Høring over ændringer til konkurrenceloven

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har offentliggjort et forslag til en række ændringer til konkurrenceloven, herunder afskaffelse af anmeldelsessystemet, ændring af "bagatelreglen", indførelse af "stop the clock" i fusionssager, ændring af reglerne om tilsagn i fusionssager, indførelse af foreløbige straflempelsesansøgninger samt begrænsninger af egenaccess. Interesserede kan komme med kommentarer til forslaget indtil torsdag den 10. august 2017.

De vigtigste elementer i lovforslaget er:

Afskaffelse af anmeldelsessystemet

Den gældende konkurrencelov giver mulighed for, at virksomheder kan anmelde aftaler og adfærd til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at få styrelsens vurdering af, om aftalerne eller adfærden er i overensstemmelse med de danske konkurrenceregler. 


Denne mulighed foreslås afskaffet. Virksomheder vil derfor fremover i alle tilfælde selv skulle vurdere, om aftaler eller adfærd er i overensstemmelse med konkurrencereglerne. 

Det er i forvejen ikke muligt at anmelde aftaler eller adfærd omfattet af EU-konkurrencereglerne. 

"Bagatelreglen"

Den gældende konkurrencelov indeholder en såkaldt "bagatelregel", der undtager visse typer aftaler fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, hvis de involverede virksomheders kombinerede omsætning ikke overstiger visse tærskler. 

Denne regel foreslås ændret, så undtagelsen fremover alene vil afhænge af virksomhedernes markedsandele. Undtagelsen vil omfatte aftaler mellem aktuelle eller potentielle konkurrenter, hvis deres kombinerede markedsandel ikke overstiger 10 %, og aftaler mellem ikke-konkurrenter, hvis ingen af virksomhederne har en markedsandel på mere 15 %.

Undtagelsen vil fremover gælde for alle typer aftaler, medmindre de anses for at have til formål at begrænse konkurrencen. Det vil eksempelvis som udgangspunkt gælde for aftaler om fastsættelse af priser eller om opdeling af markeder eller kunder. Sådanne aftaler vil derfor fortsat være omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, selvom virksomhedernes markedsandele ikke overstiger tærsklerne. Undtagelsen kan dog eksempelvis omfatte visse former for konsortiesamarbejder, herunder om fælles produktion eller underleverance.

"Stop the clock" i fusionssager

Behandling af fusioner er underlagt visse frister, og såfremt der ikke er truffet afgørelse om forbud mod en fusion inden udløbet af fristerne, anses fusionen automatisk for godkendt. På nuværende tidspunkt har manglende indlevering af oplysninger fra partnere ingen indvirkning på fristerne. 

Lovforslaget indebærer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen midlertidigt vil kunne afbryde fristerne, hvis styrelsen har krævet oplysninger fra parterne til brug for vurderingen af fusionen, og parterne ikke har indleveret oplysningerne inden en bestemt frist. Fristen for indlevering af oplysninger vil typisk være på 2-5 hverdage, men kan efter omstændighederne være kortere (eller længere). Fristerne for behandling af fusionen vil i givet fald være afbrudt, indtil de påkrævede oplysninger er indleveret.

Tilsagn i fusionssager

Hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at en fusion potentielt skader konkurrencen, kan en part afgive såkaldte tilsagn med henblik på at fjerne de skadelige virkninger af fusionen. Det kan eksempelvis være at frasælge visse aktiver til en tredjepart. 

Hvis der afgives tilsagn, når der er mindre end 20 hverdage tilbage af fristen for behandling af fusionen, medfører det i henhold til de nugældende regler, at fristen forlænges i op til 20 hverdage, så styrelsen har 20 hverdage til at vurdere fusionen i lyset af tilsagnet. 

Dette foreslås ændret, så fristen fremover forlænges med 20 hverdage, uanset hvor mange hverdage (mindre end 20), der er tilbage.

Fremover vil fristen kun kunne forlænges – og styrelsen vil kun være forpligtet til at tage stilling til et tilsagn – hvis tilsagnet afgives på en måde, der er bindende for parten, eksempelvis underskrevet af en tegningsberettiget person. Dermed er et forslag til et tilsagn ikke tilstrækkeligt. 

Foreløbige straflempelsesansøgninger

Virksomheder og personer, der har deltaget i et kartel, har mulighed for helt at slippe for straf eller opnå en lavere straf, hvis de selv henvender sig til konkurrencemyndighederne og fremlægger oplysninger om kartellet. Det kræver blandt andet, at de fremlægger al dokumentation vedrørende kartellet, som de er i besiddelse af.

Dette kan i praksis kan tage tid at fremskaffe. Det kan imidlertid have stor betydning, hvor hurtigt en virksomhed/person ansøger om straflempelse. Kun den første ansøger kan slippe helt for straf, mens efterfølgende ansøgere kun kan opnå en delvis strafnedsættelse. 

Med forslaget indføres mulighed for at indlevere en foreløbig straflempelsesansøgning med overordnede oplysninger om kartellet, men uden dokumentation. Hvis den fornødne dokumentation efterfølgende indleveres inden udløbet af en af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsat frist, anses ansøgningen for indgivet på tidspunktet for den foreløbige ansøgning. Dermed får ansøgeren mere tid til at fremskaffe dokumentationen uden at miste sin plads i køen.

Begrænsning af egenaccess

Sager og undersøgelser efter konkurrenceloven er generelt undtaget reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven, idet der dog er ret til indsigt i egne oplysninger, såkaldt egenaccess. 

Denne ret er i praksis blevet fortolket således, at den blandt andet omfattede sager om kontrolundersøgelser. Det betød, at en virksomhed havde ret til indsigt i oplysninger om virksomheden, som indgik i dokumenter fundet under kontrolundersøgelser hos andre virksomheder. 

Dette foreslås ændret, så retten til egenaccess fremover kun vil omfatte oplysninger i afgørelsessager. Det vil blandt andet betyde, at en virksomhed ikke vil have ret til oplysninger om virksomheden, som indgår i dokumenter fundet under kontrolundersøgelser hos andre virksomheder. En virksomhed vil heller ikke have ret til indsigt i oplysninger om virksomheden, som indgår i generelle undersøgelser i forbindelse med konkurrenceanalyser eller sektorundersøgelser. 

Endvidere vil retten til egenaccess alene omfatte virksomheder. Derimod vil fysiske personer, eksempelvis medarbejdere i en virksomhed, der er involveret i en afgørelsessag, ikke have ret til indsigt i oplysninger om dem selv, der indgår i afgørelsessagen mod virksomheden.

Lovforslaget indebærer også visse begrænsninger af fysiske personers adgang til oplysninger i henhold til persondatareglerne. Persondataforordningen, der træder i kraft den 25. maj 2018, indfører blandt andet regler om oplysningspligt over for fysiske personer, når der registreres oplysninger om dem, og om fysiske personers ret til indsigt i oplysningerne. Ifølge lovforslaget skal disse regler ikke gælde i sager eller undersøgelser efter konkurrenceloven. 

Ifølge lovforslaget skal ændringerne træde i kraft den 1. januar 2018.

Plesners vurdering

De foreslåede lovændringer kan blandt andet få betydning for virksomheder, der skal vurdere lovligheden af deres aftaler eller adfærd, gennemføre fusioner eller indgive straflempelsesansøgninger. Lovændringerne kan også få betydning for virksomheder og fysiske personer, hvis oplysninger indgår i konkurrencesager.

Læs udkastet til lovforslag her.

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret