Dog havde forbundet undladt at udlevere en navneliste til Ryanair over de medlemmer, som ville være omfattet af konflikten, hvilket resulterede i, at konflikten konkret var ulovlig. Der blev derfor på ny varslet konflikt over for Ryanair, som skulle træde i kraft natten til den 18. juli 2015. Da varsling af sympatikonflikter bl.a. forudsætter en lovlig varslet hovedkonflikt, var de varslede sympatikonflikter tilsvarende ulovlige. Ud over konstateringen heraf tog retten ikke stilling til de varslede sympatikonflikter.

Ifølge rettens praksis består der en vid adgang for de faglige organisationer til at konflikte over for en arbejdsgiver til støtte for et overenskomstkrav. Retten har dog tidligere i sagerne "Mitropa" og "Kim Johansen Transport" afvist, at der bestod en konfliktret med henvisning til, at arbejdet blev udført for en udenlandsk arbejdsgiver, og at den del af arbejdet, som foregik i Danmark, var et naturligt og underordnet led i en sammenhængende international togtrafik, henholdsvis landevejstransport. Forbundenes interesse i at opnå overenskomst havde således ikke den fornødne styrke og interesse.

Udover at Ryanair-sagen vedrørte lufttransport, adskilte sagen sig også fra de tidligere sager ved, at konfliktvarslet var rettet mod at dække arbejdstagere, som ikke blot passerede igennem Danmark, men som var tilknyttet en fast base i Danmark, hvor arbejdstagernes arbejde startede og sluttede.

Netop disse faktuelle omstændigheder var afgørende for rettens blåstempling af, at forbundet lovligt kan varsle konflikt til støtte for et overenskomstkrav.

Dels følger det af dommens præmisser, at forbundets mulighed for at afgrænse konfliktvarslet til en dansk base samtidig førte til, at konfliktens umiddelbare virkning kunne afgrænses til Danmark og dermed, at konfliktens lovlighed skulle afgøres efter dansk ret.

Dels følger det af dommen, at arbejdstagernes danske base var afgørende for, at forbundets interesse i at tegne kollektiv overenskomst havde den fornødne aktualitet og styrke. I denne henseende tillægger retten det imidlertid også vægt, at det arbejde, som blev udført, mens flyet befandt sig i en dansk lufthavn/luftrum, i medfør af Chicago-konventionen anses som arbejde udført på dansk territorium.

Baselandets betydning for konfliktens aktualitet og styrke kommer desuden til udtryk ved, at retten fremhæver dette faktum over for det modsatrettede faktum, ifølge hvilket størstedelen af arbejdstagernes samlede arbejde blev udført uden for dansk territorium.  

Qua dommens grænseoverskridende aspekter foretager retten en afvejning mellem konflikt-varslet og dets status af grundlæggende rettighed i medfør af EU-retten og EU-rettens grundlæggende frihedsrettigheder, herunder den frie udveksling af tjenesteydelser. Selvom konfliktretten udgør en restriktion i forhold til frihedsrettighederne, fører det ikke til, at konfliktvarslet er i strid med EU-retten.

Atter kommer betydningen af den danske base til udtryk i præmisserne, da denne giver arbejdstagerne en tilknytning til Danmark, idet det bl.a. tillægges vægt, at der består et tvingende alment hensyn for forbundet til at sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår for dets medlemmers arbejde i Danmark og undgå social dumping.  

Dommen bidrager til afklaringen af, hvordan danske faglige organisationers konfliktret skal afgrænses i sager om international transport. Dommen er bl.a. interessant ved, at retten henviser til Menneskerettighedsdomstolens nyere praksis vedrørende konventionens art. 11, som synes at føre til, at der består et videre skøn for medlemsstaterne ved afvejningen mellem konfliktretten og den frie serviceudveksling.