Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status

De fleste virksomhedsejere vil med fordel kunne stille sig selv det spørgsmål, om det vil være en fordel for dem og deres børn at påbegynde et generationsskifte af virksomheden. Et generationsskifte involverer ofte flere aktører og kræver udover personlige overvejelser også, at der tages stilling til mange juridiske og regnskabsmæssige forhold. Modellen for et generationsskifte vil derfor ofte afhænge af en lang række faktorer. I artiklen beskrives de overordnede principper for et generationsskifte og de muligheder, man har efter den gældende lovgivning inden for navnlig skatte- og afgiftsområdet.

Nogle af de mest grundlæggende overvejelser, man som virksomhedsejer eller formuende bør gøre sig inden et generationsskifte, er:

  1. Hvor stor en del af virksomheden og min nuværende formue skal jeg i givet fald overdrage til mine børn, og skal de alle have lige meget? 
  2. Hvor stor indflydelse skal mine børn have på virksomheden efter overdragelsen? 
  3. Hvordan sikrer jeg mig selv og min eventuelle efterlevende ægtefælle en passende indtægt efter generationsskiftet? 
  4. Hvad er de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser ved at gennemføre/respektive ikke at gennemføre eller udsætte et generationsskifte?

Skatte- og afgiftsmæssige rammer

Betaling af skatter og gave- og arveafgifter kan udgøre en væsentlig økonomisk belastning i forbindelse med et generationsskifte af en virksomhed, og kan, hvis ikke man strukturerer det rigtigt, i visse tilfælde vanskeliggøre videre drift af virksomheden.

Derfor er det meget væsentligt, at de skatte- og afgiftsmæssige rammer for et påtænkt generationsskifte inddrages allerede i forbindelse med planlægningen.

Helt overordnet gælder følgende principper:

Skat

En virksomhedsoverdragelse, enten ved arv eller gave, til andre end overdragerens ægtefælle anses som udgangspunkt for en skattemæssig afståelse til markedsværdi for overdrageren, dog med visse muligheder for skatteudskydelse, hvis overdragelsen sker til børn, børnebørn (osv.), forældre, søskende (inkl. søskendes børn og børnebørn) eller nære medarbejdere.

Gaveafgift og boafgift (arveafgift)

Ægtefæller betaler hverken gaveafgift eller boafgift (arveafgift), mens samlevere, børn, forældre, stedbørn og svigerbørn skal betale 15% i afgift af aktiver, som modtages som arv og gave. For bedsteforældre og stedforældre gælder, at de skal betale 36,25% i afgift af gaver og arv. Alle andre (inklusive øvrige familiemedlemmer men bortset fra visse fritagne fonde og foreninger) gælder, at gaver beskattes som almindelig personlig indkomst, mens arv til disse personer pålægges en afgift på 36,25%.

Skattemæssige konsekvenser af generationsskifter

Udgangspunktet er, at en gavegiver eller et dødsbo skal beskattes, når vedkommendes virksomhed går videre til eksempelvis børn eller børnebørn ("erhververen") i forbindelse med et generationsskifte, helt på samme måde som ved et almindeligt salg af virksomheden.

Efter de gældende skatteregler er det imidlertid under visse omstændigheder muligt for erhververen at indtræde i overdragerens skattemæssige stilling, så skatteforpligtelsen udskydes til senere generationer. Retten til såkaldt skattemæssig succession er imidlertid langtfra ubegrænset og gælder kun i forhold til visse erhververe og visse typer af aktiver.

I dette nyhedsbrev behandles alene generationsskifte af virksomheder og fast ejendom, og for disse aktivtyper gælder muligheden for succession erhververne nævnt i faktaboksen nedenfor.


 Fakta

 Følgende personer kan (eventuelt under visse betingelser) indtræde i overdragerens
 skattemæssige stilling ved overdragelse af erhvervsvirksomheder:  

  • Ægtefæller
  • Livsarvinger (børn og børnebørn)
  • Samlevere (efter to års samliv forud for overdragelsen)
  • Forældre
  • Søskende (inkl. søskendes børn og børnebørn)
  • Medarbejdere, der har været fuldtidsbeskæftiget i virksomheden i sammenlagt 3 år inden for de seneste 5 år 

Aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber)

Udgangspunktet er som nævnt, at den hidtidige ejer beskattes i forbindelse med et generationsskifte af en virksomhed, som om aktierne/anparterne i selskabet var blevet solgt til markedspris. Skatten vil i de fleste tilfælde være på 42% af avancen.

Ved overdragelser af selskaber mellem ægtefæller gælder dog en generel uindskrænket successionsadgang, mens der gælder en række betingelser for, at de øvrige i faktaboksen nævnte erhververe kan indtræde i den hidtidige ejers skattemæssige stilling (og altså opnå skatteudskydende succession). Væsentligst er det således, at ejerandelen kun kan overdrages med succession til disse erhververe, hvis mere end 50% af selskabets indtægter stammer fra en aktiv erhvervsvirksomhed (som ikke omfatter almindelig udlejning af fast ejendom), og den overdragne ejerandel udgør mindst 1% af selskabskapitalen. Selskaber, hvor mere end 50% af indtægterne kommer fra almindelige (minoritets-) værdipapirer, kontanter eller udlejningsejendomme, betegnes populært som "pengetankselskaber" og kan ikke overdrages til børn mv. (men fortsat til ægtefæller) uden beskatning af overdrageren.

Hvis det overdragne selskab som et holdingselskab har ejerandele i datterselskaber på minimum 25% af selskabskapitalen, anses disse investeringer ikke i sig selv for passive investeringer. I stedet medregnes datterselskabernes aktiver med en forholdsmæssig værdi svarende til moderselskabets ejerandel ved afgørelsen af, om der er tale om aktiv erhvervsvirksomhed eller pengetankselskab.

Fonde

En væsentlig nyhed, som er annonceret i dette efterår, er, at regeringen i den kommende folketingsperiode i februar 2015 vil fremsætte lovforslag om at genindføre successionsadgangen ved generationsskifter til fonde. Hvis/når forslaget, som blev lanceret i regeringens Vækstplan DK, gennemføres, er det en mulighed, som i en del kan vise sig som et relevant alternativ til et salg ud af familien eller et generationsskifte i familien med de familiære komplikationer, det kan medføre. 

Personligt ejede virksomheder

De i faktaboksen nævnte familiemedlemmer og nære medarbejdere kan som ved selskaber overtage den hidtidige ejers personligt ejede virksomhed med skattemæssig succession, således at erhververen eksempelvis indtræder i de skattemæssige af- og nedskrivninger, som overdrageren har foretaget. Hvis virksomheden drives i den såkaldte virksomhedsordning, kan erhververen endvidere overtage indeståendet på kontoen for opsparet overskud og dermed udskyde skatten i forhold til den del af formuen, der alene er blevet beskattet med den lave acontoskat på 24,5% i virksomhedsordningen (2014).

Adgangen til succession er dog ikke ubegrænset, og det er eksempelvis vigtigt at være opmærksom på, at almindelige udlejningsejendomme ikke anses for successionsberettiget erhvervsvirksomhed, og at erhververen, selvom der er tale om en erhvervsvirksomhed, ikke kan fratrække underskud opstået før generationsskiftet i fortjeneste ved en (senere) overdragelse af virksomheden.

Uanset den eksisterende successionsadgang er der grund til at bemærke, at det ved generationsskifte af en personligt ejet virksomhed er vores erfaring, at det inden generationsskiftet ofte bør overvejes at konvertere ejerskabet til et indirekte ejerskab via et selskab - særligt hvis ejerskabet skal fordeles mellem flere børn. En sådan omdannelse af virksomheden kan i dag gennemføres skattefrit efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse.

Det antages, at det ovennævnte kommende forslag om succession ved overdragelse til en fond også kommer til at omfatte personligt ejede virksomheder. 

Fast ejendom 

Den længstlevende ægtefælle kan overtage ethvert aktiv skattefrit efter sin ægtefælle.

Efter de gældende regler kan almindelige beboelsesejendomme og fritidsejendomme også overdrages skattefrit til arvingerne og gavemodtagere, hvis ejendommens areal ikke overstiger 1.400 m2, eller hvis udstykning ikke er mulig. Det skyldes den såkaldte parcelhusregel, som fritager avancen ved salg af almindelige beboelsesejendomme fra beskatning.

