Konkurrenceret - Folketinget vedtager nye regler for erstatningssager

Folketinget har vedtaget en ny lov om behandling af erstatningssager vedrørende overtrædelser af konkurrenceretten. Loven træder i kraft den 27. december 2016.

Den nye lov indeholder en række vigtige regler af stor betydning for behandlingen af fremtidige - og i et vist omfang også verserende - sager om erstatning for overtrædelser af konkurrenceretten. Det drejer sig bl.a. om bevisbyrde- og formodningsregler i relation til konstatering af tab og regler om overvæltning af priser, fremlæggelse af beviser og forældelse.

Loven træder i kraft den 27. december 2016 og finder anvendelse på erstatningskrav som følge af overtrædelser, som enten påbegyndes eller fortsættes (såkaldte fortsatte forbrydelser) efter denne dato. Hvad angår fortsatte forbrydelser, vil de nye regler også gælde for den del af overtrædelsen, som fandt sted, før reglerne trådte i kraft.

Dele af den nye lov, herunder eksempelvis de processuelle regler om fremlæggelse af beviser og edition, finder dog anvendelse på alle erstatningssøgsmål, der er indbragt for domstolene efter den 25. december 2014.

Der blev ikke foretaget væsentlige ændringer i lovteksten under Folketingsbehandlingen. En mere detaljeret beskrivelse af lovens nærmere indhold kan findes i vores tidligere insight om det forudgående lovforslag

Se loven som vedtaget

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret