Voldgiftsnævnet har netop offentliggjort en principiel kendelse af 5. juli 2019 i MgO sagskomplekserne. Denne gang er en leverandør af facadeelementer med MgO plader leveret til renovering af 90 rækkehuse blevet ubegrænset erstatningsansvarlig for enhver udgift, som hovedentreprenøren overfor bygherren blev tilpligtet at afholde til udskiftningen, herunder renter og omkostninger. Hovedkravet var på 45 mio. kr.

Retten udtalte, at leverandøren havde pådraget sig et mangelsansvar, og var erstatningsansvarlig efter købelovens § 43, stk. 1 og 3, jf. § 24. Leverandøren havde ikke løftet sin bevisbyrde for, at Træelementforeningens salgs- og leveringsbetingelser med ansvarsbegrænsning var aftalt med hovedentreprenøren, og ansvaret var derfor ubegrænset. Endvidere fritog det ikke for ansvar, at leverancer skete op mod og efter udstedelsen af Byg-Erfa Blad (21) i december 2013, hvorefter brugen af MgO plader var alment accepteret som gennemprøvet, fordi beslutningen om brugen af MgO plader blev truffet i juli 2013, selvom anvendelsen af MgO plader allerede da var gængs og anerkendt. Købesummen for leverancen var i øvrigt 5,8 mio. kr.
Leverandøren skulle således friholde entreprenøren i det hele. Om entreprenørens ansvar udtalte retten, at dennes subjektive forhold ved projekteringen var afgørende, og at man ved frit materialevalg har mangelsansvar for uegnede produkter, selvom man ikke ved det.

Afgørelsen giver grundlag for meget betydelige krav mod leverandører af byggeelementer med MgO-plader og byggevarer i form af MgO-plader. Der kan være tale om regres-krav og friholdelseskrav fra andre parter, som har båret ansvar for brugen af pladerne. Der er entreprenører, som allerede er pålagt meget store forpligtelser, som måske kan videreføre deres krav. Forsikringsselskaber og andre kan måske også have regreskrav.

Der må være betydelig opmærksomhed nu på både spørgsmål om accept af standardvilkår med ansvarsbegrænsninger, og også på hurtig reaktion under forældelsesloven, for mange krav kan allerede være undergivet forældelse uden suspension. I det hele taget kan situationen for de berørte leverandører give anledning til opmærksomhed.

Det tilføjes, at parterne i sagen også havde rettet krav mod bygherres totalrådgiver, som blev frifundet i det hele. Herom udtalte retten, at rådgiveren, der ikke havde foreskrevet noget om vindspærreplader, men fik produktet forelagt til godkendelse af hovedentreprenøren, efter oplysningerne for sit vedkommende kunne gå ud fra, at der var tale om gængse byggemarkedsprodukter, som ikke gav anledning til skærpet opmærksomhed.

Aktuelt har Plesner flere principielle verserende sager om krav vedr. MgO-plader og andre byggevarer, herunder bl.a. om stillingen for krav i forhold til leverandører, rådgivere, forsikringsselskaber, Byggeskadefonden m.fl. Der er endnu mange åbne problematikker om f.eks. opgørelse og indtræden i krav, regres, følgeskader, forældelse mv., og vi står selvfølgelig til rådighed, såfremt der skulle være spørgsmål hertil.

Læs mere om kendelsen her