Udbud - forpligtelser ved indgåelse og anvendelse af rammeaftaler

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ("KFST") har offentliggjort et notat om grænserne for anvendelse af rammeaftaler. Baggrunden for notatet er EU-Domstolens dom af 19. december 2018 (C-216/17), som har givet anledning til tvivl om grænserne for anvendelse af rammeaftaler.

Baggrund

EU-Domstolen besvarede i en afgørelse af 19. december 2018 (C-216/17) en række præjudicielle spørgsmål om ordregiveres brug af rammeaftaler, herunder hvilke ordregivere, der kan anvende en rammeaftale, og hvorvidt den maksimale mængde af de varer og tjenesteydelser, der kan blive genstand for efterfølgende kontrakter, skal angives i udbudsmaterialet. 

EU-Domstolen udtalte bl.a., at det afgørende for, om ordregiver kan anvende en rammeaftale, er, om det af udbudsmaterialet udtrykkeligt fremgår, at den pågældende ordregiver kan gøre brug af rammeaftalen. 

EU-Domstolen udtalte endvidere, at ordregivere er forpligtet til i udbudsmaterialet at angive den maksimale mængde varer og tjenesteydelser, der kan blive genstand for efterfølgende kontrakter, og såfremt den angivne mængde "opbruges" i rammeaftalens løbetid, vil rammeaftalen have udtømt sin virkning med den konsekvens, at den ikke længere vil kunne anvendes til at afløfte ordregivers udbudspligt.

KFST's vurdering af dommen

På baggrund af en række henvendelser har KFST fundet det relevant at udarbejde et notat om, hvilke konsekvenser dommen har for ordregiveres indgåelse og anvendelse af rammeaftaler.

Det er KFST's vurdering, at dommen ikke ændrer den gældende retspraksis, men alene præciserer en række forpligtelser, som ordregivere har i forbindelse med indgåelse og anvendelse af rammeaftaler:

  • En rammeaftale kan alene anvendes af de ordregivere, som er udtrykkeligt angivet i udbudsmaterialet. Dette er helt i tråd med det i udbudsdirektivet anførte. Det skal hertil dog bemærkes, at mens det ifølge dommen er tilstrækkeligt at angive de relevante ordregivere i udbudsmaterialet, f.eks. i udbudsbetingelserne eller en bestemmelse i kontrakten, følger det af udbudsloven, at de relevante ordregivere skal angives i selve udbudsbekendtgørelsen.
  • Ordregivere skal fastlægge den samlede maksimale mængde af de varer eller tjenesteydelser, der kan være genstand for efterfølgende kontrakter. Efter KFST's vurdering kan den "samlede maksimale mængde" angives som enten et bestemt antal eller som rammeaftalens samlede forventede værdi. Sidstnævnte forudsætter dog, at angivelsen af den samlede forventede værdi sammenholdt med de øvrige oplysninger i udbudsbekendtgørelsen skaber tilstrækkelig gennemsigtighed for tilbudsgiverne til at vurdere rammeaftalens indhold.
  • Forpligtelsen til at angive den samlede maksimale mængde af de varer og tjenesteydelser, der kan være genstand for efterfølgende kontrakter, gælder for rammeaftalen i sin helhed. Det er således ikke et krav, at der angives en samlet maksimal mængde for hver enkelt ordregiver, som er omfattet af rammeaftalen.
  • Når den angivne samlede maksimale mængde (antal/værdi) af de varer og tjenesteydelser, der kan være genstand for efterfølgende kontrakter, er nået, vil rammeaftalen have udtømt sine virkninger med den konsekvens, at den ikke længere vil kunne anvendes til at afløfte de pågældende ordregiveres udbudspligt. Yderligere træk på rammeaftalen vil således udgøre nye, som udgangspunkt udbudspligtige kontrakter, medmindre de kan gennemføres som ved en lovlig ændring af rammeaftalen.
  • Ordregivere må ikke skønne den samlede maksimale mængde (antal/værdi) af de varer og tjenesteydelser, der kan være genstand for efterfølgende kontrakter, kunstigt højt i forhold til det konkrete behov for at tage højde for "ubegrundede" senere behov for udvidelser.
  • Ordregiver bør ifølge KFST i stedet gøre brug af optioner på yderligere indkøb og/eller ændringsklausuler, som giver mulighed for at forhøje den maksimale mængde af de omfattede ydelser i nogle nærmere angivne situationer. Som eksempel på en tilladelig ændringsklausul angiver KFST: "forhøje rammeaftalens samlede mængde med 15 % med et varsel på seks måneder, hvis ordregiver har trykket 85% af rammeaftalens oprindelige samlede mængde, og forhøjelsen i øvrigt kan ske inden for rammeaftalens løbetid".
  • Derudover vil det være muligt at udvide rammeaftalen ud over den angivne maksimale mængde, såfremt udvidelsen udgør en lovlig ændring i henhold til reglerne om kontraktændringer, f.eks. ligger inden for bagatelgrænsen.
  • EU-Domstolens dom tager udgangspunkt i en rammeaftale med én leverandør. Eftersom EU-Domstolen kun i en enkelt præmis henviser til den specifikke situation, hvor en rammeaftale indgås med én leverandør, er det KFST's vurdering, at dommen også har relevans for rammeaftaler, der indgås med flere leverandører, herunder både rammeaftaler med direkte tildeling og rammeaftaler med genåbning af konkurrencen. Efter KFST's vurdering vil ordregivere således også for sådanne rammeaftaler være forpligtet til at angive den samlede maksimale mængde af de varer og tjenesteydelser, der kan være genstand for efterfølgende kontrakter, og når denne mængde er nået, vil rammeaftalen have udtømt sine virkninger.

Plesners bemærkninger

Ovenstående er relevant for alle ordregivere, der udbyder rammeaftaler og leverandører forpligtet i henhold til disse. Særligt følgende to forhold er dog værd at bemærke, eftersom dette ikke fremgår udtrykkeligt af EU-Domstolens dom:

  • KFST vurderer, at dommen også er relevant for ordregivere i forbindelse med udbud af parallelle rammeaftaler, altså rammeaftaler mellem ordregiver og flere leverandører, uagtet at EU-Domstolens dom tager udgangspunkt i en rammeaftale med én leverandør.
  • KFST anbefaler, at ordregivere - for at sikre, at rammeaftalen ikke "bliver brugt op" forud for dennes udløb med den konsekvens, at den anses for bortfaldet på samme måde, som hvis den var udløbet - bør overveje at anvende optioner på yderligere indkøb og/eller ændringsklausuler, som giver mulighed for at forhøje den maksimale mængde af de omfattede ydelser i nogle nærmere angivne situationer. 

Læs Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens notat

Læs Plesners tidligere insight om EU-dommen:
"EU-dom: Pligt til at oplyse maksimalt indkøb under rammeaftale"

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret