Overtagelse af buslinje er ikke virksomhedsoverdragelse

Højesteret fandt i en afgørelse af 24. maj 2016, at virksomhedsoverdragelsesloven ikke fandt anvendelse ved overdragelsen af en buslinje til en ny operatør, idet der ikke blev overdraget væsentlige fysiske elementer - i dette tilfælde busser. Dette gjaldt også, selvom både den nye og den gamle operatør leasede deres busser og derfor ikke overdrog dem.

Sagen drejede sig om, hvorvidt en række buschauffører kunne påberåbe sig virksomhedsoverdragelsesloven i forbindelse med overdragelsen af driften af en buslinje til en ny operatør. Af udbudsmaterialet for busruten fremgik det, at virksomhedsoverdragelsesloven skulle følges.

I forbindelse med overdragelsen overtog den nye operatør 19 af 20 buschauffører, der beholdt anciennitet samt løn- og ansættelsesvilkår fra deres tidligere ansættelsesforhold. Derudover overtog den nye operatør også en række aktiver i form af billetborde, chaufførtasker, møntborde og byttepenge til en samlet værdi af ca. kr. 61.000. Derimod blev der ikke overdraget busser til den nye operatør, da både den tidligere og den nye operatør leasede deres busser.

Umiddelbart efter overdragelsen gik den tidligere arbejdsgiver konkurs. Lønmodtagernes Garantifond henviste buschaufførerne - under henvisning til virksomhedsoverdragelsesloven - til at rette deres krav for ubetalt løn forud for overdragelsen mod den nye arbejdsgiver.

Ved en virksomhedsoverdragelse i virksomhedsoverdragelseslovens forstand forstås en overførsel af en økonomisk enhed, der bevarer sin identitet. Efter EU-domstolens praksis skal der ved afgørelsen af, om der er sket en sådan overførsel, blandt andet lægges vægt på, hvilken type aktivitet der udføres, og hvilke produktions- eller driftsmåder der anvendes i virksomheden.

Højesteret udtalte med henvisning til EU-domstolens afgørelse i Liikenne-sagen, at ved aktiviteter som regulær offentlig bustransport, der ikke i det væsentlige er baseret på arbejdskraft, og hvor de fysiske elementer til drift af busruten udgør et væsentligt element i virksomhedsdriften, vil der ikke være tale om en virksomhedsoverdragelse, hvis ikke væsentlige fysiske elementer overføres. Højesteret fandt herefter, at der ikke var overført væsentlige fysiske elementer til drift af busruten, idet den nye operatør ikke overtog busserne.

Ved vurderingen udtalte Højesteret, at det ikke var afgørende, om ejendomsretten til virksomhedens driftsmateriel er overgået til den, der har overtaget aktiviteten. Der skal derimod lægges vægt på, om det samme driftsmateriel bliver stillet til rådighed for den nye kontraktpart. Højesteret fandt derfor, at det ikke var afgørende, at de væsentligste fysiske elementer - busserne - i den gamle operatørs og den nye operatørs virksomhed var leaset og ikke ejet.

Højesteret fandt derfor ligesom Landsretten, at der ikke var sket en virksomhedsoverdragelse i virksomhedsoverdragelseslovens forstand.

Til sidst fandt Højesteret, at det ikke klart fremgik af udbudsmaterialet, at den nye operatør skulle overtage forpligtelserne i forhold til medarbejderne, uanset om der var tale om en virksomhedsoverdragelse i lovens forstand eller ej. Det fremgik ikke af udbudsmaterialet, at den tidligere operatørs medarbejdere skulle kunne påberåbe sig bestemmelserne i kontrakten mellem trafikselskabet og den nye operatør, ligesom der ikke var grundlag for at fastslå, at det var et væsentligt formål at tillægge medarbejderne rettigheder, selvom der ikke var tale om en virksomhedsoverdragelse i lovens forstand.

Højesteret fandt derfor, at medarbejderne heller ikke kunne påberåbe sig virksomhedsoverdragelseslovens bestemmelser på baggrund af aftalegrundlaget mellem trafikselskabet og den nye operatør. Højesteret bemærkede yderligere, at aftaler med vilkår om at tillægge tredjemand rettigheder som udgangspunkt kun kan gøres gældende af aftalens parter, medmindre parterne har bestemt andet, eller der er klare holdepunkter for, at det er et væsentligt formål med aftalen.

Dommen er på linje med hidtidig retspraksis, hvorefter overdragelsen af en opgave i sig selv ikke er tilstrækkelig til, at der er tale om en virksomhedsoverdragelse i virksomhedsoverdragelseslovens forstand, men der skal ske en overdragelse af det for den overdragne aktivitets kendetegnende aktiv, f.eks. busser ved overdragelsen af driften af buslinjer.

Yderligere viser dommen, at medarbejderne ikke uden videre kan støtte ret på, at det i overdragelsesaftalen er aftalt, at virksomhedsoverdragelsesloven skal finde anvendelse. Såfremt det er ønsket, at medarbejderne skal kunne støtte ret på en sådan aftale, bør det klart fremgå.

Seneste nyt om Ansættelses- og Arbejdsret

Ansættelses- og Arbejdsret