Som en del af opfølgningen på de seneste års sager om manglende overholdelse af hvidvaskloven har Folketingets partier bortset fra Enhedslisten og Alternativet den 27. marts 2019 indgået en politisk aftale om markante skærpelser af lovgivningen vedrørende finansiel kriminalitet herunder særligt overholdelse af hvidvaskloven. Aftalen indeholder 16 konkrete initiativer, som med aftaleparternes ord - i et ganske bemærkelsesværdigt brud med traditionel dansk tilsynspraksis - skal give Finanstilsynet "en mere udfarende og aggressiv tilsynsmetode". De væsentligste/mest nyskabende af initiativerne er:

• Finanstilsynet får adgang til at udpege en sagkyndig person til i en periode at følge en finansiel virksomheds daglige drift og deltage i bestyrelsesmøder
• Finanstilsynet får mulighed for at forbyde en finansiel virksomhed at påtage sig nye kundeforhold indtil alvorlige overtrædelser af hvidvasklovgivningen er afhjulpet
• Forbud mod tavshedsklausuler, som forbyder ansatte i finansielle virksomheder at benytte whistleblowerordninger
• Indførelse af en karensperiode for medlemmer af Finanstilsynets direktion eller medarbejdere med særlige funktioner, hvis disse får ansættelse i den finansielle sektor (herunder finansielle brancheorganisationer)
• Finansielle virksomheder pålægges en helt generel aktiv oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet om forhold af betydning for tilsynet med de pågældende virksomheder ligesom det præciseres, at finansielle virksomheder af egen drift skal berigtige tidligere afgivne oplysninger, hvis disse viser sig at være urigtige
• Finanstilsynet får mulighed for at udstede administrative bødeforlæg for overtrædelse af hvidvaskloven
• Skærpelse af straframmen og forlængelse af forældelsesperioderne for overtrædelser af lov om finansiel virksomhed eller hvidvaskloven
• Udvikling af en centraliseret kundekendskabsplatform for hele sektoren

I tillæg til disse konkrete initiativer (og flere andre) vil der blive igangsat arbejde med henblik på at afdække blandt andet mulighederne for at skærpe såvel den straffe- som erstatningsretlige ansvarsnorm for ledelsesmedlemmer og andre nøglepersoner for overtrædelser af den finansielle lovgivning, særligt i lyset af Højesterets dom i Capinordic-sagen.

I det følgende uddyber vi de enkelte væsentlige initiativer.

Adgang til at udpege en sagkyndig person

Muligheden for at udpege en sagkyndig person kan anvendes af Finanstilsynet, hvis (i) Finanstilsynet har givet påbud m.v. for utilstrækkelige foranstaltninger til bekæmpelse af finansiel kriminalitet, eller (ii) Finanstilsynet finder væsentligt behov for nærmere at følge en finansiel virksomhed med henblik på at afdække mulige risici for finansiel kriminalitet. Den sagkyndiges mandat fastlægges af Finanstilsynet og kan omfatte at følge den daglige drift og deltage i bestyrelsesmøder. En sagkyndig person kan udpeges "i en kortere periode", men det er i øvrigt forudsat, at denne "kortere periode" kan forlænges, hvis der er grundlag derfor.

Det er værd at bemærke, at en sagkyndig person kan være ikke blot en medarbejder i Finanstilsynet men også eksterne personer med relevante kompetencer som f.eks. advokater, revisorer eller andre finansielle rådgivere. Det er ligeledes værd at bemærke, at adgangen til at udpege en sagkyndig person i første omgang forudsættes begrænset til forhold relateret til (mulig) finansiel kriminalitet. Det er imidlertid aftalt, at denne del af ordningen skal indgå i den allerede planlagte evaluering af hvidvaskområdet i 2020/2021, og at det i den forbindelse skal vurderes, om ordningen skal udbredes til også at gælde andre mulige overtrædelser af den finansielle lovgivning (f.eks. manglende kreditstyring, usikker fundingstruktur, utilstrækkelig compliancefunktion eller andre forhold, som ikke nødvendigvis er relateret til finansiel kriminalitet).

Forbud mod at påtage sig nye kundeforhold

Finanstilsynet har allerede i dag kompetence til at påbyde en bank at standse udlånsvækst i tilfælde af risiko for manglende overholdelse af kapitalkrav. Med dette initiativ indføres en parallel ordning for alle finansielle virksomheder i tilfælde af overtrædelse af "centrale hvidvaskregler". Påbuddet om ikke at tage nye kunder ind vil skulle vare indtil virksomheden kan dokumentere, at den overholder hvidvasklovgivningen.

I lyset af Danske Bank-sagen og den meget store uenighed mellem de involverede finanstilsyn om kompetencefordelingen ved grænseoverskridende hvidvasktilsyn sagen har afsløret, er det bemærkelsesværdigt, at den nye mulighed udtrykkeligt forudsættes at kunne anvendes af Finanstilsynet ikke blot i forhold til en dansk finansiel virksomhed men også over for dennes udenlandske filialer (som i henhold til hvidvaskloven og 4. hvidvaskdirektiv ellers i udgangspunktet er genstand for værtslandets hvidvaskregler).

Forbud mod tavshedsklausuler

Det præciseres, at der ikke må indgås aftaler med ansatte i finansielle virksomheder, der afskærer disse fra at indberette oplysninger eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning til Finanstilsynet.

Indførelse af karensperiode

Såfremt et medlem af Finanstilsynets direktion eller andre medarbejdere med "særlige funktioner" ønsker at tage ansættelse i den finansielle sektor (herunder finansielle brancheorganisationer), vil de fremover blive underlagt en karensperiode, inden de kan tiltræde den nye stilling. Karensperioden for direktionsmedlemmer vil være 6 måneder, medens det endnu ikke er afklaret, hvor lang perioden skal være for andre medarbejdere (men den skal som minimum være 2 måneder). Det er ligeledes ikke klart, hvad der menes med medarbejdere med "særlige funktioner", men begrebet må antages i hvert fald at inkludere medarbejdere på kontorchef-niveau.

Aktiv generel oplysningsforpligtelse og pligt til af egen drift at berigtige oplysninger

Efter engelsk forbillede indføres der en generel aktiv oplysningsforpligtelse for finansielle virksomheder til af egen drift at underrette Finanstilsynet om forhold, som virksomheden "må indse er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn med virksomheden". Pligten gælder alle forhold og er således ikke begrænset til f.eks. hvidvasklovgivningen. I tillæg hertil indføres der en udtrykkelig pligt for finansielle virksomheder til af egen drift at berigtige tidligere afgivne oplysninger, hvis virksomheden bliver bekendt med, at de tidligere oplysninger er ukorrekte eller ikke fyldestgørende.

Den nye oplysningspligt - og særligt det forhold, at den i mange situationer må forventes at vedrøre potentielt strafbare forhold - aktualiserer den problemstilling, at også (finansielle) virksomheder generelt er beskyttet af forbuddet mod selvinkriminering, og det fremgår da heller ikke klart af aftalen, i hvilket omfang oplysningspligten forestilles håndhævet, såfremt oplysningerne vedrører potentielt strafbar adfærd.

Administrative bødeforlæg

I lighed med hvad der i dag er gældende på visse andre områder af den finansielle lovgivning, får Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforlæg for overtrædelse af hvidvaskloven. Det vil være en betingelse for brug af administrative bødeforlæg, at (i) der er tale om en "klar lovovertrædelse" således, at bevisvurderingen ikke giver anledning til væsentlig tvivl, og (ii) en politimæssig efterforskning ikke vurderes at ville kunne føre til en højere bøde.

Skærpelse af straframmer og forlængelse af forældelsesfrister

Straframmerne for bl.a. afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til en myndighed og visse grove overtrædelser af hvidvaskloven hæves og ensrettes fra typisk 4 måneder til 2 år. Straframmen forhøjes yderligere til 3 år, hvis overtrædelsen er begået af ledelsesmedlemmer i et SIFI-institut.

Samtidig forlænges forældelsesfristen for virksomheders afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til 5 år (svarende til, hvad der i dag gælder for fysiske personer), og forældelsesfristen for grove overtrædelser af lov om finansiel virksomhed eller hvidvaskloven forlænges fra 5 til 10 år. Det fremgår ikke af aftalen, om udvidelsen af forældelsesfristerne er tiltænkt at have virkning i forhold til allerede begåede overtrædelser (som enten allerede er forældet efter nugældende regler, eller som vil blive forældet tidligere efter de nugældende regler), men det ville formentlig ikke være foreneligt med forbuddet mod straf med tilbagevirkende kraft i EMRK Artikel 7.

Udvikling af centraliseret kundekendskabsplatform

Finanstilsynet vil arbejde sammen med den finansielle sektor om at opbygge en "fælles infrastruktur, der kan styrke de finansielle virksomheders processer for kundekendskab". Det er ikke klart ud fra aftalens ordlyd, om der sigtes mod etablering af en fælles KYC-database som sektoren har ønsket i en lang årrække, eller om der vil være tale om et mere begrænset projekt, der "kun" tager udgangspunkt i det arbejde, sektoren allerede har gjort med henblik på etablering af en fælles database over danske PEPs.

Arbejdsgruppe vedrørende skærpet straffe- og erstatningsansvar for ledelsen og nøglepersoner i finansielle virksomheder

Med henvisning til Højesterets dom i den såkaldte Capinordic-sag (der fastslog, at der ikke generelt gælder en skærpet ansvarsnorm for ledelsen af en finansiel virksomhed i forhold til ikke-finansielle virksomheder) beskriver aftalen retstilstanden som "utilfredsstillende". Arbejdsgruppen skal derfor arbejde med det formål at klarlægge muligheden for i højere grad at holde ledelse og nøglepersoner såvel straffe- som erstatningsretligt ansvarlige for overtrædelser af den finansielle lovgivning.

Såfremt arbejdsgruppens forslag fører til markant skærpede straffe- og/eller erstatningsansvarsnormer for ledelsesmedlemmer eller nøglepersoner i finansielle virksomheder, må det forventes i første omgang at resultere i et øget behov for ansvarsforsikringer inden for sektoren, men da det ikke er muligt at forsikre sig mod et strafferetligt ansvar, kan det næppe udelukkes, at sådanne ansvarsskærpelser vil kunne føre til, at færre personer med relevante kompetencer ønsker at deltage i ledelsen af (eller som nøglemedarbejdere i) finansielle virksomheder.

Arbejdsgruppen vil få deltagelse af Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Finanstilsynet, Rigsadvokaten og SØIK, men ikke den finansielle sektor eller f.eks. Advokatsamfundet. Arbejdsgruppens forslag skal færdiggøres senest med udgangen af 2019.

Næste skridt

Størstedelen af aftalens initiativer vil kræve lovændringer, og forslag til disse vil blive fremsat i den kommende folketingssamling (2019/2020). Da det kun er to af Folketingets nuværende partier, der ikke står bag aftalen, er vor forventning, at aftalens initiativer vil "overleve" det kommende folketingsvalg og et eventuelt skifte af regeringsmagten i den forbindelse.