Lovforslag om lovliggørelse af kapitalejerlån er blevet vedtaget

Folketinget har vedtaget lovforslaget om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, der betyder, at det under visse betingelser bliver muligt at yde kapitalejerlån. Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2017.

Desværre sker der ikke en samtidig ændring af skattereglerne, hvorfor lån til fysiske kapitalejere med bestemmende indflydelse skal beskattes som løn eller udbytte. Er der ydet lån til en kapitalejer, der er et skattetransparent selskab, f.eks. et P/S eller et K/S, gælder dette også i forhold til den eller de fysiske personer, der måtte være deltagere heri. At et kapitalejerlån ydes i overensstemmelse med selskabsretten, ændrer altså ikke på den gældende skattepligt.

Ændringen af selskabsloven medfører derved hovedsageligt en fordel for de kapitalejere, som ikke har bestemmende indflydelse i selskabet. 

Læs nærmere om lovforslaget i vores tidligere nyhed herom: "Nyt lovforslag vil lovliggøre aktionærlån

Seneste nyt om Selskabsret og Commercial Contracts

Selskabsret