Ny markedsføringslov på vej

Markedsføringsloven har været til hovedeftersyn. Erhvervs- og vækstministeren har den 1. juli offentliggjort en rapport, som indeholder et udkast til lovforslag til en ny markedsføringslov, og lovforslaget forventes sendt i høring inden for den kommende tid. 

Formålet med lovforslaget er at få en klar og overskuelig lov, som er i overensstemmelse med EU-reguleringen. Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2017.

De væsentligste ændringer er:
  • Spamreglen lempes, idet begrebet "tilsvarende produkter og ydelser" i "opt-out-reglen" udvides, så det bliver lettere at markedsføre sig over for forbrugere via email, uden forudgående samtykke fra forbrugeren.
  • En anden lempelse af spam-reglen er, at der kan sendes email markedsføring mellem erhvervsdrivende, hvor der er et kundeforhold, uden forudgående samtykke. Det samme gælder, hvis man har fået modtagerens kontaktoplysninger i forbindelse med en "erhvervsmæssig kontakt", f.eks. ved at udveksle visitkort.
  • Ophævelse af sprogkravet for garantier og kravet om skiltning med organiseret rabat.
Læs mere her 

Se oversigt over forslag til ny lov med ændringer her


Opdatering:
Udkastet til lovforslaget er sendt i høring den 11. juli 2016, med høringsfrist den 24. august 2016.

Se hele udkastet til lovforslaget her

Seneste nyt om Markedsførings- og Forbrugerret

Markedsførings- og Forbrugerret