Sådan har domstolene dømt i sagerne om "lånepriser"

Der foreligger nu flere domstolsafgørelser om de såkaldte "lånepriser", som optræder både i nedrivningskartel- og byggekartel-sagerne. I tre forskellige domme fra december 2018 og januar 2019 har domstolene uddelt bøder på henholdsvis 100.000 kr. og 300.000 kr. samt frifundet to entreprenørfirmaer og tre ledende medarbejdere. I ingen af sagerne er uddelt fængselsstraf.

Den 12. december 2018 traf Retten i Odense afgørelse i en af byggekartel-sagerne og frifandt entreprenørvirksomhederne H. Skjøde Knudsen A/S og Jorton A/S samt tre ledende medarbejdere for overtrædelse af konkurrencereglerne i tre forskellige byggeentrepriser. Den 21. december 2018 stadfæstede Østre Landsret imidlertid en bøde på 100.000 kr. til en medarbejder fra Midtsjællands Nedbrydning for den pågældendes deltagelse i nedrivningskartellet. Ligeledes idømte Retten i Hillerød den 11. januar 2019 to ledende medarbejdere i en anden nedrivningsvirksomhed hver en bøde på 300.000 kr. for deres deltagelse i nedrivningskartellet.

I nedrivningskartelsagerne havde Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet ("SØIK") rejst tiltale mod flere forskellige nedrivningsvirksomheder og medarbejdere for kartelvirksomhed i form af ulovlig udveksling af oplysninger om priser med konkurrerende virksomheder i forbindelse med tilbudsgivning på en række nedrivningsentrepriser i perioden fra maj 2011 til oktober 2013.

Sagen fra Retten i Odense vedrørte entreprenørvirksomhederne H. Skjøde Knudsen A/S og Jorton A/S' udveksling af oplysninger om tilbudte priser i forbindelse med udbud på tre byggeentrepriser i perioden fra januar 2012 til august 2013.

Sagerne angår alle brug af såkaldte "lånepriser" i forbindelse med konkrete entrepriser. Virksomheder har "lånt" priser til konkurrenter, således at disse har kunne afgive tilbud på opgaver, som de angiveligt ellers ikke f.eks. på grund af tidsnød eller manglende ressourcer ville kunne byde på. Denne praksis er blandt andet opstået, fordi virksomhederne ikke har ville risikere at blive overset eller udelukket fra fremtidige entrepriseopgaver. Den tilbudte pris har således været lidt højere end låneprisen.

Østre Landsret og Retten i Hillerød har i de to sager vedrørende nedrivningskartellet fundet, at den udviste adfærd var udtryk for kartelvirksomhed og således en overtrædelse, som havde til formål at begrænse konkurrencen i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 3. I begge sager havde SØIK nedlagt påstand om fængselsstraf. Muligheden for at idømme fængselsstraf blev indført med virkning fra 1. marts 2013 og forudsætter efter konkurrenceloven, at der er tale om kartelvirksomhed og et forsætligt forhold af grov beskaffenhed. Efter en samlet vurdering fandt retterne ikke, at der var tale om forhold af så grov beskaffenhed, at betingelserne for at idømme fængselsstraf var opfyldt. De tiltalte medarbejdere blev i stedet idømt bødestraffe, som blev udmålt med udgangspunkt i de grundbeløb, der indførtes ved skærpelsen i 2013.

Retten i Odenses dom i byggekartellet

Retten i Odense frifandt den 12. december 2018 to entreprenørvirksomheder og tre ledende medarbejdere, der var tiltalt for overtrædelse af konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 3, ved at have udvekslet oplysninger og koordineret priser på tre byggeentrepriser. Retten lagde i sin begrundelse vægt på, at priserne var blevet udvekslet få timer før tilbudsfristens udløb, og at tilbuddene baseret på den lånte pris var højere end den lånte pris. Retten fandt ikke, at SØIK havde ført det fornødne bevis for, at udvekslingen af priser havde til formål at begrænse konkurrencen mellem virksomhederne. Eftersom Retten heller ikke fandt, at SØIK havde godtgjort, at prisudviklingen havde til følge at begrænse konkurrencen, frifandtes de tiltalte.

