Lovforslag: Nye regler for forbrugslånsvirksomheder

Finanstilsynet har den 29. november 2018 sendt udkast til en ny lov om forbrugslånsvirksomheder i høring. Den foreslåede lov medfører betydelige ændringer i den hidtidige regulering af forbrugslånsvirksomheder og kan få stor betydning for den fremtidige drift af denne type virksomhed.

Vi stiller derfor skarpt på dette lovforslag i denne Plesner Insight.

Baggrund

Høringsforslaget har til formål at gennemføre regeringens initiativ "Øget tilsyn med kviklån", fra regeringens forbrugerpolitiske strategi, "Forbrugere i en digital verden".

Med høringsforslaget foreslås det, at forbrugslånsvirksomheder fremover skal undergives tilsyn af Finanstilsynet ligesom der med lovforslaget indføres et tilladelseskrav for drift af forbrugslånsvirksomhed. Dette tilladelseskrav er et nybrud i reguleringen af forbrugslånsvirksomheder, der ikke på nuværende tidspunkt er underlagt særskilt tilsyn, og som i dag kun er forpligtet til at registrere sig hos Finanstilsynet i henhold til hvidvaskloven.

Lovforslagets formål er at styrke forbrugerbeskyttelsen gennem en stramning af tilsynet med alle udbydere af forbrugslån, der ikke i forvejen har en tilladelse som enten finansiel virksomhed eller ejendomskreditselskab.

Lovforslagets regler, herunder kravet om tilladelse og Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, har nærmere til formål at understøtte dels, at forbrugslånsvirksomhederne foretager en reel kreditvurdering af potentielle kunder og dels, at forbrugslånsvirksomhederne driver deres virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.

De foreslåede regler

Lovforslagets indeholder først og fremmest en regel om, at forbrugslånsvirksomheder skal have tilladelse af Finanstilsynet til at udøve virksomhed som forbrugslånsvirksomhed.

En sådan tilladelse kan kun gives, hvis virksomheden efterlever de i lovforslaget opstillede tilladelseskrav.

Tilladelseskravene er i overvejende grad identiske med de primære krav, der findes i lov om finansiel virksomhed og som gælder for finansielle virksomheder.

Der foreslås blandt andet krav om, at virksomhedens ledelse skal opfylde en række egnetheds- og hæderlighedskrav (såkaldte 'fit & proper'-krav), ligesom virksomheden skal have forretningsgange for efterlevelsen af lovforslagets regler om redelig forretningsskik og god praksis, samt identifikation af målgrupper.
Blandt de nye krav er blandt andet en bestemmelse om, at forbrugslånsvirksomheder skal identificere den relevante målgruppe for den tiltænkte type af udbudt kreditaftale, førend sådanne kreditaftaler må udbydes til forbrugere.

Lovforslaget indeholder ikke krav om, at der skal foretages en egentlig test af kreditaftaletypen førend den udbydes, men det anføres dog i bemærkningerne til lovforslaget, at det kan være nødvendigt, at der foretages passende undersøgelser i form af eksempelvis fokusgruppeinterview med henblik på at sikre, at virksomheden har et tilstrækkeligt kendskab til den pågældende målgruppe.

Forbrugslånsvirksomheden skal sikre, at den pågældende type kreditaftale er hensigtsmæssig for den identificerede målgruppes interesser, formål og karakteristika, ligesom der i den forbindelse skal foretages en vurdering af målgruppens finansielle kapacitet.

Endvidere skal forbrugslånsvirksomheden identificere grupper af forbrugere, hvor den pågældende type af kreditaftale ikke vurderes at være hensigtsmæssig for gruppens interesser, formål og karakteristika.

På baggrund af denne målgruppeidentifikation må forbrugslånsvirksomheden i henhold til lovforslagets regler kun udvikle og udbyde produkter med egenskaber, omkostninger og risici, der stemmer overens med de interesser, formål og karakteristika, der kendetegner den identificerede målgruppe. Særligt væsentligt er også, at såfremt lovforslaget indføres i sin nuværende form, vil forbrugslånsvirksomhederne blive afskåret fra at udbyde et produkt til de forbrugere, der ikke tilhører den for produktet identificerede målgruppe, medmindre der er tale om et tilstrækkeligt begrundet tilfælde.

Lovforslaget indeholder ikke en nærmere uddybning af, hvornår der er tale om et sådant tilstrækkeligt begrundet tilfælde. Det anføres dog, at sådanne tilfælde forudsætter, at virksomheden på baggrund af en individuel vurdering finder, at det i det enkelte tilfælde er forsvarligt at tilbyde en forbruger uden for målgruppen produktet.

Udover tilladelseskrav, krav om forretningsgange og fit & proper-regler indeholder lovforslaget, på linje med lov om finansiel virksomhed regler, om, at forbrugslånsvirksomheden skal have en whistleblowerordning, hvis virksomheden beskæftiger flere end 5 ansatte.

På samme vis som for finansielle virksomheder vil forbrugslånsvirksomhederne og deres ledelse i tilfælde af overtrædelse af lovforslagets regler kunne blive påbudt at nedlægge deres hverv eller få inddraget deres tilladelse af Finanstilsynet. Endvidere vil virksomhederne og deres ledelsesmedlemmer i visse tilfælde af overtrædelser af lovforslagets regler kunne blive straffet med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Lovforslagets betydning for forbrugslånsvirksomheder

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2019. Eksisterende forbrugslånsvirksomheder, som allerede er registreret som virksomheder, der yder forbrugerkreditter i henhold til hvidvaskloven, og som efter lovens ikrafttræden vil kræve tilladelse, skal senest have indgivet ansøgning om tilladelse den 1. januar 2020. Disse virksomheder vil dog kunne fortsætte den eksisterende virksomhed uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i sagen.

Lovforslaget udgør en markant skærpelse af de hidtidige regler for forbrugslånsvirksomheder. Det er derfor yderst vigtigt, at virksomheder, der udøver forbrugslånsvirksomhed sætter sig ind i reglerne med henblik på at afklare, hvorvidt de er omfattet af lovforslaget og dermed skal indgive ansøgning om tilladelse senest den 1. januar 2020.

Seneste nyt om Bank og Finans

Bank og Finans