Den 6. oktober 2017 sendte Patent- og Varemærkestyrelsen et udkast til en helt ny lov om forretningshemmeligheder i høring (se lovudkastet her). Forslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af forretningshemmeligheder (se direktivet her), der har til formål at styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder og skabe ensartede rammevilkår for erhvervslivet på tværs af EU.

Implementeringen af direktivet i en ny og selvstændig lov om forretningshemmeligheder, der i vidt omfang samler den danske regulering på området, vil gøre det lettere for danske virksomheder at få overblik over reglerne for beskyttelse af forretningshemmeligheder. Den nye lov kommer endvidere til at indeholde en række nye tiltag, der vil give bedre beskyttelse mod misbrug af forretningshemmeligheder ved at forbedre mulighederne for håndhævelse.

Nedenfor er en kort opsummering af lovudkastets væsentligste elementer:

• Begrebet "forretningshemmelighed": Lovudkastet indeholder en egentlig definition af begrebet forretningshemmelighed. En sådan definition findes ikke i vores nuværende lovgivning, men lovudkastets definition harmonerer med de definitioner, der allerede er udviklet i den juridiske litteratur på baggrund af retspraksis. Ifølge lovudkastets definition er det bl.a. et krav for at kunne blive betragtet som en forretningshemmelighed, at oplysningerne ”under de givne omstændigheder [er] blevet underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse”. Det er principielt også et krav efter de nugældende regler, men det er ikke en problemstilling, der indtil nu har fået meget opmærksomhed i praksis. Det bliver interessant at se hvilke foranstaltninger til hemmeligholdelse, som domstolene vil anse for rimelige under de givne omstændigheder, hvilket vi også har skrevet lidt om i en artikel i magasinet Dansk Biotek (se her).
  
  
• Misbrug af forretningshemmeligheder: Lovudkastet indeholder en tiltrængt konkretisering af hvilke handlinger, der udgør ulovlig "erhvervelse", (mis-)"brug" og "videregivelse" af forretningshemmeligheder, som dog ikke afviger fra, hvad der allerede gælder i dag.
  
  
• Bedre muligheder for kompensation ved misbrug: Som tidligere beskrevet (se her) vil den nye lov medføre, at der ved beregning af erstatning for uberettiget erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder ikke alene kan tages hensyn til det tab, rettighedshaveren har lidt. Der vil også kunne tages hensyn til den krænkende parts uberettigede fortjeneste ved at have foretaget den pågældende handling, ligesom det er muligt i tilfælde af krænkelser af immaterielle rettigheder. Det er ikke muligt i dag. Derudover vil der efter den nye lov også kunne tilkendes rettighedshaveren en godtgørelse for ikke-økonomisk skade, ligesom det er muligt i tilfælde af krænkelser af immaterielle rettigheder. Det er også nyt.
  
  
• Offentliggørelse af domme: Hvis nogen dømmes for ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed, vil retten for fremtiden kunne bestemme, at dommen skal offentliggøres for den krænkende parts regning, ligesom det er muligt i tilfælde af krænkelser af immaterielle rettigheder.
  
  
• Straf og tvangsbøder: Ifølge lovudkastet straffes ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder med bøde og fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299a, der har en strafferamme på helt op til 6 år, hvilket også er tilfældet i dag. Manglende overholdelse af et midlertidigt forbud eller påbud eller en dom straffes endvidere i dag med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Lovudkastet indeholder imidlertid i tillæg hertil en bestemmelse om, at fogedretten i tilfælde af manglende overholdelse af et midlertidigt forbud eller påbud eller en dom kan pålægge den, som forbuddet, påbuddet eller foranstaltningen er rettet imod, daglige eller ugentlige tvangsbøder, indtil forbuddet, påbuddet eller foranstaltningen overholdes. Det er ikke muligt i dag, heller ikke i tilfælde af krænkelser af immaterielle rettigheder.
  
  
• Særregler om midlertidige forbud og påbud: Lovudkastet indeholder en række særlige regler, der finder anvendelse i sager om nedlæggelse af midlertidige forbud og påbud i tilfælde af ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder, herunder at retten kan bestemme, at formodet krænkende varer skal udleveres til forretningshemmelighedsindehaveren, og at retten som alternativ til at meddele midlertidigt forbud eller påbud kan bestemme, at den påståede krænkende part kan fortsætte med brug (men ikke videregivelse) af forretningshemmeligheden, mod at vedkommende stiller sikkerhed for kompensation til den påståede krænkede part.
  
  
• 6-måneders frist for anlæggelse af sager: Ifølge lovudkastet skal en anmodning om meddelelse af midlertidigt forbud eller påbud, eller et almindeligt sagsanlæg, være indgivet til retten "inden 6 måneder efter, at forretningshemmelighedshaveren har fået et sådant kendskab til den ulovlige erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden, at forretningshemmelighedshaveren har tilstrækkelig grundlag for indgivelse af anmodningen". Der findes ikke tilsvarende frister for anlæggelse af sager om forretningshemmeligheder i dag, og fristerne medfører, at man i endnu højere grad end i dag skal vise rettighed omhu og forfølge eventuelle tilfælde af ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder hurtigst muligt.
  
  
• Beskyttelse af forretningshemmeligheder under en retssag: Det præciseres i lovudkastet, at den tavshedspligt, der i dag allerede gælder for rettens personale, herunder dommeren, samt advokater og andre, der beskæftiges i advokatvirksomheden, medfører, at uberettiget brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder, som den pågældende er blevet bekendt med gennem deltagelse i eller adgang til retssagen, og som retten har identificeret som fortrolige, er strafbart. Det samme kommer efter lovudkastet også til at gælde andre personer, f.eks. sagens parter og vidner.

Lovudkastet indeholder derimod ikke regler om bevissikring, der kunne gøre det muligt ved rettens hjælp at foretage en form for "privat ransagning" i tilfælde af formodet ulovlig erhvervelse, videregivelse og brug af forretningshemmeligheder, som det ellers er muligt i tilfælde af formodede krænkelser af immaterielle rettigheder.

Vanskelighederne ved at skaffe fornødent bevis for andres uberettigede erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder udgør i dag i praksis en af de væsentligste årsager til rettighedshaveres manglende muligheder for at håndhæve deres rettigheder til forretningshemmeligheder. Som beskrevet her tilkendegav Patent- og Varemærkestyrelsen i januar 2017 under et brugermøde om den kommende lov da også, at man ville overveje at indføre regler herom. Det er imidlertid desværre ikke sket.

Den nye lov medfører ikke desto mindre samlet set en væsentlig styrkelse af beskyttelsen af forretningshemmeligheder.

Den nye lov er efter vores opfattelse også en kærkommen lejlighed til for alle virksomheder at få overvejet hvilke oplysninger, som virksomheden betragter som forretningshemmeligheder, om virksomheden har truffet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse af de pågældende oplysninger, og om virksomheden vil være i stand til at håndhæve sine rettigheder i tilfælde af misbrug af virksomhedens forretningshemmeligheder. Vi står naturligvis til rådighed, hvis du har brug for bistand i forbindelse hermed.

Den nye lov træder i kraft den 9. juni 2018, men i første omgang er der fastsat en høringsfrist til den 3. november 2017. Vi følger naturligvis lovgivningsprocessen tæt og vender tilbage, når der er nyt.