Virksomheder må godt forbyde ansatte at bære tørklæde
14. marts 2017
EU-Domstolen har i dag afsagt dom i de to tørklædesager, der vedrører en fransk og en belgisk kvinde, som begge blev afskediget, fordi de bar en hijab på deres arbejdspladser. Arbejdsgiverne begrundede afskedigelserne med interne regler om neutralitet på arbejdspladsen. EU-Domstolens dom af 14. marts 2017.
To EU-generaladvokater har udtalt sig vidt forskelligt om sagernes udfald, og resultatet af dagens afgørelser i de to sager har derfor været svært at spå om.
EU-Domstolen kom frem til, at en intern regel, der forbyder medarbejderne at bære synlige symboler på politisk, filosofisk eller religiøs overbevisning, ikke udgør direkte forskelsbehandling på grund af religion eller tro, så længe alle de ansatte i virksomheden behandles på samme måde. Der kan dog være tale om indirekte forskelsbehandling, hvis personer med en bestemt religion eller tro rammes særligt hårdt af reglen. Hvis dette er tilfældet, er det et krav, at reglen er begrundet i et formål, der kan anses for at være legitimt. Domstolen udtalte i forlængelse heraf, at det er et legitimt formål, at der over for en virksomheds kunder gives udtryk for politisk, filosofisk og religiøs neutralitet, idet dette vedrører friheden til at oprette og drive egen virksomhed.
Det er nu op til de nationale domstole i Belgien og Frankrig at træffe afgørelser i de to sager på baggrund af EU-Domstolens domme.
Allerede i 2005 afsagde Højesteret dom i Føtex-sagen (U 2005.1265 H), hvor den enstemmige dom lød på, at en afskedigelse af en kvinde, der imod reglementet bar et religiøst hovedtørklæde, ikke var ulovlig forskelsbehandling. Med EU-Domstolens afgørelser i tørklædesagerne fastholdes den danske praksis således på området.
EU-Domstolen kom frem til, at en intern regel, der forbyder medarbejderne at bære synlige symboler på politisk, filosofisk eller religiøs overbevisning, ikke udgør direkte forskelsbehandling på grund af religion eller tro, så længe alle de ansatte i virksomheden behandles på samme måde. Der kan dog være tale om indirekte forskelsbehandling, hvis personer med en bestemt religion eller tro rammes særligt hårdt af reglen. Hvis dette er tilfældet, er det et krav, at reglen er begrundet i et formål, der kan anses for at være legitimt. Domstolen udtalte i forlængelse heraf, at det er et legitimt formål, at der over for en virksomheds kunder gives udtryk for politisk, filosofisk og religiøs neutralitet, idet dette vedrører friheden til at oprette og drive egen virksomhed.
Det er nu op til de nationale domstole i Belgien og Frankrig at træffe afgørelser i de to sager på baggrund af EU-Domstolens domme.
Allerede i 2005 afsagde Højesteret dom i Føtex-sagen (U 2005.1265 H), hvor den enstemmige dom lød på, at en afskedigelse af en kvinde, der imod reglementet bar et religiøst hovedtørklæde, ikke var ulovlig forskelsbehandling. Med EU-Domstolens afgørelser i tørklædesagerne fastholdes den danske praksis således på området.
EU-Domstolens dom i den belgiske tørklædesag
EU-Domstolens dom i den franske tørklædesag
