Det principielle spørgsmål i sagen var, om en internetrejseportal kan gøres ansvarlig for det tab, som en forbruger lider i anledning af et flyselskabs konkurs, når forbrugeren har købt sine flybilletter igennem denne internetrejseportal og altså ikke direkte ved flyselskabet. Det afgørende i sagen var således, om formidleren af et produkt eller en tjenesteydelse anses for at være forbrugerens aftalepart, og dermed hæfter for tabet ved leverandørens konkurs.

Sagen vedrørte en forbrugers køb af en t/r-flyrejse til Nice på hjemmesiden www.GoLeif.dk. Forbrugeren fløj med SAS til Nice, og skulle flyve med Cimber Sterling på hjemrejsen. Cimber Sterling gik i mellemtiden konkurs, og forbrugeren købte en erstatningsbillet. Spørgsmål var herefter, om forbrugeren kunne gøre et krav gældende mod udbyderen af GoLeif.dk vedrørende udgiften til erstatningsbilletten, idet billetten fra Cimber Sterling var købt på deres hjemmeside. Den Danske Rejsegruppe afviste imidlertid ethvert erstatningsansvar under henvisning til, at Den Danske Rejsegruppe alene var formidler og dermed ikke aftalepart.

Østre Landsret fandt - i modsætning til byretten - ikke, at Den Danske Rejsegruppe med tilstrækkelig tydelighed havde fremhævet, at denne blot var formidler og dermed ikke aftalepart i forhold til forbrugeren.

Østre Landsret lagde i den forbindelse blandt andet vægt på:

1. at det ikke er almindeligt kendt hos en forbruger, at rejsebureauer ved salg af flyrejser ikke handler i eget navn
2. at forbrugeren ud fra den manglende viden, jf. punkt 1, og på baggrund af det generelle indtryk af hjemmesiden ikke kunne gå ud fra, at han handlede direkte med flyselskabet og ikke med Den Danske Rejsegruppe
3. at det ikke fremgik udtrykkeligt af hjemmesiden GoLeif.dk, at kunderne ikke handlede med Den Danske Rejsegruppen, men i stedet med det flyselskab, som skulle levere rejsen
4. at det på baggrund af oplysningerne på hjemmesiden ikke var klart for den almindelige forbruger, hvilken betydning det havde for denne, at Den Danske Rejsegruppe ikke var aftalepart.

Afgørelsen er baseret på principper, som er kendt i forvejen. Det vigtige ved afgørelsen, er kravene om, at (i) det skal fremgå udtrykkeligt af en hjemmeside, hvem forbrugeren indgår aftale med, og at (ii) forbrugeren på baggrund af disse oplysninger skal være i stand til at vurdere, hvilken betydning det har for forbrugeren, at forbrugeren ikke indgår aftalen med formidleren af hjemmesiden. Det er således disse forhold, som erhvervsdrivende fremadrettet skal være særligt opmærksomme på, når de er formidlere af varer og tjenesteydelser fra andre erhvervsdrivende.

Læs Forbrugerombudsmandens nyhed om sagen