For andre ejendomstyper vil en overdragelse til andre end ægtefællen - også i forbindelse med et generationsskifte - derimod som udgangspunkt udløse beskatning. Som det er tilfældet med selskaber og virksomheder gælder det dog, at de nævnte familiemedlemmer og nære medarbejdere kan erhverve ejendomme, der benyttes i overdragerens erhvervsmæssige virksomhed med succession. Successionen omfatter den samlede ejendomsavance, hvis mere end 50% af ejendommen anvendes i en aktiv erhvervsvirksomhed, mens successionen, hvis mindre end 50% af ejendommen anvendes i overdragerens erhvervsvirksomhed, kun omfatter den tilsvarende mindre del af avancen.

Udlejningsejendomme, der ikke indgår i en erhvervsvirksomhed, anses ikke for erhvervsejendomme og kan dermed ikke overtages med succession, medmindre ejendommen udlejes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug.

Gave- og arveafgift, værdiansættelse og passivposter

Som nævnt skal erhververen i forbindelse med et generationsskifte - såfremt generationsskiftet indebærer et gave- eller arveelement - betale en afgift på 15% eller 36,25%, medmindre der er tale om en gaveoverdragelse uden for de nære familiemedlemmer nævnt ovenfor, idet modtageren i disse tilfælde i stedet skal betale almindelig indkomstskat.

I modsætning til de ovenfor nævnte muligheder for skattemæssig succession har erhververne som udgangspunkt ikke noget retskrav på udskydelse af betalingen af afgiften. I særlige tilfælde kan det dog være muligt at opnå henstand med betalingen eller afdragsvis betaling, når det skønnes rimeligt af hensyn til kapitalforholdene i virksomheden og dennes fortsatte beståen.

I konsekvens af at afgiftsbetalingen ikke kan udskydes, er det relativt almindeligt ved generationsskifte i levende live, at erhververen udsteder et gældsbrev til overdrageren svarende til overdragelsesværdien - eventuelt med fradrag af et gavebeløb.

Gave- og arveafgift betales som udgangspunkt på grundlag af de overdragne aktivers markedsværdi. For fast ejendom og selskaber gælder dog særlige regler om værdiansættelse, som ofte vil give mulighed for at lægge en skematisk og typisk noget mere attraktivt fastsat værdi til grund.

For fast ejendom er det særligt det almindeligt kendte princip om, at ejendomme som udgangspunkt kan generationsskiftes til en værdi svarende til den offentlige ejendomsvurdering minus 15%, der er relevant. Hvordan denne mulighed vil blive påvirket i forbindelse med den kommende introduktion af nye principper for offentlig ejendomsvurdering, og herunder om en sådan værdiansættelse stadig vil være mulig og i givet fald attraktiv, er det dog endnu for tidligt at spå om.

For så vidt angår selskaber, findes der i det såkaldte værdiansættelsescirkulære nogle særlige skematiske principper for værdiansættelse, der som udgangspunkt kan anvendes i familieforhold, medmindre den reelle markedsværdi på overdragelsestidspunktet kan konstateres på grundlag af objektivt konstaterbare forhold som eksempelvis en delvis tidligere eller samtidig overdragelse til tredjemand.

 
 Eksempel

 En person ejer 100% af kapitalen i et aktieselskab, der er stiftet for 1 mio. kr.
 Værdien af selskabet udgør ved overdragelse til ejerens enebarn 14 mio. kr.:  

 Skattemæssig anskaffelsesværdi     kr. 1.000.000
 Nutidsværdi                                   kr. 14.000.000
 Udskudt skattepligtig fortjeneste      kr. 13.000.000
 Passivpost 22% heraf                     kr. 2.860.000
 Værdi af aktier efter passivpost       kr. 11.140.000
 Gave/arveafgift heraf (15%)           kr. 1.671.000

 

Endelig er der grund til at nævne betydningen af en eventuel skatteudskydelse som følge af succession ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. En overdragelse med succession er alene en metode, hvorved skattebetalingen udskydes til senere generationer. Den "historiske" skatteforpligtelse påhviler altså nu erhververen. Erhververen indrømmes derfor en kompensation for at påtage sig skatteforpligtelsen - en såkaldt passivpost - i forhold til de værdier, der overdrages og skal afgiftsberigtiges. Passivposten fratrækkes ved opgørelsen af værdien af de overdragne aktiver og reducerer derved enten gave- eller boafgiften (arveafgiften), der forfalder ved overdragelsen. Passivposten opgøres som den andel af den skattepligtige fortjeneste, som overtages. For aktier og anparter udgør passivposten 22% (2014), mens den for andre skatterelevante aktiver er på 30% (2014).

Selskabsmæssige overvejelser

Ofte vil det være relevant som en del af generationsskiftet at ændre virksomhedens selskabsretlige struktur, så den passer bedre til eksempelvis et delt ejerskab. 

Er overdrageren direkte ejer af driftsselskabet, vil det eksempelvis ofte være en fordel både organisatorisk og skattemæssigt at indskyde et holdingselskab mellem virksomhedsselskabet og overdrageren. Holdingselskabet kan stiftes efter reglerne om skattefri "aktieombytning", ved at overdrageren indskyder sine ejerandele i driftsselskabet i et nystiftet selskab.

En ejer af en velkonsolideret virksomhed kan endvidere have en betydelig interesse i - eventuelt løbende - at overdrage en forholdsmæssig stor del af den nominelle selskabskapital til sine børn. Overdragelsen kan ske ved gave efter de gældende regler om succession, hvis børnene skal modtage aktier med samme stemmerettigheder og med samme ret til at modtage udbytte som overdrageren.

Hvis det ønskes, at børnene alene skal modtage en stor nominel ejerandel (med ret til udbytte) uden nogen bestemmende indflydelse, bør overdragelsen imidlertid ske efter en anden model. Overdragelsen gennemføres i så fald efter en opdeling af selskabskapitalen i et lille antal A-aktier med stor stemmevægt og et større antal B-aktier med lille stemmevægt. På denne måde kan forældregenerationen - via A-aktierne - sikres et absolut flertal af stemmer i selskabet, hvis dette måtte ønskes.

Det vil være helt op til overdrageren, hvor stor en nominel ejerandel, der generationsskiftes. Der er ikke noget til hinder for en overdragelse på helt op mod 100% af selskabskapitalen.

Testamente 

Et generationsskifte i levende live kan næsten aldrig stå alene. I de fleste generationsskifter vil den oprindelige virksomhedsindehaver bevare en del af ejerskabet, så børnene først bliver endelige ejere ved indehaverens død. Hertil kommer også hensynet til den efterlevende ægtefælle, der skal sikres en passende formue ved indehaverens død. Generationsskiftet bør derfor kombineres med samtidig oprettelse af testamente.

Det vil også være ved indehaverens død, at eventuelle likviditetsmæssige udfordringer vil vise sig. Hvis overdragelsen til børnene er gennemført som et salg ved børnenes udstedelse af et gældsbrev, skal der på dette tidspunkt betales afgift af gældsbrevets værdi.

Hvis gældsbrevet imidlertid i testamentet udlægges til den efterlevende ægtefælle, udskydes afgiften af det skyldige beløb, idet ægtefællen modsat livsarvingerne ikke betaler boafgift. Hermed kan den efterlevende ægtefælle også sikres en løbende indtægt svarende til børnenes afdrag på gældsbrevet. 

Den oprindelige virksomhedsindehaver kan også i mangel på øvrige aktiver sikre sin ægtefælle en løbende indtægt eksempelvis ved en bestemmelse om, at børnene i stedet for udtagelse af den sidste del af virksomheden alene har en køberet til virksomheden/aktierne. Køberetten vil i givet fald kunne formuleres, så børnene har ret til at overtage den sidste del af ejerskabet ved en gradvis erlæggelse af købesummen over en årrække.

Skal virksomheden alene tilfalde én bestemt livsarving, kan det bestemmes, at denne livsarving skal have ret til at indløse sine søskende ved at indbetale et beløb svarende til deres arv til boet for det tilfælde, at virksomhedsandelen af formuen overstiger det beløb, som maksimalt efter de gældende tvangsarveregler kan tilfalde en enkelt livsarving.  

 

Seneste nyt om Selskabsret og Commercial Contracts

Selskabsret