Østre Landsrets dom i nedrivningskartellet

Østre Landsret stadfæstede den 21. december 2018 Retten i Holbæks dom af 19. september 2018, hvorved en medarbejder fra Midtsjællands Nedbrydning blev idømt en bøde på 100.000 kr. for i et enkelt tilfælde at have modtaget en konkurrents tilbud for herefter at afgive et højere bud på samme nedrivningsopgave.

SØIKs påstand om fængselsstraf blev ikke taget til følge af landsretten, der – med henvisning til de af byretten anførte grunde – fandt bødestraffen passende. Byretten lagde til grund, at der var tale om kartelvirksomhed og en forsætlig overtrædelse af konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 3, og at den i sagen omhandlede tilbudskoordinering var egnet til at vildlede om den faktiske prissituation på markedet, skade konkurrencen og skabe risiko for overpriser, men fandt ikke, at overtrædelsen var af grov beskaffenhed. Byretten lagde vægt på, at der var tale om et enkeltstående tilfælde, hvor tiltalte ikke havde opnået økonomisk gevinst eller haft udsigt hertil, og heller ikke havde haft en ledende rolle.

Retten i Hillerøds dom i nedrivningskartellet

Ved Retten i Hillerøds dom af 11. januar 2019 blev to ledende medarbejdere fra en nu opløst nedrivningsvirksomhed hver især idømt en bøde på 300.000 kr. for i 24 tilfælde at have udvekslet priser på underentrepriser med forskellige konkurrenter, herunder særligt Søndergaard Nedrivning A/S.

Retten lagde til grund, at de afgivne bud udgjorde proforma bud, som lå over konkurrentens (långivers) tilbud, og det der herved skete en begrænsning af den reelle konkurrencesituation, idet de involverede virksomheder dermed ikke konkurrerede.

SØIKs nedlagte påstand om fængselsstraf for så vidt angik tre af underentrepriserne, som fandt sted efter 1. marts 2013, blev imidlertid ikke imødekommet af byretten. Retten i Hillerød lagde således vægt på, i) at forholdene havde en begrænset tidsmæssig udstrækning fra maj 2013 til september 2013, ii) at forholdene havde en begrænset markedsmæssig udbredelse, iii) at Søndergaard Nedrivning A/S forinden havde afgivet et tilbud efter en faktisk selvstændig beregning, og først efterfølgende lånte sit tilbud til de tiltalte, iv) at de tiltalte lånte tilbudspriser, når de pga. tidsnød ikke kunne nå at beregne et tilbud på en opgave, eller når de ikke havde interesse i at afgive et tilbud pga. manglende kapacitet, og v) at det ikke var godtgjort, at de involverede havde opnået økonomisk vinding.

14 af forholdene var begået før de skærpede bødeniveauer og fængselsstraf blev indført i 2013, mens de resterende 10 var begået efter. Retten lagde ved udmålingen af bøden vægt på i) antallet af forhold; ii) at disse var begået over en periode på knap to år; iii) de involverede værdier; iv) at forholdene var begået forsætligt og v) bødestraffens fastsættelse i tidligere sager, herunder den ovenfor omtalte dom fra Østre Landsret.

Plesners bemærkninger

Det er først og fremmest bemærkelsesværdigt, at Retten i Odense i modsætning til Retten i Hillerød, Retten i Holbæk og Østre Landsret har fundet, at lånepriserne ikke udgjorde en "til formål" overtrædelse og således ikke udgjorde et kartel. De faktiske omstændigheder i de tre sager synes ikke at afvige i en sådan grad, at det kan forklare det vidt forskellige resultat. Det er dog værd at bemærke, at Østre Landsrets afgørelse først er afsagt efter Retten i Odenses afgørelse. SØIK har - i lyset af forventeligt - anket Retten i Odenses dom til Østre Landsret.

Dernæst er det værd at bemærke, at selvom Retten i Hillerød fandt, at der var tale om et kartel, og at 10 forhold var begået efter 1. marts 2013, fandt retten ikke anledning til at idømme fængselsstraf som ellers påstået af SØIK. Ankefristen for Retten i Hillerøds afgørelse udløber den 8. februar 2019.

Læs Retten i Holbæks dom af 19. september 2018


Læs Østre Landsrets ankedom af 21. december 2018

Læs Retten i Hillerøds dom af 11. januar 2019

Læs Retten i Odenses dom af 12. december 2018

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret