling)

Erhvervsfondsudvalget blev nedsat af den daværende erhvervs- og vækstminister i foråret 2012. Udvalgets ho­vedformål var at gennemgå og revidere Erhvervsfonds­loven.

I henhold til kommissoriet skulle Erhvervsfondsud­valget vurdere 

1. Om den nuværende lovgivning giver tilstrækkelige fremtidssikrede rammer for, at fondsmodellen er at­traktiv og fortsat kan bidrage til vækst og erhvervsud­vikling 
2. Hvilke konsekvenser moderniseringen af selskabslov­givningen bør have for de erhvervsdri­vende fonde 
3. Behovet for styrkelse af reglerne vedrørende gennem­sigtighed, uafhængighed, ledelse og samfundsansvar og  
4. Behovet for at styrke det offentlige tilsyn med erhvervs­drivende fonde

Erhvervsfondsudvalgets arbejde skulle munde ud i et ud­kast til ændring af Erhvervsfondsloven og et eventuelt udkast til anbefalinger til god fondsledelse.        

Erhvervsfondsudvalget udtaler i rapporten, at det ved udarbejdelsen af forslaget har lagt til grund, at det med den danske fondsmodel er lykkedes at bevare og udvikle en lang række af de største danske virksomheder og deres aktiviteter i Danmark. Det har derfor været afgørende for udvalget, at gennemgangen af de erhvervsdrivende fonde har taget udgangspunkt heri, og at det sikres, at erhvervs­fondsmodellen også fremover vil være attraktiv. 

Erhvervsfondsudvalget har endvidere vurderet, at åbenhed og klarhed vil medvirke til at imødegå den betænkelighed, som enkelte konkrete sager har bidraget til at skabe i rela­tion til de erhvervsdrivende fonde.

Det understreges i rapporten, at en betydelig del af de erhvervsdrivende fonde allerede i al væsentlighed opfylder en række af de foreslåede ændringer med hensyn til blandt andet ledelse og åbenhed. 

Reglerne for beskatning af erhvervsdrivende fonde har ligget uden for Erhvervsfondsudvalgets kommissorium. Erhvervsfondsudvalget har dog fundet, at det vil være nødvendigt at ændre skattereglerne for etablering af fonde, hvis der fremover skal stiftes nye erhvervsdrivende fonde med ejerskab til nogle af de største og mest betyd­ningsfulde virksomheder i Danmark. Den nuværende be­skatning ved etableringen af en erhvervsdrivende fond ved personers indskud af kapitalandelene i en bestående virk­somhed medfører således, at fondsmodellen fravælges i praksis.

Det forventes, at erhvervs- og vækstministeren fremsætter forslag til ny Erhvervsfondslov i efteråret 2013.

Nedenfor redegøres der nærmere for de enkelte elementer i Erhvervsfondsudvalgets forslag.

Lovens anvendelsesområde

For at skabe klarhed over fondsbegrebet har Erhvervs­fondsudvalget stillet forslag om, at Erhvervsfondsloven for fremtiden skal indeholde en definition af erhvervsdrivende fonde.

Den foreslåede definition i Erhvervsfondsloven er i høj grad en kodificering af Erhvervsstyrelsens administrative praksis og bygger på uskrevne fondsretlige grundsætninger.

En erhvervsdrivende fond er en juridisk person, som besid­der en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue til varetagelse af et eller flere i vedtægten be­stemte formål, hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, og hvor der udøves erhvervsaktivitet.

Stiftelse og kapital

Erhvervsfondsudvalgets forslag indeholder blandt andet forslag om, at det skal være muligt at stifte en erhvervs­drivende fond med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid både ved indskud af en bestående virksomhed eller en bestemmende ejerandel i denne. Derudover stiller Erhvervsfondsudvalget forslag om indførelse af bestem­melser, der gør det muligt for fondene at forhøje grundka­pitalen ved overførsel af overskud eller frie reserver.

Endvidere foreslås det, at der indføres regler om (i) at ef­terfølgende erhvervelser fra stifter eller væsentlige gave­givere kræver fondsmyndighedens godkendelse, (ii) at der ved indskud af andre værdier end kontanter kræves udar­bejdelse af en vurderingsberetning og åbningsbalance, samt (iii) at fondsmyndigheden kan pålægge bestyrelsen at foretage en kapitalnedsættelse, hvis størrelsen af fondens grundkapital anses for at indebære en overtrædelse af fondens vedtægt, blandt andet hvis fondens grundkapital står i klart misforhold til fondens formål og aktiviteter.

Endelig foreslås det, at anmeldelsesfristen for stiftelse af en fond ændres fra 3 måneder til 2 uger, og at den generelle anmeldelsesfrist i Erhvervsfondsloven ændres fra 4 uger til 2 uger.

Ledelse, herunder god fondsledelse

I overensstemmelse med ønsket om at skabe øget åben­hed og klarhed indeholder Erhvervsfondsudvalgets rapport en række markante ændringsforslag til Erhvervsfonds­lovens bestemmelser om ledelse, blandt andet vedrørende udpegning af bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsen og di­rektionens forretningsorden, ledelsens vederlag, samt administrators rolle.

Erhvervsfondsudvalget foreslår, at cirka 1/3 af bestyrel­sesmedlemmerne i en fondsbestyrelse bør være uaf­hængige af stifteren. Der skal således være mindst 1 med­lem, der er uafhængigt af selskabets stifter m.v., når besty­relsen består af 3-4 vedtægtsudpegede medlemmer, mindst 2 medlemmer, der er uafhængige af selskabets stifter m.v., når bestyrel­sen består af 5-8 vedtægtsud­pegede medlemmer, mindst 3 medlemmer, der er uaf­hængige af selskabets stifter m.v., når bestyrelsen består af 9-11 vedtægtsudpegede med­lemmer osv.

I forlængelse heraf foreslås det, at der indføres regler om, at bestyrelsen i det selskab, der har stiftet den erhvervsdri­vende fond, ikke kan udgøre flertallet i fondens bestyrelse.

Det foreslås endvidere, at der indføres bestemmelser om, at det ikke skal være muligt for fondens dattervirksomhed at udpege bestyrelsesmedlemmer i fonden, ligesom direk­tøren i en dattervirksomhed ikke skal kunne udpeges som bestyrelsesformand eller næstformand i fondens besty­relse.

Erhvervsfondsudvalget har yderligere fundet det hen­sigtsmæssigt, at Erhvervsfondsloven indeholder en udtryk­kelig bestemmelse om, at bestyrelsen i fonden skal vare­tage fondens formål og interesser. Derudover foreslås det, at der indsættes bestemmelser om, at det fremover skal være et krav, at bestyrelsen udarbejder en forretningsor­den.

Erhvervsfondsudvalget har desuden drøftet behovet for øget åbenhed om ledelsens vederlag i erhvervsdrivende fonde, og udvalget foreslår på den baggrund, at der frem­over skal være krav om, at alle erhvervsdrivende fonde i deres årsrapporter oplyser om vederlaget til bestyrelsen og direktionen, uanset hvilken regnskabsklasse den erhvervs­drivende fond er omfattet af.

Endvidere foreslår Erhvervsfondsudvalget, at der skal ske en skærpelse af oplysningskravene for vederlag til er­hvervsdrivende fondes ledelsesmedlemmer. Der skal såle­des ikke alene oplyses om vederlag fra fonden, men også eventuelle andre vederlag, herunder incitamentsaflønning som det pågældende ledelsesmedlem modtager fra andre virksomheder i koncernen.

Da et stort antal erhvervsdrivende fonde ikke har ansat en direktør, men i stedet har indgået aftale med en ekstern administrator om varetagelse af de daglige administrative opgaver, foreslås det i lyset heraf, at der i årsregnskabslo­ven indsættes en bestemmelse om, at en ekstern admini­strators identitet og honorar skal fremgå af fondens års­rapport.

Anbefalinger for god fondsledelse

Som noget helt nyt har Erhvervsfondsudvalget fremsat forslag til anbefalinger for god fondsledelse, herunder anbefalinger om uafhængighed. Forslaget indeholder 16 anbefalinger, blandt andet om bestyrelsens opgaver og ansvar, bestyrelsens sammensætning og organisering, uafhængighed, udpegningsperiode, ledelsens vederlag samt åbenhed og kommunikation. 

Anbefalingerne skal medvirke til at sikre forsvarlig fondsle­delse samt øget transparens og indsigt i bestyrelsens ar­bejde. Anbefalingerne skal ses som et supplement til den øvrige lovgivning om erhvervsdrivende fonde, herunder Erhvervsfondsloven og årsregnskabsloven.

Principper for god selskabsledelse kendes allerede i dag i relation til børsnoterede selskaber. Erhvervsfondsudvalget har dog fundet, at anbefalingerne for god fondsledelse bør være væsentligt mindre omfattende end det, der gælder for børsnoterede selskaber.

Anbefalingerne er karakteriseret ved, at de efter behov skal ajourføres af fondene selv, og ved at de er anerkendt som "best practice". Erhvervsfondsudvalget foreslår derfor, at der nedsættes en komité, der får til opgave løbende at følge op på anbefalingerne og ajourføre disse i lyset af samfundsudviklingen.

Det er Erhvervsfondsudvalgets opfattelse, at hvis anbefa­lingerne skal have den ønskede effekt, og det skal sikres, at anbefalingerne følges, vil der være behov for at forpligte de erhvervsdrivende fonde til at forholde sig til anbefalingerne ("følg eller forklar"). Dette kan efter Erhvervsfondsudval­gets opfattelse ske ved at fastsætte bestemmelser om, at hver enkelt fond årligt skal afrapportere i fondens ledelses­beretning eller på fondens hjemmeside i forhold til anbefa­lingerne.

Erhvervsfondsudvalget har yderligere udtalt, at det er en forudsætning for at opnå den ønskede effekt, at fonds­myndigheden følger op på "følg eller forklar-princippet" over for fondene.

Det foreslås at styrke tilsynsmyndigheden ved, at der ind­føres bestemmelser om, at fondsmyndigheden kan på­lægge bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond at forholde sig til anbefalingerne, dvs. fonden må enten følge eller forklare, hvorfor man har valgt ikke at følge en given an­befaling.

De 16 anbefalinger for god fondsledelse er gengivet til sidst i dette nyhedsbrev.

Fondsmyndighed

Erhvervsfondsudvalget har fremsat en række forslag til styrkelse af fondsmyndighedens tilsynsbeføjelser. Det er blandt andet foreslået at ændre kriteriet for fondsmyndig­hedens mulighed for at afsætte et fondsbestyrelsesmed­lem fra "klart uegnet" til "uegnet". Ændringen har til formål at sikre, at fondsmyndigheden kan afsætte et fondsbesty­relsesmedlem ved grove eller gentagne overtrædelser af Erhvervsfondsloven og vedtægten, herunder uvilje til at afgive redegørelser og oplysninger, som fondsmyndighe­den anmoder om.

Endvidere foreslås det, at fondsmyndigheden får hjemmel til at udstede påbud til fondsbestyrelsen i relation til besty­relsens overholdelse af vedtægten, og - som nævnt ovenfor - at fondsmyndigheden skal kunne give bestyrelsen påbud om at forholde sig til anbefalingerne for god fondsledelse.

Erhvervsfondsudvalget foreslår endvidere, at afgørelser truffet af fondsmyndigheden fremover også skal kunne indbringes for en anden administrativ myndighed end domstolene, eksempelvis Erhvervsankenævnet, dvs. fon­den kan vælge, om man vil gå til domstolene eller til Erhvervsankenævnet.

