Ny lov om forretningshemmeligheder trådt i kraft

Som bekendt trådte den nye lov om forretningshemmeligheder i kraft den 9. juni 2018. Advokat og partner i Plesner, Emil Jurcenoks, har drøftet lovens betydning med Patent- og Varemærkestyrelsen.

Lovens ordlyd er ikke ændret siden fremsættelsen af lovforslaget (L 125) af 10. januar 2018, som vi tidligere har beskrevet her og her. Den nye lov, som trådte i kraft 9. juni 2018, kan findes her. Ikrafttrædelsen af den nye lov betyder samtidig, at markedsføringslovens § 23 om forretningshemmeligheder nu er ophævet.

Advokat og partner i Plesner, Emil Jurcenoks, har drøftet lovens betydning med Patent- og Varemærkestyrelsen, se artikel på styrelsens hjemmeside:
"Får ny lov flere virksomheder til at beskytte deres forretningshemmeligheder?"

Som det fremgår af artiklen, bør den nye lov give alle virksomheder anledning til især at overveje:

  • Hvilke oplysninger virksomheden betragter som forretningshemmeligheder
  • Om virksomheden har truffet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse af de pågældende oplysninger
  • Om virksomheden vil være i stand til at håndhæve sine rettigheder i tilfælde af misbrug af virksomhedens forretningshemmeligheder.

Vi står naturligvis til rådighed, hvis I har brug for bistand i forbindelse med beskyttelse og håndhævelse af jeres forretningshemmeligheder.

Seneste nyt om Forretningshemmeligheder

Forretningshemmeligheder