"Beneficial owner"-sagerne handler om, hvorvidt danske rente- eller udbyttebetalende selskaber skulle have indeholdt kildeskat i forbindelse med udbetalinger, der typisk er sket til moderselskaber, der er hjemmehørende i andre EU-lande.

Skattemyndighederne gør gældende, at de på­gældende moderselskaber er såkaldte "gennem­strømningsselskaber", fordi de modtagne beløb efter skattemyndighedernes opfattelse er videreført til selskaber i skattelylande. Moderselskaberne er derfor ikke "retmæssige ejere" - "beneficial ow­ners" - af de modtagne udbytter eller renter, hvorfor de danske datterselskaber ifølge skattemyndighederne burde have inde­holdt kildeskat i forbindelse med udbetalingen. Da dette ikke er sket, hæfter de danske selskaber - stadig efter skattemyndighedernes opfattelse - for betalingen af skatten.

Sagerne verserer ved Østre og Vestre Landsret, der i 6 udvalgte sager har forelagt en lang række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af EU-retten, navnlig om rente-/royaltydirektivet og moder-/datterselskabsdirektivet og implementeringen af disse direktiver i dansk ret samt om kapitalens fri bevægelighed i EU-traktaten.

Plesner fører tre af disse pilotsager - en udbytteskattesag og to renteskattesager. I sagerne, der har verseret for EU-Domstolen i tre år, fremkom EU-Domstolens Generaladvokat med sit forslag til afgørelse i sagerne den 1. marts 2018, og nu foreligger EU-Domstolens domme.

Umiddelbart synes EU-Domstolen i vid udstrækning at have tilsidesat Generaladvokatens indstillinger.

Rentesagerne

I rentesagerne - som er tabt af skatteyderne i Landsskatteretten - går hovedspørgsmålet på fortolkningen af rente-/royaltydirektivets "retmæssig ejer"-begreb.

EU-Domstolen fastslår, at begrebet skal fortolkes således, at "det betegner en enhed, som reelt modtager de renter, som betales til den". EU-Domstolen oplister i den forbindelse en række vejledende fortolkningsbidrag.

Et andet væsentligt spørgsmål er, om rente-/royaltydirektivet kræver, at der i dansk ret findes en regel til bekæmpelse af svig og misbrug, for at skattemyndighederne kan nægte direktivbeskyttelse med den begrundelse, at der foreligger misbrug, eller om EU-rettens generelle misbrugsbegreb kan anvendes direkte af skattemyndighederne.

Om dette spørgsmål konstaterer EU-Domstolen indledningsvis, at EU-rettens generelle misbrugsbegreb kan anvendes direkte af skattemyndighederne, dvs. det er ikke afgørende, om direktivets anti-misbrugsbestemmelse i artikel 5 er implementeret i national ret. Dermed synes EU-Domstolen at have tilsidesat sin egen tidligere praksis på området for de direkte skatter (den såkaldte Kofoed-dom).

EU-Domstolen overlader det herefter til de nationale domstole at afgøre, om der i de pågældende sager konkret foreligger et misbrug af EU-retten. EU-Domstolen oplister herved en række vejledende omstændigheder, der kan tale henholdsvis for og imod et misbrug.

Vedrørende EU-traktatens bestemmelser fastslår EU-Domstolen generelt, at en række danske regler er EU-stridige. Det gælder således bl.a. den danske bruttobeskatning af udenlandske rentemodtagere samt reglerne om forhøjede morarentesatser i kildeskattesager.

EU-Domstolen fastslår dog, at et selskab, der har misbrugt EU-reglerne, ikke kan påberåbe sig traktatbeskyttelse.

Udbyttesagerne

I udbyttesagerne - som er vundet af skatteyderne i Landsskatteretten på grundlag af EU-retten - er det væsentligste spørgsmål, om skattemyndighedernes påberåbelse af moder-/datterselskabsdirektivets anti-misbrugsbestemmelse i artikel 1, stk. 2, kræver, at der i dansk ret findes en regel til bekæmpelse af svig og misbrug, for at skattemyndighederne kan nægte direktivbeskyttelse, eller om EU-rettens generelle misbrugsbegreb kan anvendes direkte af skattemyndighederne.

EU-Domstolen giver her udtryk for samme opfattelse som angivet ovenfor vedrørende den tilsvarende bestemmelse i rente-/royaltydirektivets artikel 5. Det generelle EU-retlige misbrugsbegreb kan således finde anvendelse, og det overlades dermed til de nationale domstole at træffe afgørelse herom under iagttagelse af samtlige foreliggende omstændigheder i de enkelte sager.

Næste skridt

Næste skridt er, at sagerne genoptages ved de forelæggende danske retter, dvs. henholdsvis Østre Landsret og Vestre Landsret.

Som det fremgår, vil domstolene skulle tage konkret stilling til, om de enkelte selskaber kan nægtes beskyttelse efter direktiverne, dvs. om der foreligger misbrug heraf.

Det bemærkes, at der, ud over de EU-retlige argumenter i sagerne, er en række andre - nationalretlige og internationalretlige - argumenter, der støtter, at der ikke er grundlag for at opkræve den pågældende kildeskat, hvilke domstolene ligeledes nu vil skulle tage stilling til.

Herudover har EU-Domstolen, som nævnt, fastslået, at en række danske regler er EU-stridige. Det må derfor forventes, at skatteministeren tager initiativ til en ændring af de pågældende regler, samt at skattemyndighederne udsender en vejledning om muligheden for genoptagelse i de tilfælde, hvor de danske regler ulovligt har fundet anvendelse.

Plesners team på dette sagskompleks består af advokaterne Hans Severin Hansen, Lasse Esbjerg Christensen og Anders Endicott Pedersen.