Udkast til lovforslag: Fradrag for alle erhvervsmæssige lønudgifter

Da Højesteret i juni 2017 godkendte, at SKAT med tilbagevirkende kraft kunne ændre praksis for den skattemæssige behandling af lønudgifter og nægte arbejdsgivere fradrag for lønudgifter, der ikke har direkte sammenhæng med den løbende drift, blev erhvervsvirksomhederne efterladt i en skattemæssig kaotisk situation: I princippet skulle alle lønudgifter og en række andre driftsomkostninger opdeles i en fradragsberettiget og en ikke-fradragsberettiget del. Skatteministeren havde dog allerede inden Højesterets dom varslet et lovindgreb, hvis Højesterets dom gik skatteyderne imod. På den baggrund har Skatteministeriet netop sendt et lovforslag i høring, som vil give virksomheder fradragsret for alle erhvervsmæssige lønudgifter med tilbagevirkende kraft.

I 2011 indledte SKAT nogle sager mod en række danske banker med henblik på at ændre den skattemæssige behandling af lønudgifter generelt. SKAT mente ikke, at der var hjemmel til at anerkende fradrag for lønomkostninger, der blev afholdt for arbejde med tilknytning til en udvidelse af virksomheden - eller arbejde, som på anden måde var uden en tilstrækkelig direkte tilknytning til den daglige drift. Plesner repræsenterede Arbejdernes Landsbank og Lån & Spar Bank i de to pilotsager, der blev ført for domstolene.

I juni måned fastslog Højesteret, at Arbejdernes Landsbank og Lån & Spar Bank ikke skattemæssigt kunne fradrage den del af bankernes erhvervsmæssige lønudgifter, som var afholdt for arbejde udført som led i bl.a. virksomhedsopkøb. Trods SKATs mangeårige de facto anerkendelse af fuldt fradrag for alle erhvervsmæssige lønudgifter, fandt Højesteret ikke blot, at bankerne kunne nægtes fradrag, men tillige - i modsætning til Østre Landsret - at SKAT kunne nægte fradragsret med tilbagevirkende kraft.

Højesterets afgørelse har uoverskuelige administrative konsekvenser for store dele af dansk erhvervsliv. Skatteministeren havde derfor, allerede inden sagen blev hovedforhandlet ved Højesteret, i en pressemeddelelse varslet en lovændring, der skulle give virksomhederne adgang til fradrag for alle erhvervsmæssige lønudgifter, hvis Højesteret gav Skatteministeriet medhold.

I går, den 31. august 2017, blev et lovforslag om en sådan ændring og udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter sendt i høring.

Lovforslaget imødegår de betydelige vanskeligheder, som blev problematiseret af bankerne under retssagen, herunder de administrative byrder det vil medføre, hvis virksomhederne skal holde styr på, om den enkelte medarbejder beskæftiger sig med den løbende drift eller udfører arbejde i forbindelse med eksempelvis en udvidelse af virksomheden.

Ændringen foreslås gennemført med en ny § 8 N i ligningsloven, hvorefter der skal være fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet.

Hvis lovforslaget vedtages som foreslået, vil de betydelige administrative byrder, som følger af Højesterets dom, i al væsentlighed blive ophævet.

Det vil således blive sikret, at både lønudgifter og andre erhvervsmæssige udgifter med tilknytning til ansættelsesforhold, herunder huslejeomkostninger, omkostninger til kontorartikler, almindelige personale-omkostninger o.l., kan fradrages, uanset til hvilket formål omkostningerne afholdes, så længe udgifterne afholdes i arbejdsgiverens interesse og i tilknytning til ansættelsesforholdet.

Det er herunder hensigten, at fradragsretten ikke kun skal gælde lønudgifter mv. afholdt i forbindelse med udvidelse af virksomheden, men også lønudgifter til omstrukturering og salg, uanset hvilken omstruktureringsmetode virksomheden vælger. Fradragsretten vil også gælde for forgæves afholdte udgifter, hvis det eksempelvis viser sig, at en planlagt udvidelse eller omstrukturering ikke effektueres.

Den udvidede fradragsret er ikke tiltænkt at skulle omfatte en virksomheds udgifter til eksterne konsulenter og rådgivere. Disse omkostninger vil fortsat alene kunne fradrages efter allerede gældende regler og praksis, i det omfang de vedrører virksomhedens løbende drift eller skattepligtige avanceopgørelser.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2018, men med virkning fra og med indkomståret 2012, dvs. med tilbagevirkende kraft.

Der er fastsat frist for høringssvar til den 28. september 2017.

Plesner vil følge det kommende lovgivningsarbejde tæt.
 

Seneste nyt om Skatter og Afgifter

Skatter og Afgifter