Efter MAR artikel 18(1) skal udstedere eller personer, der handler på deres vegne og for deres regning, udarbejde en "insiderliste" over alle de personer, der har adgang til intern viden, og som arbejder for dem i henhold til en ansættelseskontrakt eller på anden måde udfører opgaver, hvorigennem de har adgang til intern viden. Som eksempler nævnes i MAR rådgivere, revisorer eller kreditvurderingsbureauer.

Siden MAR trådte i kraft 3. juli 2016 har der hersket lidt usikkerhed om, hvorledes rådgivere skal føre deres lister, idet formatet for listerne, der skal benyttes, ikke kan indeholde henvisninger til juridiske personer, men alene fysiske personer. I praksis har en del løst dette ved at tilføje en kontaktperson fra rådgiveren på listen. Rådgiveren førte så selv sin egen insiderliste, der evt. blev anset som en del af én samlet insiderliste. 

Det har været uklart, om denne fremgangsmåde skulle anses som en delegering af ansvaret for førelsen af listen efter MAR artikel 18(2), eller om rådgivere har en selvstændig pligt til at føre en insiderliste. 

ESMA har i en ny version af deres Q&A om MAR anlagt den fortolkning, at rådgivere har en selvstændig pligt til at føre listen og til at indsende denne på anmodning fra den kompetente myndighed, jf. MAR artikel 18(1). Dette har den betydning, at udstederen ikke bærer ansvaret for, at rådgiveren fører listen korrekt.

Der udestår dog stadig en række praktiske spørgsmål: Skal der f.eks. stadig anføres en kontaktperson for rådgiveren på udstederens insiderliste? 

Det er indtil videre Plesners anbefaling at fortsætte som hidtil, indtil der evt. kommer anden vejledning fra ESMA eller Finanstilsynet.

Læs ESMA: Questions and Answers on MAR, version 7 (1. september 2017)