Ordregiver hæftede ikke for udgifter ved opsigelsen af to medarbejdere

Østre Landsret fandt ved dom af 23. marts 2016, at en ordregiver ikke kunne anses som erhverver i virksomhedsoverdragelseslovens forstand. Ordregiver havde derfor ikke pligt til at overtage to medarbejdere, der blev opsagt som følge af udbuddet. Yderligere fandt landsretten, at der ikke i udbudsmaterialet var grundlag for en udvidet forpligtelse til at overtage medarbejdere i et videre omfang, end hvad der følger af virksomhedsoverdragelsesloven, og at ordregiver ikke ifaldt erstatningsansvar over for den hidtidige leverandør. Som følge af frifindelsen på dette punkt var der ikke grundlag for at give medhold i en påstand om, at kontrakten med den nye leverandør skulle erklæres uden virkning. Ordregiver blev derfor frifundet. Plesner repræsenterede ordregiver i sagen.

Sagen drejede sig om et busselskab, der i forbindelse med et nyt EU-udbud tabte alle deres busruter fra et bestemt busanlæg. Ruterne blev i stedet overdraget til to vindende tilbudsgivere, tilbudsgiver A og tilbudsgiver B. Busselskabet havde i en årrække kørt flere busruter for ordregiver. Det fremgik af udbudsmaterialet, at virksomhedsoverdragelsesloven fandt anvendelse på udbuddet. Spørgsmålet i sagen var, om busselskabet kunne gøre et krav om betaling af udgifter for opsigelsen af to medarbejdere - en værkfører og en mekaniker - gældende over for ordregiver som følge af, at tilbudsgiver A havde nægtet at overtage medarbejderne. Busselskabet nedlagde også påstand om, at kontrakten med tilbudsgiver A skulle erklæres uden virkning, fordi den manglende overdragelse af medarbejderne udgjorde en ændring af kontrakten.

I forbindelse med forberedelsen af udbuddet havde ordregiver anmodet busselskabet om at udfylde et skema til brug for udbuddet med en række personaleoplysninger. Busselskabet havde heri anført, at de to medarbejdere hørte til to af de ruter, som tilbudsgiver A overtog. Parterne var dog i sagen enige om, at selvom de to medarbejdere servicerede de to buslinjer, som tilbudsgiver A overtog, brugte de den overvejende del af deres arbejdstid på at servicere andre busruter.

Kan ordregiver opfattes som erhverver i virksomhedsoverdragelseslovens forstand?

Busselskabet havde gjort gældende, at ordregiver reelt tog ruterne tilbage for herefter at videreoverdrage dem til udbudsvinderne. Busselskabet mente således, at tilbagetagningen af opgaverne måtte betragtes som en selvstændig virksomhedsoverdragelse, hvorefter en ny virksomhedsoverdragelse skete, når ordregiver videreoverdrog opgaverne til udbudsvinderne. Ordregiver måtte således betragtes som erhverver, hvorfor de som første led måtte være forpligtet til først at overtage medarbejderne.

Dette synspunkt var landsretten dog ikke enig i. Landsretten fandt, at ordregiver på intet tidspunkt selv havde stået for driften af ruterne. Ordregiver havde således alene udbudt busruterne og havde ikke på noget tidspunkt fungeret som arbejdsgiver for de to medarbejdere. Landsretten fandt derfor, at ordregiver ikke kunne siges at have taget driften tilbage med den konsekvens, at ordregiver måtte anses som erhverver i virksomhedsoverdragelseslovens forstand.

Udvidet pligt til at overtage medarbejdere

Herefter tog landsretten stilling til, om busselskabet kunne gøre et regreskrav gældende over for ordregiver som følge af tilbudsgiver A's pligt til at overtage medarbejderne i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven.

I udbudsmaterialet havde det været en forudsætning, at de udbudte enheder var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.

Spørgsmålet var, om formuleringen i udbudsmaterialet sammenholdt med skemaerne med personaleoplysninger udarbejdet til brug for udbuddet kunne forstås således, at den pålagde den tilbudsgiver, der vandt ruterne, en forpligtelse til at overtage medarbejdere i videre omfang, end hvad der følger af virksomhedsoverdragelsesloven, herunder medarbejdere, der ikke hovedsageligt havde været beskæftiget med de ruter, som blev overtaget.

Landsretten udtalte, at en sådan udvidet forpligtelse måtte kræve særlige holdepunkter i udbudsmaterialet, og at dette ikke var tilfældet - også selvom skemaerne, som var blevet udfyldt med personaleoplysninger, kunne give det indtryk, at der herved var gjort op med hvilke medarbejdere, der var tilknyttet de enkelte udbudsenheder. Landsretten fandt i den forbindelse, at skemaerne ikke havde en sådan karakter, at de forpligtede en ny operatør til at overtage de medarbejdere, som var anført heri, uanset deres tilknytning til de pågældende ruter. Det fremgik således ikke af skemaerne eller af udbudsmaterialet, at de var bindende.

Landsretten fandt derfor, at tilbudsgiver A ikke var forpligtet til at overtage medarbejderne som følge af udbudsmaterialet.

Til sidst fandt landsretten, at ordregiver heller ikke på et andet grundlag hæftede for medarbejdere, der ikke kunne virksomhedsoverdrages til en ny operatør. I denne forbindelse lagde landsretten afgørende vægt på, at busselskabet havde sammensat og tilrettelagt driften af kørslen fra det anlæg, som busselskabet havde vundet ved tidligere udbud, og som selskabet derfor også kunne tabe igen i forbindelse med genudbud. Busselskabet måtte således være den nærmeste til at bære risikoen for, at sådanne medarbejdere eventuelt skulle opsiges som følge af et tabt udbud.

Som følge af frifindelsen angående spørgsmålet om medarbejderforpligtelserne var der ikke grundlag for at give medhold i, at kontrakten skulle erklæres uden virkning. Ordregiver blev derfor frifundet.

Lederne og Dansk Metal var indtrådt som biintervenienter for busselskabet.

Plesner repræsenterede ordregiver under retssagen.

Dommen viser, at ordregiver ved offentligt udbud ikke vil blive anset som erhverver i virksomhedsoverdragelseslovens forstand, hvis ordregiver ikke reelt overtager driften af de overdragede opgaver.

Derudover viser dommen også, at hvis der ikke er særlige holdepunkter i udbudsmaterialet, skal den vindende tilbudsgiver ikke overtage medarbejdere i videre omfang, end hvad der er pligt til efter virksomhedsoverdragelsesloven. At der i udbudsmaterialet således indgår skemaer over hvilke medarbejdere, der hører til hvilke udbudsenheder, udgør ikke nødvendigvis et sådan tilstrækkeligt holdepunkt, hvis der ikke heri klart fremgår en pligt til at overtage disse medarbejdere.

Endelig viser dommen, at ordregiver ikke hæfter for medarbejdere, der "falder mellem to stole" i forbindelse med udbud, med mindre der (i) foreligger en klar aftale herom, (ii) ordregiver fejlagtigt som i UfR 2001.1993H har angivet, at et udbud ikke omfattes af virksomhedsoverdragelsesloven, eller hvis man (iii) har tilrettelagt udbuddet med henblik på omgåelse af virksomhedsoverdragelsesloven.

Seneste nyt om Ansættelses- og Arbejdsret

Ansættelses- og Arbejdsret