Folketinget har den 6. december 2018 vedtaget en ændring af aktieoptionsloven. Det vedtagne lovforslag er identisk med det lovforslag, som blev sendt i høring i sommers (og fremsat i Folketinget den 3. oktober 2018). De nye regler træder i kraft den 1. januar 2019.

Ændringen af aktieoptionsloven medfører, at §§ 4 og 5 i den nuværende aktieoptionslov slettes, samt at der indføres en ny § 4, der regulerer tilbagekøb af aktier erhvervet gennem aktieordninger omfattet af aktieoptionsloven.

Aftalefrihed ved fratrædelse

Ændringen betyder - som det også direkte anføres i forslaget - at der indføres aftalefrihed med hensyn til, hvordan uudnyttede instrumenter omfattet af aktieoptionsloven skal håndteres i forbindelse med en fratrædelse. Såkaldte "good leavers" vil således ikke længere have et specifikt lovkrav på at beholde tildelte, men ikke udnyttede, instrumenter i forbindelse med fratrædelsen. Dog vil aftalelovens § 36 fortsat finde anvendelse, således at vilkår, som konkret anses for urimelige, vil kunne tilsidesættes eller ændres af domstolene.

Det vil således være op til domstolene at fastlægge rammerne for, hvornår det vil være urimeligt, at en good leaver mister retten til ikke udnyttede aktieinstrumenter. Det må dog forventes, at det nu vil være muligt at indføre en vesting periode, således at good leavers mister retten til 'ikke-vestede' aktieinstrumenter, da det direkte anføres i bemærkningerne til lovændringen, at der skal"etableres aftalefrihed til at indgå såkaldte 'vesting-aftaler'."

Tilbagekøb af aktier

I forhold til tilbagekøb af aktier indeholder forslaget en ny § 4, hvorefter det kan aftales, at arbejdsgiveren ved lønmodtagerens fratrædelse kan tilbagekøbe aktier - der er erhvervet i henhold til en ordning eller aftale omfattet af aktieoptionsloven - til markedspris. På den ene side vil en sådan ændring betyde, at den usikkerhed, der har været i forhold til muligheden for at gennemtvinge tilbagekøb af aktier fra en good leaver, nu afklares, men det forhold, at tilbagekøb i alle tilfælde skal ske til markedspris, forekommer uhensigtsmæssigt - blandt andet i en situation, hvor der foreligger væsentlig misligholdelse.

Særligt i forhold til spørgsmålet omkring tilbagekøb af aktier rejser lovændringen en række spørgsmål, herunder omkring fastsættelse af markedspris. Yderligere fremgår det af bemærkningerne til loven, at tilbagekøbsklausuler ikke vil kunne håndhæves i forhold til aktier, "der i henhold til ordningen slet ikke er omsættelige på det åbne marked ". Det er dog usikkert, hvad der præcist menes med "omsættelige på det åbne marked ", herunder om tilbagekøb kun kan aftales for noterede aktier.

Warrants eller aktiekøbsprogrammer?

De nye regler om aktieoptioner giver anledning til en række overvejelser i forbindelse med etablering af aktiebaserede incitamentsprogrammer. Det gælder bl.a. i forhold til valg mellem:

1. Aktieoptions-/warrantprogrammer (som er omfattet af aktieoptionsloven)
2. Aktiekøbsprogrammer (som ikke er omfattet af aktieoptionsloven)

Virksomheder, der har aktiebaserede incitamentsprogrammer som en del af deres lønpakker til nøglemedarbejdere, bør gennemgå, om de fortsat har de mest hensigtsmæssige løsninger. Plesner rådgiver løbende om etablering og ændringer af incitamentsprogrammer, herunder også om de skattemæssige konsekvenser.