EU-Domstolen har i forbindelse med en sag vedrørende en italiensk sundheds- og socialmyndigheds indgåelse af kontrakt om indsamling og bortskaffelse af affald besvaret en række præjudicielle spørgsmål om ordregiveres brug af rammeaftaler, herunder hvorvidt den maksimale mængde af de varer og tjenesteydelser, der kan blive genstand for efterfølgende kontrakter, skal angives i udbudsmaterialet.

EU-Domstolen udtaler indledningsvist, at en rammeaftale har til formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal indgås i løbet af en given periode, især med hensyn til pris og i givet fald påtænkte mængder. EU-Domstolen udtaler, at det ganske vist kunne udledes af udtrykket "i givet fald", at angivelsen af mængden, som aftalen vedrører, kun er fakultativ.

Denne fortolkning kan imidlertid ikke tiltrædes af EU-Domstolen. EU-Domstolen oplister herefter fire forhold som begrundelse for, at en ordregiver, der udbyder en rammeaftale, er forpligtet til på forhånd i udbudsmaterialet at angive den maksimale mængde varer og tjenesteydelser, der kan blive genstand for efterfølgende kontrakter:

• Flere andre bestemmelser i udbudsdirektivet tilsiger, at den maksimale mængde varer eller tjenesteydelser, der kan være genstand for efterfølgende kontrakter, skal fastlægges på forhånd. Særligt henvises till bestemmelserne om beregning af den anslåede værdi af en rammeaftale, hvorefter den værdi, der skal tages i betragtning, er den anslåede maksimale værdi eksklusive moms af alle de kontrakter, der forventes tildelt inden for rammeaftalens løbetid.
• Når en rammeaftale indgås med en enkelt økonomisk aktør, indgås kontrakter baseret på denne rammeaftale på de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen. Ordregiver kan kun forpligte sig inden for rammerne af disse vilkår, som bl.a. omfatter mængden af den maksimale mængde varer eller tjenesteydelser, der kan være genstand for efterfølgende kontrakter. EU-Domstolen udtaler i den forbindelse endvidere, at rammeaftalen vil have udtømt sine virkninger, når den angivne mængde er nået.
• Det vil endvidere sikre overholdelsen af de grundlæggende principper om ligebehandling og gennemsigtighed, der gælder for indgåelse af offentlige kontrakter, at den maksimale mængde varer eller tjenesteydelser, der kan blive genstand for efterfølgende kontrakter, er angivet på forhånd i udbudsmaterialet.
• Endelig vil et krav om, at den ordregivende myndighed angiver mængden af de varer eller tjenesteydelser, der kan blive genstand for efterfølgende kontrakter, udgøre en konkretisering af forbuddet mod at misbruge rammeaftaler eller anvende dem på en sådan måde, at konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes.

Praktiske konsekvenser af dommen

Selvom dommen vedrører et udbud efter det gamle udbudsdirektiv, må det antages, at tilsvarende gælder for udbud efter det nugældende direktiv og dermed også udbudsloven. For ordregivere, der udbyder rammeaftaler, medfører dommen således en pligt for disse til på forhånd i udbudsmaterialet at angive den maksimale mængde af de varer eller tjenesteydelser, der kan blive genstand for efterfølgende kontrakter.

På baggrund af udtalelserne fra EU-Domstolen skal ordregiver ved fastsættelsen af den maksimale mængde være opmærksom på, at rammeaftalen alene kan anvendes, indtil den angivne mængde er opbrugt, hvorefter den anses for "bortfaldet" på samme måde, som hvis rammeaftalen var udløbet i varighed. Ordregiver bør således nøje overveje, hvad den maksimale mængde varer eller tjenesteydelser skal være for at sikre, at aftalen ikke "bliver brugt op" på et tidligt tidspunkt i dens levetid.

EU-Domstolen henviser udtrykkeligt til rammeaftaler mellem ordregiver og én økonomisk aktør. Det er uklart, om dette skal fortolkes således, at der ikke gælder samme pligt for ordregiver i forbindelse med udbud af parallelle rammeaftaler, altså rammeaftaler mellem ordregiver og flere økonomiske aktører. Eftersom de øvrige argumenter, som EU-Domstolen fremfører, alt andet lige også gælder ved udbud af parallelle rammeaftaler, kan det ikke afvises, at pligten til at angive den maksimale mængde varer eller tjenesteydelser også vil gælde i forbindelse med udbud af sådanne rammeaftaler.

Læs EU-Domstolens afgørelse