Erhvervsfondsudvalget har endvidere drøftet, hvorvidt den nuværende opdeling af fondsmyndighedskompetencen på to myndigheder er hensigtsmæssig. Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for hovedparten af de erhvervsdrivende fonde, medens Civilstyrelsen er fondsmyndighed for den resterende del. Erhvervsfondsudvalget finder i den forbin­delse, at der er anledning til at overveje, om en fortsat opde­ling af fondsmyndighedskompetencen er nødvendig. I disse overvejelser bør der ifølge udvalget ske inddragelse af de berørte fonde samt Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen. 

Revisors funktion

Erhvervsfondsudvalget foreslår, at revisors stilling i de erhvervsdrivende fonde styrkes.

Det foreslås således at indføre et krav om et årligt årsregn­skabsmøde, hvor revisor har pligt til at deltage, medmindre der konkret er enighed blandt bestyrelsesmedlemmerne og revisor om, at revisors deltagelse ikke er påkrævet. Formålet med forslaget er at sikre, at bestyrelsens behand­ling og godkendelse af årsrapporten sker på et tilstrække­ligt oplyst grundlag.

Derudover giver forslaget revisor kompetence til at ind­kalde til bestyrelsesmøde på lige fod med direktionen og fondsmyndigheden.

I relation til bestemmelserne om udpegning af revisor foreslår Erhvervsfondsudvalget, at der indføres bestem­melser om, at revisor som udgangspunkt vælges af besty­relsen for ét år ad gangen på fondens årsregnskabsmøde. I de tilfælde, hvor vedtægten indeholder en udpegningsbe­stemmelse for stifter eller andre, foreslås det, at denne bestemmelse maksimalt kan gælde i 7 år fra fondens stif­telse. Derefter skal revisor vælges af fondsbestyrelsen.

Erhvervsfondslovens § 34, stk. 2, foreslås ændret, således at revisor i modsætning til tidligere pålægges en pligt til straks at give fondsmyndigheden meddelelse, hvis fondens vedtægt ikke er overholdt, og den pågældende overtræ­delse ikke er uvæsentlig eller ikke straks berigtiges. Tilsva­rende skal revisor give meddelelse om forhold, som giver begrundet formodning om, at fondsbestyrelsesmedlem­mer kan ifalde erstatnings- eller strafansvar. 

Endelig foreslås det, at der indføres et krav om, at bestyrel­sen og revisor fremover skal have pligt til at redegøre for et revisorskifte, som sker ved udløbet af revisors funktions­periode, hvis revisorskiftet skyldes uoverensstemmelser mellem bestyrelsen og revisor.

Kapitalafgang, herunder uddeling

Erhvervsfondsudvalget udtaler i rapporten, at udvalget generelt er af den opfattelse, at Erhvervsfondslovens regler om kapitalafgang, herunder uddelinger som udgangspunkt bør være identiske med selskabslovens regler om kapital­afgang.

Derfor foreslås de gældende regler om, at der ved kapital­nedsættelser til dækning af underskud i erhvervsdrivende fonde skal udarbejdes og indsendes en erklæring fra en vurderingsmand, ophævet. Fremover vil det være fondsbe­styrelsen, der er ansvarlig herfor.

Det foreslås desuden, at der indføres en bestemmelse om, at det skal være muligt at foretage kapitalnedsættelser ved udlodning af andre værdier end kontanter.

Erhvervsfondsudvalget har derudover foreslået, at der i tråd med selskabslovens regler om udlodning af ekstra­ordinært udbytte skal indføres mulighed for at uddele midler i form af optjent overskud og frie reserver, som er opstået eller blevet frigjort i regnskabsåret.

Med henblik på at skabe yderligere åbenhed om uddelinger og omkostninger ved uddelingsaktiviteten foreslår Erhvervsfondsudvalget, at der indføres krav i årsregn­skabsloven om, at fondene i ledelsesberetningen eller på fondens hjemmeside skal redegøre for fondens uddelings­politik. Fonden kan vælge enten at offentliggøre navnene på samtlige legatmodtagere eller at specificere fondens uddelinger på en række hovedkategorier med angivelse af, hvor meget der er uddelt til hver af disse.

Endelig foreslås det, at fondene årligt af hensyn til fonds­myndighedens kontrol med de erhvervsdrivende fondes uddelinger skal indsende deres legatarfortegnelse for det forgangne år sammen med indsendelsen af årsrapporten. Hvis legatarfortegnelsen er indsendt til Erhvervsstyrelsen som et selvstændigt dokument, skal fortegnelsen være undtaget fra aktindsigt. 

Opløsning, fusion og sammenlægning

De nuværende regler om opløsning og fusion af erhvervs­drivende fonde fremgår ikke direkte af Erhvervsfondsloven, men af opløsningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 248 af 17. november 2011 om opløsning, rekonstruktion, konkurs og fusion af erhvervsdrivende fonde). Det foreslås, at reglerne indarbejdes i Erhvervsfondsloven. Erhvervs­fondsudvalget foreslår endvidere, at fusion af erhvervsdri­vende fonde med beslægtede formål fremover kan gen­nemføres ved en forenklet fusionsprocedure.

Endvidere foreslås det, at det gøres muligt at sammen­lægge en erhvervsdrivende fond og en ikke-erhvervs­drivende fond og at genoptage en fond, der har været i likvidation eller under tvangsopløsning.

Erhvervsfondsudvalgets 16 anbefalinger for god fondsledelse

1       Det anbefales, at bestyrelsen med henblik på at sikre fondens virke i overensstemmelse med fondens formål mindst en gang årligt forholder sig til den erhvervsdrivende fonds overordnede strategi og uddelingspolitik.

2       Det anbefales, at formanden for bestyrelsen organiserer, indkalder og leder bestyrelsesmøderne med henblik på at sikre effektiviteten i bestyrelsens arbejde og skabe de bedst mulige forudsætninger for bestyrelsesmedlem­mernes arbejde enkeltvis og samlet.

3       Det anbefales, at hvis bestyrelsen undtagelsesvis anmoder bestyrelsesformanden om at udføre særlige opgaver for fonden, skal der foreligge en bestyrelsesbeslutning herom inklusive forholdsregler til sikring af, at bestyrelsen beva­rer den overordnede ledelse og kontrolfunktion. Der skal sikres en forsvarlig arbejdsdeling mellem forman­den, næstformanden, den øvrige bestyrelse og direktionen.

4       Det anbefales, at bestyrelsen løbende vurderer og fastlægger, hvilke kompetencer den skal råde over for bedst mu­ligt at kunne udføre de opgaver, der påhviler bestyrelsen.

5       Det anbefales, at bestyrelsen med respekt af en eventuel udpegningsret i vedtægterne sikrer en formel, grundig og gennemskuelig proces for udvælgelse og indstilling af kandidater til bestyrelsen.

6       Det anbefales, at bestyrelsesmedlemmer vælges på baggrund af deres personlige egenskaber og kompetencer un­der hensyn til bestyrelsens samlede kompetencer, samt at der ved sammensætning og indstilling af nye besty­rel­sesmedlemmer tages hensyn til behovet for fornyelse sammenholdt med behovet for kontinuitet og til beho­vet for mangfoldighed i henseende til køn, alder, erhvervserfaring m.v.

7       Det anbefales, at der årligt i ledelsesberetningen og på fondens eventuelle hjemmeside redegøres for sammensæt­ningen af bestyrelsen herunder for mangfoldighed, samt at der gives følgende oplysninger om hvert af bestyrelsens medlemmer:

1. Navn, stilling, og alder
2. Dato for indtræden i bestyrelsen, hvorvidt genvalg af medlemmet har fundet sted, og udløb af den aktu­elle valgpe­riode
3. Medlemmets særlige kompetencer
4. Den pågældendes øvrige ledelseshverv, herunder poster i direktioner, bestyrelser og tilsynsråd, inklusive le­delsesudvalg, i danske og udenlandske institutioner, virksomheder samt krævende organisationsopgaver
5. Hvilke medlemmer, der er udpeget af myndigheder/tilskudsyder m.v.
6. Om medlemmet anses for uafhængigt

8       Det anbefales, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en fond ikke samtidig er ledelsesmedlemmer i fon­dens dattervirksomhed(-er), medmindre der er tale om et 100 % ejet egentligt holdingselskab.

