Ledende medarbejder havde krav på bonus

Det var i strid med funktionærlovens præceptive regler, at A, der var ansat i en ledende stilling i en medicinalvirksomhed, ikke fik tildelt bonus, der var beregnet ligefrem proportionalt, men i stedet progressivt. Ligeledes omhandlede sagen spørgsmålet om, hvorvidt en fastholdelsesbonus var omfattet af FUL § 17a, hvilket retten i tråd med tidligere praksis fandt, at den var. Det viser Sø- og Handelsrettens dom af 27. maj 2016.

I forbindelse med, at A i oktober 2014 sagde sin stilling op, fik han udbetalt et beløb efter en 3-årig bonusordning, som var beregnet på grundlag af et pointsystem, hvor medarbejderne blev tildelt flere point, jo længere de kom ind i bonusperioden. A var blevet en del af denne ordning, da virksomheden blev opkøbt. Dette medførte en større integrationsproces. Dog var det stadig nødvendigt at holde driften i gang, hvorfor de ledende medarbejdere blev tilbudt denne bonus. Da A sagde sin stilling op, havde A været ansat i 22 ud af 36 måneder i bonusperioden, hvorfor A mente at have krav på en ligefrem proportional andel af den aftalte bonus i forbindelse med sin fratrædelse. 

Først og fremmest skulle Sø- og Handelsretten dog tage stilling til, hvorvidt A's krav på betaling af bonus i henhold til bonusaftalen udgjorde løn, således som dette skal forstås i henhold til FUL § 17a. Her udtalte retten, i overensstemmelse med den dissenterende dommer i U 2012.1315 H, at vederlag, som en arbejdsgiver betaler sine ansatte for at blive i en stilling i en nærmere periode - en såkaldt fastholdelsesbonus - anses for at være omfattet af bestemmelsen i FUL § 17a. 

Den nævnte dom fra Højesteret opstiller en ganske snæver mulighed for, at en fastholdelsesbonus efter omstændighederne kan falde uden for FUL § 17a. Dette er tilfældet, såfremt fastholdelsesbonussen alene ydes med et meget specifikt formål i tilfælde, hvor virksomheden har tungtvejende interesser i at fastholde medarbejderen i en bestemt periode til udførelse af opgaver, og bonussen derfor ikke har karakter af løn. I den konkrete sag var der tale om at fastholde medarbejdere, der kunne sikre, at et forsyningsselskabs kontrolrum var bemandet med medarbejdere, der havde erfaring med arbejde af netop denne karakter. 

I nærværende sag fandt retten dog, at undtagelsen i U 2012.1315 H ikke kunne finde anvendelse, da denne bonusaftale angik en præstationsbaseret aftale, og at bonussen i øvrigt var afhængig af størrelsen af bonuspuljen og den ansattes anciennitet.  

Det næste spørgsmål, som retten skulle tage stilling til, var, om pointsystemet i bonusordningen var foreneligt med FUL § 17a. Dette fandt retten ikke, at det var. Sø- og Handelsretten lagde herved vægt på bonusaftalens indhold, § 17a's formål og endelig ønsket om at modvirke risikoen for omgåelse. A havde således krav på en ligefrem proportional andel af den aftalte bonus. 

Dommen viser, at den undtagelse, Højesteret skabte i U 2012.1315 H, skal fortolkes indskrænkende, og at denne undtagelse alene kan finde anvendelse, såfremt særlige - driftsmæssige - omstændigheder taler for det.

Seneste nyt om Ansættelses- og Arbejdsret

Læs alle insights om ansættelses- og arbejdsret