Skatteministeriet afviser kritik af regler om beskatning af investeringsinstitutter

De senere år er de danske regler om beskatning af investeringsinstitutter blevet kritiseret for både at forhindre udenlandske fondes adgang til Danmark og udlændiges investeringer i danske investeringsinstitutter. En ny analyse fra Skattemisteriet afviser kritikken.

De danske skatteregler om investeringsinstitutter har i de senere år været stærkt kritiseret for at opstille en "skattemur", der forhindrer udenlandske fondes adgang til Danmark (importproblemet) og udlændiges investeringer i danske investeringsinstitutter (eksportproblemet). For knap 4 år siden blev der i Skatteministeriet derfor taget initiativ til, at der skulle udarbejdes en omfattende analyse om beskatning af investeringsinstitutter, som bl.a. skulle undersøge mulighederne for at indføre ens skatteregler for danske og udenlandske investeringsinstitutter. Denne analyse, som er udarbejdet af embedsmænd i Skatteministeriet, er netop blevet offentliggjort, og vi opsummerer her nogle af de væsentlige pointer og konklusioner.

Importproblemet

Hvis investeringsforeninger opfylder en række krav, kan de få dansk skattemæssig status som såkaldte investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Det indebærer, at danske investorer - i det væsentlige - bliver beskattet på samme måde, som hvis investeringen var foretaget direkte i de underliggende aktiver. Investeringer i foreninger, der primært investerer i obligationer, beskattes derfor som kapitalindkomst, og investeringer i foreninger, der primært investerer i aktier, behandles som aktieindkomst. Beskatningen sker endvidere i samme takt, som hvis aktiverne havde været ejet direkte.

Hvis betingelserne for status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning ikke opfyldes, vil foreningen i stedet, i langt de fleste tilfælde, blive et såkaldt investeringsselskab og danske skattepligtige investorer, der investerer i foreningen, vil som hovedregel blive beskattet af værdiudviklingen i foreningen, uanset om de underliggende aktiver realiseres eller ej (lagerprincip). For personinvestorer vil der endvidere være tale om beskatning som kapitalindkomst, uanset om foreningen primært investerer i aktier.

Der er således nogle væsentlige fordele ved at opnå status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

En række udenlandske investeringsforeninger har gennem flere år kritiseret, at kravene til at opnå status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning imidlertid er så komplicerede og administrativt tunge, at det reelt hæmmer adgangen til det danske marked for udenlandske foreninger.

Selvom Skatteministeriet i sin analyse anderkender de administrative udfordringer ved at skulle opfylde kravene til at få status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, vurderes det imidlertid, "at de gældende regler for opgørelse af minimumsindkomsten ikke udgør en afgørende markedsbarriere for udenlandske investeringsinstitutter". Samtidig fremhæves det - som yderligere legitimation af konklusionen - at visse udenlandske kapitalforvaltere faktisk har etableret investeringsinstitutter med minimumsbeskatning i Danmark.

Eksportproblemet

Et andet kritikpunkt, som Skatteministeriet har analyseret, er, at det ikke er attraktivt for udenlandske investorer at investere i dansk administrerede foreninger. Kritikken går særligt på, at de danske investeringsforeninger (i modsætning til eksempelvis foreninger i Luxembourg) skal indeholde dansk udbytteskat, når der udbetales udbytter til udenlandske investorer. Endvidere påpeges det, at der, i udbyttebetalinger til udenlandske investorer fra danske institutter med minimumsbeskatning, indgår gevinster indvundet som aktieavancer, og dermed beløb som ved direkte investeringer ville være skattefri for udenlandske investorer.

Skatteministeriet har på denne baggrund vurderet, om der er grundlag for at lempe udbyttebeskatningen. Skatteministeriets konklusion er imidlertid, at der ikke er grundlag for at lempe udbyttebeskatningen, idet en lempelse vil medføre et brud med det grundlæggende princip om beskatning af udbyttebetalinger ud af Danmark, og endvidere fordi de danske beskatningsregler for udbytte - ifølge Skatteministeriet - ikke afgørende forhindrer, at danske investeringsforeninger sælger deres produkter til udenlandske investorer.

Fremtidsperspektiv

Som beskrevet, og som skatteministeren også har udtalt til medierne, er den overordnede konklusion på analysen, at de danske regler for beskatning af investeringsinstitutter fungerer efter hensigten, og at der som følge heraf ikke er behov for væsentlige ændringer af reglerne.

Ved en lidt nærmere gennemgang, fremgår det dog også klart af analysen, at der faktisk er reelle udfordringer i relation til både import og eksport af investeringsforeningsprodukter. Skatteministeriet finder blot ikke, at disse udfordringer er tilstrækkelige til at kunne retfærdiggøre de mulige løsningsmodeller, som Skatteministeriet har analyseret.

Bolden er dermed givet op til en oplyst politisk debat, hvor det ikke kan forventes, at Skatteministeriets nye indspark vil få de senere års kritik til at forstumme.

Seneste nyt om Skatter og Afgifter

Skatter og Afgifter