9       Det anbefales, at en andel af bestyrelsen er uafhængig. Et bestyrelsesmedlem anses i denne sammenhæng ikke for uafhængig, hvis den pågældende:

1. er eller inden for de seneste 3 år har været medlem af direktionen eller ledende medarbejder i fonden eller en væ­sentlig dattervirksomhed eller associeret virksomhed til fonden,
2. har modtaget større vederlag, herunder uddelinger eller andre ydelser, fra fonden/koncernen eller en dattervirk­somhed eller associeret virksomhed til fonden i anden egenskab end som medlem af fondens le­delse,
3. inden for det seneste år har haft en væsentlig forretningsrelation (for eksempel personlig eller indirekte som partner eller ansat, aktionær, kunde, leverandør eller ledelsesmedlem i selskaber med tilsvarende forbin­delse) med fonden/koncernen eller en dattervirksomhed eller associeret virksomhed til fonden,
4. er eller inden for de seneste 3 år har været ansat eller partner hos ekstern revisor,
5. har været medlem af fondens ledelse i mere end 12 år,
6. er i nær familie eller på anden måde står personer, som ikke betragtes som uafhængige, særlig nær,
7. er stifter eller væsentlig gavegiver, hvis fonden har til formål at yde støtte til disses familie eller andre, som står disse særlig nær, eller
8. er ledelsesmedlem i en organisation, en anden fond eller lignende, der modtager eller gentagne gange inden for de seneste 5 år har modtaget væsentlige donationer fra fonden.

Består bestyrelsen (eksklusive medarbejdervalgte medlemmer) af op til 4 medlemmer, bør mindst 1 medlem være uafhængigt. Består bestyrelsen af 5-8 medlemmer bør mindst 2 medlemmer være uafhængige. Består be­styrelsen af 9-11 medlemmer bør mindst 3 medlemmer være uafhængige og så fremdeles.

10      Det anbefales, at bestyrelsens medlemmer som minimum udpeges for en periode på 2 år, og maksimalt for en periode på 4 år.

11      Det anbefales, at der for medlemmerne af bestyrelsen fastsættes en aldersgrænse, som offentliggøres i ledelsesbe­retningen eller på en eventuel hjemmeside.

12      Det anbefales, at bestyrelsen fastlægger en evalueringsprocedure, hvor bestyrelsen, formanden og de individu­elle medlemmers bidrag og resultater årligt evalueres, og at resultatet drøftes i bestyrelsen.

13      Det anbefales, at bestyrelsen én gang årligt evaluerer en eventuel direktions eller en eventuel administrators arbejde og resultater efter forud fastsatte klare kriterier.

14      Det anbefales, at der i årsregnskabet gives oplysning om det samlede vederlag, hvert medlem af bestyrelsen og direktionen modtager fra den erhvervsdrivende fond og fra andre virksomheder i koncernen. Endvidere bør der oply­ses om eventuelle andre vederlag som bestyrelsesmedlemmer modtager for rådgivning eller lignende for fonden, dattervirksomheder af fonden eller tilknyttede virksomheder til fonden.

15      Det anbefales, at ledelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde aflønnes med et fast vederlag.

16      Det anbefales, at bestyrelsen vedtager retningslinjer for ekstern kommunikation, herunder hvem, der kan og skal udtale sig på fondens vegne til offentligheden og om hvilke forhold. Retningslinjerne skal imødekomme behovet for åbenhed og interessenternes behov og mulighed for at opnå relevant opdateret information om fondens forhold.