No-deal Brexit: Retsstillingen vedrørende patenter

Brexit nærmer sig, og der hersker fortsat usikkerhed om, hvorvidt Storbritannien og EU formår at indgå en aftale inden den 29. marts 2019, hvor Storbritannien efter planen træder ud af EU. Den britiske regering har som følge af usikkerheden publiceret et sæt retningslinjer, der behandler retsstillingen for patentindehavere, hvis parterne ikke indgår en aftale. Generelt vil patentindehavere kunne ånde lettet op: I tilfælde af no-deal vil de som udgangspunkt være underlagt de samme regler og systemer som hidtil.

Et no-deal scenarie vil ifølge den britiske regering kunne påvirke retsstillingen for patenter på tre punkter:

1. Storbritanniens patentlovgivning og reglerne om supplerende beskyttelsescertifikater (SPC'er)

Alle gældende patenter, herunder nationale, britiske patenter og europæiske patenter, forbliver i kraft, og ansøgningsprocessen forbliver den samme. Europæiske patenter meddeles af Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) på baggrund af Den Europæiske Patentkonvention. Denne konvention er uafhængig af EU-retten og berøres ikke af Brexit.

Ifølge den britiske European Union (Withdrawal) Act 2018 (findes her) videreføres national lovgivning, der hidrører fra EU-lovgivning, herunder nationale love som baserer sig på direktiver. Samtidig vil EU-forordninger videreføres som en del af den britiske lovgivning. Dette betyder navnlig:

  • SPC-reglerne, som de forefindes i forordning 469/2009, bevares. Dette betyder, at alle gyldige SPC'er forbliver gyldige i Storbritannien, og at der vil være adgang til at ansøge om og få udstedt SPC som hidtil. Samtidig vil det være muligt at opnå pædiatrisk forlængelse i overensstemmelse med forordning 1901/2006. Det er dog uklart, i hvilket omfang forslaget til ændringen af SPC-reglerne om "manufacturing waiver" vil blive inkorporeret britisk ret. Plesner har tidligere skrevet om denne ændring her.
  • Reglerne om regulatorisk databeskyttelse for innovative lægemidler videreføres i britisk lovgivning i overensstemmelse med reglen herom i artikel 10 i lægemiddeldirektivet (direktiv 2001/83/EF, implementeret ved den britiske Human Medicines Regulations 2012).
  • Bolar-undtagelsen i den britiske Patents Act 1977, der implementerer reglen herom i lægemiddeldirektivet om adgang til at anvende patenterede lægemidler for at opnå markedsføringstilladelse, vil fortsat gælde.
  • Reglerne om patentering af bioteknologiske opfindelser i direktiv 98/44 (indført i britisk ret ved the Patents Regulations 2000) samt de særlige regler om beskyttelse af plantesorter (forædlingsrettigheder) i forordning 2100/94 videreføres i britisk ret.
  • Storbritannien opretholder reglerne om tvangslicenser for lægemidler i forbindelse med eksport til lande med sundhedsproblemer.

Patentreglerne vil således operere uafhængigt af EU, men bevare deres nuværende indhold. Patentindehavere behøver med andre ord ikke at træffe særlige forholdsregler for at forberede sig på en no-deal situation. Dog anbefaler regeringen, at SPC-indehavere gør sig bekendt med eventuelle ændringer i regelsættet herfor. Disse ændringer kan findes her.

Man bør hæfte sig ved, at det forhold, at EU-reglerne videreføres som national, britisk ret betyder, at Storbritannien i princippet frit vil kunne ændre reglerne som enhver anden lovgivning.

2. Den fælles patentdomstol og enhedspatentet

Det er usikkert, om den fælles patentdomstol kan etableres inden Brexit den 29. marts 2019. Dette skyldes, at det tyske grundlovssøgsmål fortsat afventer dom, og at Tyskland er et af de tre lande, som skal ratificere UPC-aftalen, før ordningen kan træde i kraft. Plesner har tidligere omtalt grundlovssøgsmålet her. Endvidere sås der i en ny rapport fra Max Planck-instituttet tvivl om patentdomstolens lovlighed. Rapporten er tidligere omtalt her på siden.

I tilfælde af at det tyske søgsmål falder ud til en tysk ratificering, vil den britiske regering undersøge mulighederne for at forblive i samarbejdet om den fælles patentdomstol og enhedspatentet til trods for en no-deal situation.

Falder tingene sådan ud, at Storbritannien ikke kan forblive i samarbejdet i en no-deal situation, kan virksomheder ikke gøre brug af den fælles patentdomstol og enhedspatentet til at opnå patentbeskyttelse i Storbritannien. I stedet vil virksomheder være henvist til at benytte sig af den patentbeskyttelse, Storbritannien kan tilbyde i henhold til national lovgivning.

Enhedspatenter, som allerede er udstedt, vil dog blive tildelt samme nationale beskyttelse i Storbritannien, uden at rettighedsindehaveren behøver at foretage sig noget i den anledning. Britiske virksomheder vil samtidig kunne gøre brug af den fælles patentdomstol og enhedspatentet til at beskytte deres opfindelser i de andre kontraherende EU-stater (dvs. inden for EU).

3. Adresser for korrespondance samt fortrolighed omkring patenter

Europæiske patentagenter, som er bosiddende i Storbritannien, vil fortsat kunne repræsentere ansøgere ved den europæiske patentmyndighed. Se EPO's nyhed herom her. Den britiske regering er af den opfattelse, at reglerne om adresser for korrespondance samt fortrolighed (legal professional privilege) kan videreføres, uanset om udfaldet blive et no-deal scenarie.

Retsstillingen for patentindehavere i tilfælde af no-deal svarer i høj grad til den nugældende, mens udfaldet af spørgsmålet om den fælles patentdomstol og enhedspatentet synes at være den helt store joker.


Plesner følger den videre udvikling tæt og vil løbende orientere herom.

Retningslinjerne for retsstillingen for patenter i tilfælde af no-deal kan læses her

Læs mere om Plesners Brexit Task Force og andre nyheder om Brexit her

Plesners temaside med information om Den Fælles Patentdomstol findes her

Seneste nyt om IP-ret

IP-ret